Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thomsen, Vilhelm - Thomson, James - Thomson, Thomas - Thomson, William - Thor, se Gudelære, den nordiske - Thora (Lov) - Thora Mosterstang - Thorarensen, Bjarni Vigfusson - Thorbecke, Johann Rudolf - Thorberg Arnessøn, se Arnmødlingeætten - Thorbjørn Hornklove - Thore Biskopssøn - Thore Gudmundssøn - Thore Haklang - Thore Hjort - Thore Hund - Thore paa Steig, ogsaa kaldet Steigarthore - Thorenburg - Thoresen, Anna Magdalene, f. (Kragh)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thomson
149 ff.), de semitiste, de romanske, de slaviske, de
keltiske, for ikke at tale om Sanskrit, Persisk, Latin,
Græsk og mange andre. Han taler og skriver en
Mængde Sprog, f. Ex., Kvænsk, Russisk, Ungarsk
og Persisk, foruden de germanske og romanske Sprog.
H. C. Andersens „Historien om en Moder“ har
Thomsen i Forening med Jean Pio udgivet i
femten Sprog: dansk, svensk, islandsk, høitysk,
plattysk, hollandsk, engelsk, fransk, spansk, nygræsk,
russisk, polsk, czekisk (bøhmisk), ungarsk og kvænsk.
Thomson, James, engelsk Digter, f. 1700,
d. 1748, har strevet et betydeligt Antal poetiske
Arbeider, deriblandt sammen med Mallet den
yndede engelske Folkesang „Rule Britannia“. Hans
mest berimte Arbeide er det maierist beskrivende
Digt „Seasons“ (Aarstiderne).
Thomson, Thomas, anset engelsk Kemiker,
f. 1773, d. 1852, studerede i Glasgow og Edin
burgh og blev 1818 Professor i Kemi i Glasgow.
Han har udført en Række kemiske Experimenter
med stort videnskabeligt Udbytte og nedlagt
Resultaterne af sine Forsøg i talrige Afhandlinger,
som overalt har vakt Opsigt blandt Fagmænd.
Thomson, Sir William, engelsk Fysiker, f. 1824,
bleu 1846 Professor i Fysi. ved Glasgows Uni
versitet. Han har gjort Elektriciteten og Varmen
til sit Hovedstudium og har paa disfe Felter
beriget Videnskaben med flere vigtige Iagttagelser.
Thor, se Gudelære, den nordiske.
Thora (Lære), den haandskrevne jødiske Lov,
som Forelæseren i Synagogen paa Sabbaten
foredrager Brudstykker af.
Thora Mosterstang, en fornem Kvinde fra
Moster i Søndre Bergenhus Amt, var Kong
Harald haarfagres Frille og blev ved ham Moder
til Haakon Adelstensfostre.
Thorarensen, Bjarni Vigfusson, islandsk
Digter, f. 1786, d. 1841 som Amtmand i det
nordlige Island, har skrevet et større Antal lyriske
Poesier, forn famlede blev udgiune efter hans Did.
Thorbecke, Johann Rudolf, hollandsk
Statsmand, f. 1796, d. 1872, blev 1825 Professor i
Statsvidenskab ved Universitetet i Gent og 1830
i Leyden. 1840 blev han Medlem as National
forfamlingen og fremlagde fom faadan Forstag
om en Revision af Forfatningen. Otte Aar senere
indvalgtes han i en i dette Viemed nedsat Kom
mission, hvis Formand han blev, og i denne
Stilling udarbeidede han den nugjeldende
hollandske Grundlov. Næste Aar overtog han
Indenrigsministeriet og blev snart Regjeringens Chef,
hvilken Stilling han indehavde til 1853, da han
maatte fratræde paa Grund af, at han ved at skille
Kirken fra Staten havde givet den katholske
Geistlighed altfor god Leilighed til at virke for sine
Planer. 1862—64 og 1871—72 var han atter
Ministerprasident og indfirte forn faadan flere
gavnlige Reformer.
Thorberg Arnessøn, se Arnmødlingeætten.
Thorbjørn Hornklove, en af Harald
haarfagres Skalde, besang Kongens Bedrifter i flere
Kvad, af hvilke endnu haves endel Brudstykker.
Blandt disse maa isar navnes Digtet om Slaget
i Hafsfjord, i hvilket ThorbjMn sandfynligvis har
deltaget, famt det om Haralds Hofholdning.
Thore Biskopssøn, en Søn af Biskop
Haakon i Hamar, var under Magnus Lagabøter
Kansler og antages at have havt en betydelig
Del i den af Magnus udgivne norske Lovbog.
Thore Gudmundssøn, Erkebiskop i
Trondhjem 1205—14, var en fredelskende Mand og
benyttede sin store Indflydelse til at stifte Fred
mellem Birkebeiner og Bagler 1208.
Thore Haklang, en Søn af Kong Kjølve paa
Agder, var en af Anførerne i Slaget i Hafsfjord
mod Harald haarfagre og kjæmpede i dette mod
Harald selv, idet han under Striden lagde sit Skib
op til Kongens. Han faldt efter at have
kjæmpet med megen Tapperhed.
Thore Hjort, en mægtig Lendermand paa
Haakon Jarls og Olav TryggvessMs Tid, boede
i Vaagen i Lofoten. Han var med i Slaget i
Hjirungavaag, og modsatte sig forn ivrig Asa
dyrler Olavs Forfig paa at indfire Kristendom
men. I den Hensigt samlede han i Forening
med andre haalogalandfle HMdinger en Har for
at t??ge mod Kongen, da denne 996 agtede sig
nordover for at kristne Haalogaland. Olav vendte
om igjen, da han fik vide dette, men tre Aar efter
drog han paany til Haalogaland for at indfire
Kristendommen. Thore midte ham med en anselig
Styrke, og i det sydlige Salten eller nordre Hel
geland kom det til et Slag, i hvilket Kongen sei
rede. Thore flygtede efter Nederlaget, men blev
indhentet og drabt.
Thore Hund, en anset Høvding i
Begyndelsen af det 11te Aarh., boede paa Bjarkø i den
sydlige Del af Tromsø Amt. Han kom snart i
Uvenskab med Kong Olav den hellige, og
forskjellige af ham begaaede Voldsgjerninger forøgede
Spendingen mellem dem. I Slaget ved
Stiklestad var han en af Bondehærens Anførere og
gav Kongen Banesaar. Senere synes han at have
angret paa sin Deltagelse i Opriret mod Olav;
ialfald var han en af de firste, som erkjendte
ham for Helgen. Kort efter gjorde han en Pile
grimsreise til Jerusalem og dide scmdsynligvis
underveis.
Thore paa Steig, ogsaa kaldet
Steigarthore, en mægtig Høvding i Gudbrandsdalen i
det 11te Aarh., boede paa Gaarden Steig i Fron.
Han var en Fætter af Kong Magnus den gode
og Harald haardraade og gav den sidste
Kongenavn 1046, men var siden ikke altid Kongens
Ven. Han fostrede Haralds Sønnesøn Haakon
Magnussøn og fik ham efter Olav Kyrres Død
t??gen ttl Konge i det halve Norge 1093. Da
Haakon dide, vilde Thore ikke underkaste sig hans
Modkonge og Efterfølger, Magnus Barfod, og
gjorde formelig Oprør. Han og hans Fæller
famlede en magtig Hær, hvormed de drog nord
over, plyndrende og røvende hos alle, forn ikke
vilde slutte sig til dem, og stog nær
Trondhjem en Har, forn Lendermanden Sigurd Ullstreng
havde famlet. Kongen fatte efter Oprirerne, forn
flygtede til Haalogaland, men ved Brønø
indhentede han dem, fangede Thore samt en af de
andre Firere og lod begge hange.
Thorenburg, By i det østerrigske Kronland
Siebenbürgen, med 9,000 Indb.
Thoresen, Anna Magdalene, norsk
Forfatterinde, f. (Kragh) 3die Juni 1819 i Fredericia,
voxede op i tarvelige Forhold og erholdt indtil sin
Konfirmation kun Almuebarnets Undervisning i
en Borgerskole. I tyveaars Alderen fik hun ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
