Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taskekrabbe - Taskenspiller - Tasman, Abel Janszoon - Tasmanien - Tasso, Bernardo - Tasso, Torquato - Tassoni, Alessandro - Tstatur, d. s. s. Klaviatur (s. d.) - Tastu, Sabine Casimire Amable - Tatarer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Taskekrabbe
Taskekrabbe (Cancer pagurus), Art af
Krebsdyrenes Orden, med bredt, fortil afrundet
Rygfljold og lorte Ben. Den lever ved Kysterne,
hvor man lan fe den kravle om Paa Bunden.
Kjidet llf den er fpifeligt og meget velsmagende.
Taskenspiller kaldes med et fælles Navn saa
danne Personer, der ved lang Vvelse har faaet
en faadan Fingerfcrrdighed, at de Kunster, de ud
firer, ved firste Vielast ser ud, som om de flulde
vare overnaturlige; smlgn. Magi.
Tasman, Abel Janszoon, berømt hollandsk
Sjifarende og Opdagelfesreisende i Midten af det
17de Aarh., afgit 1642 med to Skibe for at om
feile det ??betjeudte australske Fastland. Paa denne
Reife opdagede han Tasmanien (f. d.) famt flere
Vgrupper, deriblandt Nyselands fydligste V, Ny
gninea, Venflabsierne og Fidsjiierne.
Tasmanien, efter Opdageren Tasman, tid
ligere Vandiemensland, en Ø af betydelig
Stirrelse syd for Australien. Dens Fladeindhold
er 67,894 km.², og Follemcrngden anflaaes til
107,000. Ven er meget bjergfuld og dens Kyster
opfyldte af fmaa Bugter, fom tildels danner for
trcrffelige Havne. I’ det Indre findes fiere Ind
fjier, som har AflM gjennem tildels feilbar.
Floder. Klimatet er fundt, men noget ljiligt,
faa at de saakaldte Sydfrugter itte trives. Af
Mineralier forekommer isar Kobber, Jern og Sten
kul. Jordbunden er frugtbar og tildels skovde
voxet, og de fleste Kornsorter dyrkes med Held,
ligesom Faareavlen er betydelig. Ven eies af
England og styres as en Guvernir, ved hvis
Side staar to Raad, det udMende, der udncrvnes
af Regjeringen, og det legislative, hvoraf to
Trediedele vcrlges af Indbyggerne. Hovedstaden
er Hobarttovn (s. d.). — Øen opdagedes 1642
af Tasman (f. d.), men first 1798 blev den helt
omseilet. Den indfidte Befolkning, forn tilhirte
Papuerne, er for flere Decennier siden aldeles
uddød.
Tasso, Bernardo, fremragende italiensk Digter,
f. 1493, d. 1569, nedstammede fra en gammel
Adelsfamilie. Da hans Foraldre Mde i hans
Barndom, tog Onkelen, Biskop Luigi Tasfo. sig
af ham og lod ham studere. Senere indehavde
han forstjellige Selretarstillinger og blev 1531
llnsat som saadan hos Fyrsten af Salerno; da
denne faldt i Unaade hos Karl den femte, traadte
Tasfo 1563 i Hertugen af Mcmtuas Tjeneste og
blev en Tid efter Guvernør i Ostiglia. Hans
Hovedverk er „L’Amadigi“, et romantisk Epos,
hvis Forbillede er en spansk Ridderroman, og som
er rigt paa kolossale Overdrivelser, men som ogsaa
har tiltalende Episoder og smutte Billeder.
Tasso, Torquato, Sin af Bernardo Tasso.
f. 1544, d. 1595, har som Digter opnaaet betydelig
stirre Berimmelse end Faderen. Han studerede i
Rom og Bergnmo og viste sig allerede i sin tidlige
Ungdom i Besiddelse af et nmistjendeligt Digter
talent. I en Alder af 17 Aar offentliggjorde
han „Rinaldo“, et episk Digt i 12 Sange, hvilket
modtoges med almindeligt Bifald, og hans Fader
indgil nu paa, nt hau opgcw sine juridiske Stu
dier og udeluttende ofrede sig for de literare.
Kardinal Luigi af Este indfMte ham ved sin
Broders, Hertug Alfonfo den anden af Ferraras
Hof, hvor han modtoges med megen Velvillie.
ifar af Hertugens stjMne og aandrige SMre
Tatarer
Lucrezia og Leonore. Her begyndte han paa sit
storartede Digt „Gerusalemme liberata“ (det be??
snede Jerusalem), der senere gjorde hans Navn
saa berimt overalt. 1570 ledsagede han Kardinalen
af Este ttl Frankrige, hvor han modtoges med
Herder af Kong Karl den niende, og opholdt sig
et Aar i Paris. Efter sin Tilbagetomft udgav
han Komedien „Aminta“. Paa Grund af sin lideu
flabelige Kjcerlighed til Prinfesse Leonore faldt han
imidlertid i Unaade hos Hertug Alfonfo, og hans
pirrelige Gemyt ophidfedes ved, at han faa sig
beluret overalt, idet endog hans Breve blev aab
nede. Da han havde forncermet en Adelsmand,
blev han endog ftrabt efter Livet, hvorhos Intvi
sitionen, der ncrrede Tvivl om hans Rettroenhed,
stadig udspionerede hans Handlinger. Paa Grund
heraf blev hans Sindsstemning stadig mirtere og
ytrede sig af og til forn enstags Vauvid. Han
flygtede 1577 fra Ferrara og vankede en Tid
om i den yderste Armod. To Aar fenere vendte
han tilbage for at erholde Tilgivelfe; da han itle
blev modtagen ved Hoffet, forlib han sig og blev
af Hertugen indsat ien Sindssygeanstalt. Syv
Aar efter fit han sin Frihed og drog til Rom,
derfra til Neapel og flakkede nu en Tid af og til
om, forn det fynes uden noget bestemt Maal for
for Vie. Hans „Gerusalemme“ var imidlertid
bleven fuldfM og udgaves 1581 i Trykken ; fenere
omarbeidede han Digtet under Titelen
„Gerusalemme conquistata“ (trykt 1593), men itte til
dets Fordel. Endelig blev hans Lcmdsmand op
mcertfomme paa denne ufcrdvcmlig begavede Digter
aand. Pave Klemens den ottende kaldte ham ttl
Rom for at modtage Digterkronen, og han begcw
sig derhen, men blev fyg og dMe, firend Kroningen
kunde foregan. — Tasfos Digte rMer en glidende
Fantast, dyb FMlse og en mesterlig Fremstillings
evne, og hans ovennavnte Hovedverk er overfnt
til nasten nlle europcrifke Sprog. 1820—31 ud
tom hnns famlede Arbeider i 30 Bind.
Tassoni, Alessandro, italiensk Digter, f. 1565,
d. 1635, stkderede i Bologna og Ferrara og gik
1597 til Rom, hvor han blev Sekretcer hos Kar
dinal Colonna. Senere tom han i Tjeneste hos
Hertug Frans den firste af Este. Af hans Digte
tan navnes det komiske Epos „La Secchia
rapita“, som handler om Modenesernes og Bolog
nesernes Kamp om et stjaalent Træspand, samt
„Considerazioni sopra il Petrarca“ og
„Filippiche contra gli Spagnuoli“.
Tastatur, d. s. s. Klaviatur (s. d.).
Tastu (udt. Tasty), Sabine Casimire Amable,
franst Digterinde, f. 1798, har udgivet en Ratte
Digte og Fortcellinger. De mest bekjendte llf
hemdes Skrifter er „Poésies“, „Poésies
nouvelles“, „Chroniques de France“, „Prose“ og
„Lectures pour les jeunes filles“.
Tatarer, et Foltenavn llf temmelig ??bestemt
Betydning, hvilket man tillagde de tyrlist-mon
golste Horder, som i det 13de Aarh. underlagde
sig det indre Asten og den ftirfte Del af Rusland.
Tidligere kaldte man alle de af Mongolerne un
dertvungne Folkeslag, navnlig Mongoler, Tungufer
og Tyrker, Tatarer, men dette er i Tidens LM
forandret derhen, at Navnet nu kun betegner de
saakaldte tyrkisk-tatariske Folkeslag, som bebor det
sydøstlige Rusland fra Volgas nedre Løb og til
det Kaspiske Hav famt Krim. Deres Antal er
241
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
