Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tegnér, Esaias - Tegucigalpa - Teheran - Tehuantepec - Teiebær - Teilman, Christian - Teisserenc de Bort, Pierre Edouard - Teiste - Teistefisk, d. s. s. Tangspræl (s. d.) - Tejada, se Lerdo de Tejada - Tejo, se Tajo - Teju - Teknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Læse- og Lærelyst. Nogle Aar senere fik han
Undervisning af sin ældre Broder, der var Huslærer
hos en rig Familie, og begyndte at lægge sig
efter Sprog; 1797 fulgte han Broderen, der fik
Ansættelse som Lærer hos en Bergverkseier, hvis
righoldige Bibliothek den unge Tegnér flittigt
benyttede sig af. Han studerede nu især Klassikerne,
deriblandt Homer, med stor Iver. 1799 gik han
til Lunds Universitet og tog tre Aar senere den
filosofiske Kandidatexamen. Aaret efter blev han
Docent i Æsthetik ved Universitetet og 1805
Adjunkt i samme Fag. Allerede før havde han
gjort heldige Forsøg som Forfatter, og han
fortsatte paa denne Bane, da han havde faaet en
fastlønnet Post. 1808 udkom hans ypperlige
„Krigssång för det skånska landtvärnet“ og faa
Aar efter det patriotiske Digt „Svea“, som
prisbelønnedes af det svenske Akademi og gjorde sin
Forfatter berømt blandt hans Landsmænd. Han
var samtidig bleven udnævnt til Professor, og fik
desuden et Prestekald, hvis Indtægter han skulde
oppebære. Han udgav nu flere Digtninger, i
hvilke han tildels med Fynd og Klem bekjæmpede
Fosforisterne (s. d.), hvis Tendenser han ansaa
farlige for sand Oplysning og Dannelse. 1820
udkom fra hans Haand „Natvardsbarnen“, 1823
Romanen „Axel“ og to Aar senere det i mange
Henseender enestaaende Verk „Frithjofs Saga“,
som har gjort Tegnérs Navn berømt over hele den
civiliserede Verden og er bleven oversat til næsten
alle europæiske Sprog. Omtrent samtidig
udnævntes han til Biskop i Wexiö, og hans nye
Kaldspligt lagde fra nu af Hindringer iveien for hans
poetiske Forfattervirksomhed. Som Repræsentant
for Geistligheden mødte han paa Rigsdagene 1828,
1834 og 1840; under sidstnævnte Rigsdagsmøde
henfaldt han til Tungsindighed, som snart gik
over til fuldstændigt Vanvid. Efter at have
tilbragt et Par Aar i en Sindssygeanstalt, kom han
sig vel noget igjen og overtog paany sit Embede,
men hans Helbred og Arbeidsevne havde lidt et
uopretteligt Knæk, og et Aars Tid før sin Død
søgte han og fik sin Afsked. Tegnérs Virksomhed
som Digter er af den største og mest vidtrækkende
Betydning for den nyere svenske Literatur. I
Sprogets Farvepragt, Billedernes Rigdom,
Tankernes Klarhed og Liv staar han baade som Digter
og Taler uopnaaet i sit Land. Hans „Samlede
Skrifter“ er udgivne af hans Svigersøn, Historikeren
Böttiger, og hans Sønnesøn, Elof Tegnér, har
senere udgivet hans „Efterlemnade skrifter“.
Tegucigalpa, By i Republiken Honduras i
Centralamerika, med 8,000 Indb.
Teheran, Hovedstad i Persien, ligger i
Provinsen Irak-Adsjemi paa en øde Stenslette ved
Elbursbjergenes sydlige Afheld i en Høide af
1500 m. over Havet. Den er omgiven af en af
Ler opført Mur, gjennem hvilken 6 Porte fører
ind til Byen. Indbyggerantallet angives
forskjelligt, fra 80,000 til 120,000. Den er som de fleste
orientalske Byer høist uregelmæssig bebygget, med
trange, krumme og smudsige Gader og tager sig
temmelig uanselig ud med Undtagelse af den Del,
hvor Shahen har sin Residens; her findes nemlig,
foruden hans eget Palads, flere prægtige
Bygninger for Ministrene, de fremmede Magters Gesandter
osv. samt herlige Have- og Parkanlæg. Om
Sommeren er Byen meget usund, hvorfor de Rige og
Fornemme paa den Aarstid pleier at forlade den.
Handelen og Industrien er ikke af videre
Betydning. Siden 1798 har Byen været de persiske
Herskeres Residensstad.
Tehuantepec, By i den mexikanske Stat
Oaxàca, i Nærheden af Stillehavet, med 14,000 Indb.
Teiebær (Rubus saxatilis), Plante af
Rosenfamilien, med ru, flerblomstret Stilk med lange
Udløbere, beklædte med børsteformede Torne.
Blomsterne er hvide og Frugten sammensat af røde
Stenfrugter. I Norge voxer den især i Krat og
Urer.
Teilman, Christian, norsk Komponist, f. paa
Tomb Herregaard 31te Juli 1845, studerede under
K. Arnold (s. d. i 1ste Bd., S. 978) i Kristiania
og Professor Berens i Stockholm. Siden 1870
har han været Musiklærer i Kristiania. Han har
leveret en stor Del Kompositioner for Piano og sat
Musik, tildels for Piano, til forskjellige Sange.
Teilman har vundet megen Indgang hos det store
Publikum, og hans Kompositioner er udkomne,
foruden i Norge, ogsaa i Sverige, Danmark og
Tyskland. Hans Karl Johans Festmarsch er
udgaaet i ca. 25 Oplag. En Gavotte af ham,
„Une fleur“, spillet 1886 af Orkestret i
Dagmartheatret i Kjøbenhavn, gjorde megen Lykke.
Teisserenc de Bort, Pierre Edouard, fransk
Statsmand, f. 1814, uddannede sig som Ingeniør
og lagde sig især efter at studere Jernbanevæsenet,
hvorom han udgav flere værdifulde Skrifter. Han
var en kort Tid Medlem af Nationalforsamlingen,
men trak sig 1848 tilbage for at ofre sig for
industrielle Anliggender og stiftede bl. a. det store
Pariser-Lyoner Jernbanekompagni. 1871
indvalgtes han paany i Nationalforsamlingen, hvor han
sluttede sig til Centrum, og var næste Aar en
kort Tid Minister for de offentlige Arbeider. 1876
valgtes han til Senator, blev samme Aar
Handelsminister og senere Gesandt i Wien.
Teiste (Uria), Svømmefugl af Alkefamilien,
med rødt Næb og røde Fødder, sort Fjerdragt og
hvidt Vingespeil. Den er noget mindre end Alken
og forekommer overalt ved Norges Kyster, hvor
den hækker i store Kolonier under Stene og i
Fjeldkløfter langs Strandbredden. Teisten er en
livlig, selskabelig Fugl, som svømmer og dykker
særdeles godt, og den kan under Vandet skyde
stærk Fart, da den bruger baade Vinger og Fødder.
Dens Føde er Sild, Tangspræl og anden Smaafisk.
Teistefisk, d. s. s. Tangspræl (s. d.).
Tejada, se Lerdo de Tejada.
Tejo, se Tajo.
Teju, en i det tropiske Amerika forekommende
spiselig Øgleart af Firbenenes Gruppe. Den
bliver indtil ⅔ m. lang.
Teknik betegner overhoved Kunst, Kunstform,
kunstmæssig Behandling; Lære om Reglerne for
en Kunst eller Læren om Kunstudtryk. I
Almindelighed forstaaes ved Ordet det samme som
Industri, dreven i det store efter videnskabelige
Principer. – Tekniker, en Kunstner, Lærer eller
Forfatter i Kunstfaget. – Teknologi,
Kunstlære, Lære om Kunst og Haandverk, om de i
Industrien benyttede Arbeidsmaader og Verktøi
osv.; den inddeles i kemisk og mekanisk Teknologi.
– Tekniken er i den senere Tid mere og mere
bleven et særskilt Lærefag, og der er overalt
bleven oprettet særlige Fagskoler i dette Øiemed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
