Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Themyrte - Thenard, Louis Jaques - Theobromin - Theodice - Theodolit - Theodor (Konge af Abessinien) - Theodor af Mopsuestia - Theodora (Justinians Gemalinde) - Theodora (Theofylaktus’s Gemalinde) - Theodoret - Theodorik den store, bekjendt som „Didrik af Bern“ - Theodoros (Billedhugger) - Theodosius (Keisere). — Theodosius den første, den store. — Theodosius den anden - Theofani - Theofilos - Theofrastos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thenard
benyttes forn The og stal vare et godt Middel mod
StjMbug. Det dyrkes tildels i Drivhufe i Eu
ropa.
Thenard, Louis Jaques, fransk Kemiker, f. 1777,
d. 1857, studerede i Paris og blev Professor i
Kemi ved Kollegiet sammesteds. Han har indlagt
sig store Fortjenester af Kemien ved flere
interessante og vigtige Opdagelser og har bragt denne
Videnskab et stort Skridt fremad. Sine
Opdageiser har han gjort Rede for i flere populære
videnskabelige Afhandlinger.
Theobromin, et flygtigt Alkaloid, forekommer
i Kakaobønner og i visse Sorter The og er meget
rigt paa Kvælstof. Det danner et hvidt,
krystallinsk Pulver, har en bitter Smag og lader sig let
omdanne til Coffeïn.
Theodice, Gudsforsvar, den Lære, som trods
Verdens Ufuldkommenhed og det Ondes Tilværelse
alligevel holder fast ved, at Verden regjeres af en
alvis og algod Gud.
Theodolit, et Instrument, som benyttes
meget ved Landmaaling og astronomiske Undersøgelser
til at maale saavel Horizontal- som Høidevinkler.
Det bestaar vcrfentlig af tre Hoveddele: 1) en paa
tre Stilstruer hvilende horizontal Kreds, 2) en
derpaa hvilende vertikal Kreds (begge i Randen
inddelte i Grader og mindre Dele) samt 3) en
med Filamenter (Traadkryds) forsynet Kikkert,
som dreier sig om en horizontal Axe gjennem
Vertikalkredsens Centrum.
Theodor, Konge af Abessinien, f. 1818, d. 1868,
var Søn af en Statholder, hed egentlig Kafa
Quaranja og udmarkede sig tidlig som Kriger.
Han blev AnfMer for en talrig RMerbande og
erobrede ved dennes Hjelp 1852 Fyrstendimmet
Denlbea. Aaret efter gjorde han sig til Herre i
Ambara. erobrede Tigre og Schoa og lod sig
1855 trone forn Negus (Keiser) af Æthiopien
under Navn af Theodor den anden. Han begyndte
med stor Energi at ordne Landets forviklede
Forhold, udryddede Røveruvæsenet, forbedrede
Retspleien og søgte at undertrykke Slavehandelen samt
fremme Landets Næringsveie. Men forøvrigt
var han en brutal Despot, som forfulgte sine
Modstandere og dem, han ikke turde stole paa,
med Ild og Sværd. Da han 1868 fængslede
den engelske Konsul Cameron, lod Englænderne
en Hærafdeling rykke ind i Abessinien. Efter at
være bleven staaet ved Magdala af General
Napier, dræbte han sig selv for ikke at falde i engelsk
Fangenskab.
Theodor af Mopsuestia, syrisk Kirkefader, d.
429, var fra 393 til sin Død Biskop i Kilikien og
har paa Grund af sine Udlaggelser af den Hellige
Skrift faaet Tilnavnet „Fortolkeren“. Der gaar
imidlertid et rationalistist Drag gjennem hans
Fortolkning, hvorfor hans Lære senere blev
forkastet under Justinian den første.
Theodora, den byzantinske Keiser Justinian
den førstes Gemalinde (fra 527), tidligere
Skuespillerinde og indtil sit Giftermaal en udsvævende
Kvinde, øvede uindskrænket Magt over Keiseren;
d. 548.
Theodora, en Romerinde i det 10de Aarh.,
Konsulen Theofylaktus’s Gemalinde, var klog,
men usædelig. Hun var Moder til Marozia (s. d.)
og den yngre Theodora, stod med denne i Spidsen
for det patriciske Parti og beherskede flere Aar
Rom og den pavelige Stol.
Theodoret, græsk Kirkefader i det 5te Aarh.,
blev 420 Biskop i Kyros ved Eufrat. Han søgte
at mægle under den nestorianske Strid og blev
derfor dømt som Kjætter og afsat. Han har skrevet
en Kommentar til det Gamle Testamente af
betydeligt Værd og over de Paulinske Breve samt en
Fortsættelse af Eusebius’s Kirkehistorie.
Theodorik den store, Østgoternes Konge,
f. 455 i Pannonien, d. 526, blev 475 Konge efter
sin Fader Theodemir. Forinden opholdt han sig
som Gidsel i flere Aar i Konstantinopel og fik
derved Anledning til at berige sine Kundskaber.
Efter sin Tronbestigelse tog han livlig Del i det
byzantinske Riges indre Stridigheder, bekrigede
Keiser Zeno og drog 489 mod Italien, hvor han
stiftede det østgotiske Rige (se Goter). Han var
en kraftfuld og dygtig Regent, under hvis Noge
Styrelse Italien gjorde betydelige Fremflridt. Hans
Rige i Italien oplistes imidlertid kort efter hans
Did. Han er bekjendt i tyste Sagn og Sange
som „Didrik af Bern“.
Theodoros, græsk Billedhugger og Bygmester
i det 7de Aarh. f. Kr., skal sammen med sin Fader
Rhockos have upfundet Kunsten at støbe Billeder
i Malm.
Theodosius, Navn paa to romerske Keisere. —
Theodosius den første, ogsaa kaldet den store,
f. 346, d. 395, var Søn af en af Keiser
Valentinians mest fremragende Feltherrer og blev 379
af Keiser Gratian udnævnt til Medregent i det
østlige Romerrige. Som saadan sluttede han Fred
med Vestgoterne, der gik i hans Tjeneste, og
slog ved disses Hjelp de oprørske Feltherrer
Maximus og Arbogast, som havde skilt de vestromerske
Keisere Gratian og Valentinian den anden ved Livet.
Theodosius var den sidste Romerkeiser, som
formaaede at samle hele det vidtløftige Rige under sit
Scepter, thi ved hans Død faa Aar efter
adskiltes det østromerske og det vestromerske Rige for
bestandig. Som ivrig Tilhænger af den nikænske
(rettroende) Lære sørgede han for dens Udbredelse
og Befæstelse. — Theodosius den anden,
foregaaendes Sønnesøn, f. 401, d. 450, fulgte 408 sin
Fader Arkadius paa den østromerske Keisertrone,
Han var en godmodig, men fvag Mand, forn for
nemmelig befattede sig med AndagtsMelser, lagt
og StjMflrivning, hvorfor han fordetmeste
overlod Regjeringens Anliggender til sin Søster
Pulcheria (s. d.). Under ham udkom den saakaldte
Theodosianske Codex, som indeholder en Rakke
keiserlige Forordninger, udstedte af Konstantin den
store og hans Efterfølgere.
Theofani, Guds Aabenbarelse; i den katholske
Kirke en Fest for Kristi Tilsynekomst (se Epifania).
Theofilos, gr., en fornem Kristen, til hvem
Evangelisten Lukas stilede sit Evangelium samt
Apostlernes Gjerninger (Luk. 1,3; Ap. Gj. 1,1).
Theofrastos, græsk Filosof, f. 372 f. Kr., d. 287,
var fra Lesbos og kom til Athen, hvor han nød
Undervisning af Plato og Aristoteles. Han bragte
Filosofien og Veltalenheden et betydeligt Skridt
fremad og fik som Aristoteles’s Efterfølger i
Ledelsen af den peripatetiske Skole betydelig
Indflydelse og bidrog i høi Grad til at hævde denne
Skoles Ry. Han udgav et stort Antal Skrifter,
hvoraf adskilligt endnu er bevaret; de omfattede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
