Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tenos, nu Tinos (Ø). — Tenos (By) - Tenotomi. — Tenotom - Tentakler, Føletraade, se under Følehorn - Tentamen - Teocalli - Teos - Teotihualcan - Teplitz - Teramo - Teratolofi - Terbium - Terburg eller Terborch, Gerhard - Terceira - Terceira, Antonio Jose de Souza, Hertug af - Terceron - Terebella - Terebinthe ell. Terpentin-Pistacie, se under Pistacie - Terek. — Den Teretske Steppe - Terentianus Maurus - Terentius. — Gajus Terentius Varro. — Tarentia (Ciceros Hustru) - Terentius, Publius, med Tilnavnet Afer - Terglou eller Triglav - Terim eller Tarim - Terlizzi - Termin - Termini eller Termini-Imerese - Terminismus. — Terminist - Terminologi - Terminus - Termiter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tenotomi
Paa Vens Sydlyst ligger den crldgamle By
Tenos, som tidligere havde et berømt
Poseidontempel.
Tenotomi, Seneoverskjæring, en kirurgisk
Operation, som hyppig udføres i den nyere Tid, naar
en Sene paa Grund af sygelige Forstyrrelser har
trukket sig sammen og derved hindrer vedkommende
Legemsdel fra at rette sig ud. Den udføres med
en saakaldt Tenotom, en lang, smal Kniv, uden
at der slippes Luft ind i Saaret.
Tentakler, Føletraade, se under Følehorn.
Tentamen, Forsøg, Prøve, en skriftlig
Forsøgsexamen, som gaar foran den egentlige Hovedprøve
(Middelskoleexamen og Examen Artium).
Teocalli, Navnet paa de gamle Mexikaneres
pyramidale Templer, af hvilke mange endnu er
tilbage.
Teos, en af de tolv ioniske Stæder paa
Lilleasiens Kyst, var i Oldtiden en blomstrende By
og havde et berømt Tempel for Dionyfos. Da
de graste Kolonier i Lilleasien stod i Fare for at
indlemmes i det Persiske Monarki, udvandrede
Størstedelen af Indbyggerne i Teos til Abdera i
Thrakien.
Teotihualcan, Landsby i Mexiko, er
mærkelig ved de mange Pyramider, som findes her, og
som i Mexikos forhistoriske Tid er blevne opførte
af Landets Urindvaanere. Den største er 68 m. høi.
Teplitz, By i Bøhmen, i en vakker Dal, med
12,000 Indb. og betydelig Industri i Galanteri
varer m. m. Byen har flere varme Kilder og er
et af Europas mest besigte Badesteder; det besiges
aarlig af ca. 8,000 Gjester, isar saadanne, som
lider af Gigt, Rheumatisme eller Lamhed.
Teramo, By i Provinsen af samme Navn i
Mellemitalien, 135 km. nordost for Rom, med
10.000 Indb., romerske Oldtidslevninger og i
Narheden Stenkulsgruber. Byen har
Silkespinderier, Garverier og anden Industri og er Sæde
for en Biskop.
Teratolofi, [[** sic = egtl -gi!! **]] Lære om Jertegn, især om de
bibelske Undere; i Lægevidenskaben Lære om
Misbyrd, om medfødte Misdannelser; i
Naturvidenskaben Lære om abnorme Dannelser af Planter
og Mineralier.
Terbium, et antaget Metal, som viste sig at
være en Blanding af Erbium, Yttrium og
Didymium. Det opdagedes af Mosander (s. d.).
Terburg eller Terborch, Gerhard, hollandsk
Maler, f. 1608, d. 1681, har ifar udmcerket sig
forn Fremstiller af Scener fra den fornemme Dame
verden.
Terceira, en af Azorerne, 421 km.² stor,
med 46,000 Indb. Den er af vulkansk
Oprindelse, har et fundt og behageligt Klima og en
frugtbar Jordbund. Blandt dens Frembringelser
kan navnes Korn, Bin og Sydfrugter.
Terceira, Antonio Jose de Sonza, Greve af
Villaflor, Hertug af, portugisisk Marskal og
Statsmand, f. 1792, d. 1860, indtraadte i Arméen og
udmærkede sig under Kampene mod Dom Miguel.
Senere blev han Harens Vverstbefalende og var
1836 en lort Tid Ministerprasident, hvilken Stil
ting han paany overtog 1842. Under Opftanden
1846 blev han fangstet, men lMlodes igjen og
blev 1859 for tredie Gang Ministerprasident.
Terceron, i Amerika Benævnelsen paa Afkom
af en Hvid og en Mulatinde.
Terebella, Ormeslægt af Rørormenes Orden,
har paa den forreste Ende en stor Busk af lange,
tynde Føletraade. Riret er meget stjirt og i
Regelen fastet ttl Skaller o. lign. De forekom
mer i de nordlige Have og opholder sig paa blød,
leret Bund.
Terebinthe ell. Terpentin-Pistacie, se
under Pistacie.
Terek, Flod i russisk Kaukasien, udspringer fra
Kaukasusbjergenes nordlige Afhæld, gaar først mod
Nord og derpaa mod Øst, indtil den efter et Løb
af 540 km. falder i det Kaspiske Hav. Den er
ikke seilbar. Mellem Floderne Terek og Kuma
ligger den saakaldte Teretske Steppe, en tør,
øde Saltsteppe.
Terentianus Maurus, en latinsk
Grammatiker i det 3die Aarh. e. Kr. Han er Forfatter
af en latinsk Metrik i Vers under Titel „De
literis syllabis et metris“.
Terentius, en romersk Plebeierslægt, af
hvilken Gajus Terentius Varro som Konsul 216
f. Kr. tabte Slaget ved Cannæ. — Af denne Slægt
var Ciceros første Hustru Tarentia, fra hvem
han lod sig skille efter et 30aarigt Ægteskab; hun
døde 103 Aar gammel.
Terentius, Publius, med Tilnavnet Afer, f. ca.
194 f. Kr., d. 159 ell. 158, lom forn Slave ttl
Rom, men fil feuere sin Frihed. Hnn udmarkede
sig forn Lyftfpildigter, og 6 nf hnns Komedier er
blevne opbevarede til vor Tid.
Terglou eller Triglav, det høieste Punkt af
de Juliske Alper, ligger i Hertugdømmet Krain og
naar en Høide af 2,865 m.
Terim eller Tarim, By i det arabiske
Landskab Hadramaut, med 10,000 Indb. og
Silkevæverier.
Terlizzi, By i den syditalienske Provins Bari,
med 18,500 Indb. og Handel med Vin og Olie.
Termin, et vist fastfat Tidspunkt, bestemt
Tidsfrist, efter hvis UdlM noget stal ste eller
gjires; ifar det Tidspunkt, efter hvis UdlM et
Gjeldsforhold stal ordnes eller en Dom exekveres.
Termini eller Termini-Imerese, By paa
Sicilien, 37 km. sydost for Palermo, med 26,000
Indb. Byen har betydelig Handel med Korn og
Olie, berømte Makaronifabriker samt vigtigt
Ansjosfiskeri; den nævnes allerede i det 5te Aarh. f. Kr.
Terminismus, den Lære, at ethvert
Menneste af Gud er given en vis Frist eller en bestemt
Tid ttl at omvende sig i, efter hvis UdlM
ingen Omvendelse eller Erholdelse af Naade er
mulig. — Terminist, en, som bekjender sig til
denne Lære.
Terminologi, Kunstsprog, Læren om og
Indbegrebet af de i en Videnstab osv. brugelige
Kunstudtryk.
Terminus, hos Romerne Grændseguden, til
hvis Ære de saakaldte Terminalier afholdtes;
betegner ogsaa Grændsesten, Skjel, Skranke,
Milepel.
Termiter (Termes), en Insektgruppe, som
tilhører de Netvingedes Orden og nærmest er
beslægtet med Døgnfluerne; i de varme Lande kaldes
de hvide Myrer. De lever sammen i talløse
Skarer, er lystige, og flere Arter af dem opfører
i Fællesskab store Boliger af Ler. Termiterne er
blandt de værste Skadedyr, man kjender, idet de
fortærer Træ, Papir, Bøger osv., ja kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
