- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
240

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tarlatan - Tarme - Tarn - Tarn-Garonne - Tarnopol - Tarnov - Tarpeia - Tarragona - Tarrasa - Tarsus - Tartan - Tartane - Tartarus (Underjorden) - Tartarus, se Vinsten - Tartini, Giuseppe - Tartufe - Tarudant - Taschereau, J. A. - Taschkend

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tarlatlln

Tarlatan, oprindelig enstags Flor af Silte
og Bomuld; nu forstaaes derved enstags sin, list
vervet Bomuldsgaze, forn benyttes til Dametoi
letter, isar til Balljoler.

Tarme, de rirformede Indvolde, forn har sin
Plads i Bughulen, og forn tjener til at modtage
Fiden fra Maven og fire den videre, uddrage
Ncrnngsvcrdsterne af den og endelig stille Legemet
ved de ttl Erncrring utjenlige Stoffer (Extremen
terne). Tarmenes Langde og Stilling er forskjellig
eftersom den Ncrring, de stal modtage, er animalsk
eller vegetabilsk; hos de plantecrdende Dyr er de
lcrngst, hos Fissene og Krybdyrene kortest. De
ligger i uregelmcrSsige Bugter i Bughulen, idet
Slyngningerne scrdvanlig er forbundne ved en
tynd Hinde, og inddeles i Tyndtarmene, nar
mest Maven og Tyktarmene, der firer til
Endetarmen. — Tarmenes Langde hos et voxent
Menneste er 11—12 m.Tarmbrok, se Brok.
Tarmsaar, en meget farlig Sygdom, der
bestaar i, at der opstaar Saardcmnelfer paa Tar
menes indvendige Side. Naar disfe Saar ceder
sig gjennem Tarmvcrggen, medfirer de fomoftest
en hurtig Død. — Tarmslynge kan foraarsages
ved et feilagtigt Leie af en af Tarmenes Bugt
ninger, hvorved Fødemidlernes frie Passage hin
dres; den er ligeledes meget farlig og lan lun
fjernes ved en Operation.

Tarn, 1) Flod i det fydvestlige Frankrige, ud
springer paa Cevennerne, gaar mod Sydvest og
falder i Garonne; dens Langde er 375 km [[** punktum mgl? trykkfeil?? **]],
hvoraf henved Halvdelen er seilbar. 2) Departe
ment i Frankrige, omgivet af Departementerne
Aude, Øvre Garonne, Hérault, Tarn-Garonne
og Aveyron, er 5,742 km.² stort og har 360,000
Indb. Landet er gjennemflaaret af Cevennernes
UdlMere og derfor meget bjergigt. Jordbunden
er fcrrdeles frugtbar og frembringer Korn, Bin
og fiere andre Kulturplanter. Departementet er
forholdsvis stovrigt, og af Mineralier forekommer
ifar Jern, Stenkul og Marmor. Hovedstad Alby
eller Albi (s. d.).

Tarn-Garonne, Departement i det fydlige
Frankrige, omgivet af Departementerne Øvre Ga
ronne, Tarn, Gers, Lot-Garonne, Lot og Aveyron.
Størrelfen er 3,720 km.² og Folkemængden 222,000
Indb. Det er et Høiland, som gjennemskjæres
af dybe Dale og frembringer foruden de sædvan
lige Kornsorter Lin og Hamp. Hovedstad
Montauban (s. d.).

Tarnopol, By i det østerrigske Kronland
Galizien, med 20,000 Indb. og betydelig Industri.

Tarnov, By i østerrigsk Galizien, nær Floden
Biala, med 22,000 Indb. og betydelig Handel
med Korn, Læder, Raps og Trævarer.

Tarpeia, ifølge Sagnet en fornem Romerinde,
forn under Sabinertngen firte Befalingen paa
Borgen i Rom. Hun lod sig af Sabinerne for
lede til at ovcrgive Borgen mod at faa alle
de Smytter, de havde paa den venstre Arm. Sa
binerne holdt sit Lifte paa den Maade, at de
kastede fine Skjolde paa hende, under hvis Vegt
hun klemtes ihjel. Efter hende stal den tarpejiske
Klippe
, hvorfra Forbrydere nedstyrtedes, have
faaet sit Navn.

Tarragona, befæstet By i Katalonien i det
nordistlige Spanien, ved en liden Bugt as Mid
delhavet. Byen, der har 20,000 Indb., er Sæde
for en Erkebiskop og har betydelig Industri, isar
i Tiier, samt livlig Handel og Skibsfart. Den
er rig paa Oidtidslevninger og en af de aldste
Byer paa den Pyrencriste HalM; den anlagdes
under Navnet Tarakon af Gratere fra Masstlia.
Under de puniske Krige var den Romernes Baa
benftlllds; senere idelagdes den af Vestgoterne
(475 e. Kr.) og Araberne (714). 1811 ftormedes
og indtoges den af Franstmandene under Suchet.

Tarrasa, By i den fpanste Provins Barcelona,
med 9,000 Indb. og Uldindustri.

Tarsus, By i det sydøstlige Lilleasien, i Vila
jetet Adana, med 15.000 Indb. Den er det gamle
Tarsus, som var Kililiens Hovedstad og Apostelen
Paulus’s Fødeby.

Tartan, enslags broget, ternet Uldtøi som
tidligere tilvirkedes i Skotland og benyttedes forn
enstags Uniformsdragt, idet hvert Distrikt havde
sit MMster, faa at man paa Klcrderne kunde fe.
hvor en Perfon var fra. Nu benyttes det som
For i Vinterfrakker, Kaaber ofv.

Tartane, i Middelhavet enslags lette Fartøier
med to Master og Latinseil.

Tartarus, hos Homer en dyb Afgrund under
Jorden, hvorhen de Ugudelige kom efter DMen;
hos fenere Digtere den hele Underverden eller den
Del deraf, hvor de ForMmte straffedes.

Tartarus, se Vinsten.

Tartini, Giuseppe, berimt italiensk Violinist
og Komponist, f. 1692, d. 1770, viste allerede
fom Barn Fortjcrrlighed for Musilen. 18 Aar
gammel gik han til Padua for at studere luS,
men firte et lystigt Liv og staffede sig snart ad
skillig. Ry som Met Fegter. Da han hemmelig
crgtede en Pige af Kardinal Cornaros Familie,
maatte han flygte og skjule sig i et Kloster, git
derefter til Venedig og uddcmnede sig i Violinfpil
og Tonekunst. 1721 blev han fMfte Violinfpiller
ved en Kirke i Ankona, oprettede 1728 sin fenere
faa berimte Musik- og Violinstole i Padua, fra
hvilken flere fremragende Mestre udgil. Som
Digter lomponerede han et betydeligt Antal Kon
certer og Sonater, deriblandt den berimte Djcrvle??
sonate.

Tartufe (udt. Tartyf), Molieres berømteste
Lystspil, strevet 1664; siden Betegnelfe for en
stinhellig Hykler.

Tarudant, By i Provinsen Sus i Marokko,
ved den sydlige Fod af Atlas, med 35,000 Indb.
og vigtig Karllvanhllndel famt ilke ??betydelig In
dustri.

Taschereau (udt. Tasjeraa), J. A., fransk
Literaturhistoriker, f. 1801, var en Tid Journalist
og Medlem af Nationalforsamlingen og ansattes
1852 som Direktir for Nationalbibliothelet. Af
hans vardifulde literaturhistoriste Arbeider kan
nævnes hans Skrifter om Molière og Corneille,
Grimms og Diderots Brevvexling samt hans
Samling af Aktstykker: „Revue rétrospective“.

Taschkend, Hovedstad i det russiske
Guvernement Turkestan, ved en af Sir-Darjas Bifloder,
tæller henved 90,000 Indb. Byen er Knudepunktet
for Karavanhandelen i det indre Asien og
Hovedstapelplads for dets Transithandel. Den har flere
høiere muhamedanske Skoler, en Mængde Moskéer
og 13 store Karavanseraier. Industrien omfatter
fornemmelig Bomulds-, Silke- og Uldstoffer, Læder,
Sadelmagerarbeider og Knive.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:44:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0242.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free