Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thinglysning eller Thinglæsning - Thingmannalid - Thingsvidne - Thingvellir, isl. þingvellir, paa dansk Thingvalla - Thingvold - Thionville - Thisbe - Thisted - Thisted, Valdemar Adolf - Thjalve, se Gudelære, den nordiske - Thjasse - Thjod - Thjodolf af Hvin - Thjodolf Arnorssøn - Thjodrek - Tholuck, Friedrich August Gotttreu - Thomander, Johan Henrik - Thomas (Apostel). — Thomaskristne - Thomas, Charles Louis Ambroise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thingmllnnlllid Thomas263
i dennes Protokoller. I sin nuvcrrende Skikkelse !
har Institutionen i Norge navnlig udviklet sig i 1
Slutningen af det 16de og hele det 17de Aarhun
drede. first gjennem Paavirtning fra danst Rets
brug, fenere ved Lovgivningens Indgriben. Thing
lysning er nu navnlig foreskrevet i mange for??
mueretslige Anliggender. Saaledes er den en
nMvendig Form for de fleste Retshandler, hvor
ved overdrages Eiendomsret eller anden reel Ret
(Panteret, Brugsret osv.) i fast Gods. Det famme
gjelder om tvungne Retsstiftelfer, hvad enten deres
Gjenstand er fast Gods eller LiMre (saaledes
Cxekution, Arrest osv.). Ogsaa Fledfiringslon
trakter maa thinglyfes; derimod behMer ingen
Thinglysning at finde Sted i andre Tilfalde, hoor
en Mands hele Formue gaar over ttl andre
(Arv. LEgtestab). Udenfor Formuesforhold bruges
Thinglysning bl. a., naar et uægte Barns Fader
vil skaffe det Ægtebarns Rettigheder (s. Lysning
i Kuld og Kjøn). Ligesaa stal undertiden Stev
ninger lases til Thinge osv. Den tidligere bruge
lige Thinglysning af Love er derimod nu afstaffet .
og erstattet ved Lovenes Knndgjirelfe i en farstilt
Lovtidende (L. 1 April 1876).
Thingmannalid, den første danske staaende
Armé, oprettedes af Knut den store, og dens
Størrelse angives til 3000—6000 Mand. Som
Kongens Livvagt og tilhrende Landets fornemste
LEtter var de bedre og kostbarere bevcrbnede end
de ivrige Krigere og udgjorde Krigsherrens Kjerne
tropper. I kriminelle Anliggender stod de uden
for de almindelige Domstole, faa at de lun lunde
dimmes af sine egne, og de hllvde en farstilt Lov,
den faakaldte Vitherlagsret. Deres Betydning
tllbte sig imidlertid lidt efter lidt, indtil de ved
Indfirelfen af en ny Hcrrordning ophirte at exi
stere som eget Korps.
Thingsvidne, en judiciel Forretning, som
særskilt gaar ud paa Afhørelse af Vidner (altsaa
i Modsætning til deres Afhørelse f. Ex. under en
Domssag).
Thingvellir, isl. þingvellir, d. e. Thingvoldene,
paa dansk (urigtig efter Genetivformm) Thingvalla,
en bekjendt Gaard i den sydlige Del af Island,
37 km. østenfor Reykjavik, ved den nordlige Ende
af Thingvallavatn, var fra 930 til 1800 Sæde
for Althinget (s. d.).
Thingvold, Prestegjeld i Nordmøre, Romsdals
Amt, bestaar af Sognene Thingvold, Strømsnæsset
og Øre.
Thionville, tysk Diedenhofen, befæstet By
i Lothringen, med 8,000 Indb. Den har under
de fransk-tyske Krige oftere været et Tvistens
Æble mellem de stridende Parter. I November
1870 omringedes den af Tyskerne og blev efter to
Dages Bombardement nødt til at kapitulere.
Thisbe, en af Planetoïderne.
Thisted, Amt i det nordlige Jylland, ved
Skagerak og Nordsjøen; Thisted, By i Amtet af
samme Navn, ved en Bugt af Limfjorden, med
3,600 Indb.
Thisted, Valdemar Adolf, dansk Digter, f. 1815,
tog 1840 theologisk Embedsexamen, blev 1846
Adjunkt i Aarhus og 1855 Sogneprest. Han er
en frugtbar Forfatter, som har beriget den danske
Literatur med flere fortjenstfulde Arbeider. Blandt
disse, af hvilke flere udkom under Pseudonymet
„Emanuel St. Hermidad“, kan nævnes: „Havfruen“,
„Sirenernes Ø“, „Episoder fra et Reiseliv“, det
romantiske Drama „Hittebarnet“, „Familieskatten“,
„Breve fra Helvede“ og „Bruden“.
Thjalve, se Gudelære, den nordiske.
Thjasse, i den nordiske Gudelære en Jaatun,
som ved Lokes List bortførte Idun med hendes
Æbler; Loke blev nødt til at skaffe hende tilbage,
og da Thjasse forfulgte ham, blev han dræbt af
Guderne.
Thjod, tidligere i de nordiske Lande
Benævnelfe paa et Landomraade, som bestod af flere
Fylker, der havde et fælles Overhoved.
Thjodolf af Hvin (paa Lister), en af
Halfdan svartes og Harald haarfagres ypperste Skalde
og Fosterfader til sidstnævntes Søn Gudrøêd Ljome,
har bl. a. indlagt sig Fortjeneste af Norges ældre
Historie ved i et Kvad at opregne Ynglingeættens
Konger.
Thjodolf Arnorssøn, [[** det *står* -ø!n? **]] islandsk Skald paa
Magnus den godes Tid, fulgte denne i hans Feider
med Sven Estridssøn, hvilke han besang. Efter
Magnus’s Død blev han Harald haardraades
Hirdskald og skildrede som saadan i flere Kvad
Haralds Bedrifter som Høvding for Væringerne.
Thjodrek, norsk Munk i Nidarholms Kloster
i sidste Halvdel af det 12te Aarh., skrev paa Latin
en Norges Historie indtil Sigurd Jorsalfarers Død.
Tholuck, Friedrich August Gotttreu, [[** sic -ttt - **]] tysk
protestantisk Theolog, f. 1799, d. 1877, studerede i
Breslau og Berlin og blev 1826 Professor i Halle.
Baade som Prcrdikan. og Forfatter øvede han
betydelig Indflydelse, og blandt hans talrige
Skrifter maa særlig nævnes „Rationalismens Historie“
samt hans Kommentarer.
Thomander, Johan Henrik, svensk Geistlig,
f. 1798, d. 1865, studerede i Lund og bleu 1821
Prest ved Karlshamns Kastel. 1831 anfattes han
forn Lektor i Theologi ved Lunds Universitet, blev
1833 Profesfor sammesteds, 1850 Domprovst i
Göteborg og 1856 Biskop i Lund. Som Medlem
af Rigsdagen ansaaes han for en af
Prestestandens mest fremragende Repræsentcmter. Af hans
skriftlige Arbeider kan nævnes „Predikningar ock
Skriftetal“ samt „De kyrkliga frågorna“.
Thomas (gr. Didymos, d. e. Tvilling), en af
Jesu tolv Apostler, skal have virket for Kristendom
men i Parthien samt i Indien, hvor han skal
have lidt Martyrdøen. Han omtales foruden i
Apostelfortegnelsen (Matth. 10 og Mark. 3) hos
Joh. 20, 24 0. flg. Af hvad der berettes i V. 28
er han bleven kaldt Tvivleren. Hans Mindedag,
Thomassøndag, er i den græske Kirke første
Søndag efter Paaske, i den romerske 21de Decbr. —
Da Portugiserne 1498 havde opdaget Sjøveien
til Indien, forefandt de her Kristne, som stod i
Forbindelse med den syriske Kirke, hvilke som
Nestorianere (s. d. under Art. Nestorius) i det 5te
Aarh. blev skilte fra Kirken; disse indiske Kristne,
som endnu danner et selvstændigt Samfund,
betragter Thomas som Stifter af dette, og kalder
sig derfor Thomaskristne.
Thomas (udt. Thoma), Charles Louis
Ambroise, fransk Komponist, f. 1811, uddannede sig
i Italien og blev senere Lærer i Kontrapunkt ved
Konservatoriet i Paris. Af hans Operaer, som
alle har gjort megen Lykke, maa nævnes „Le
Caïd“, „Mignon“ og „Hamlet“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
