Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thorolf Kveldulfssøn - Thorout - Thorpe, Benjamin - Thorshavn - Thorshälla - Thorungen, store og lille - Thorvald Kodraanssøn, med Tilnavnet Vidførle - Thorvaldsen, Bertel - Thoten (Fogderi). — Thoten, Vestre og Østre (to Prestegjeld) - Thoth (græsk Hermes). — De „Hermetiske Bøger“ - Thott. — Axel Pedersen Thott. — Erik Axelsøn Thott. — Iver Axelsøn Thott. — Otto Thott
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thorolf Kveldulfsssn 267 Thott
Thorolf Kveldulfssøn, en magtig Mand i
Norge paa Harald haarfagres Tid. Han traadte
tidlig i Kongens Tjeneste og deltog forn dennes
Mand i Hafsfjordstaget, hvor han blev farlig
faaret. Han fil det indbringende Hverv paa Kon
gens Vegne at ovlrcrve Finneskatten, men hans
Misundere bagtalte ham som den. der herved for
urettede Kongen. Denne troede Rygtet og fratog
ham Finnefcrrden, og efter endel Kjcevlerier tom
det til aaben Feide. Kongen udrustede tilsidft en
Har og drog til Haalogaland for at tugte den
gjenstridige Undersllllt, og under den heftige Kamp,
forn opstod, faldt Thorolf og de fleste af hans
Mand.
Thorout, By i Vestflandern i Belgien, med
8,000 Indb. og Linnedvæverier samt Handel med
Lervarer.
Thorpe, Benjamin, engelsk Sprogforsker, f.
1808, d. 1870. har udgivet et stor Antal angel
fachsiste Skrifter, hvoriblandt „Analecta
Anglo-Saxonia“, „Diplomatarium Anglicum Aevi
Saxonici“; blandt hans andre Verker er ogsaa en
„Northern mythology“.
Thorshavn, Handelsplads paa Færøerne,
ligger paa Strømø og har 1,000 Indb. Den er
Sæde for Øernes Overøvrighed.
Thorshälla, gammel By i Södermanland i
Sverige, med 1,000 Indb.
Thorungen, store og lille, to mindre Øer
udenfor IndlMet til Arendal. Paa hver af dem
staar et Fyr af anden Orden.
Thorvald Kodraanssøn, med Tilnavnet
Vidførle (den vidtbereiste), en fornem
Islænder i Slutningen af det 10de Aarh., fulgte Kong
Sven Tvestjcrg af Danmark paa Vilingetog og
indlagde sig stor Berimmelse, ikke alene ved sin
Tapperhet??, men fornemmelig ved sin humane
Fremfcrrd. Sin Andel af Krigsbyttet anvendte
han dels til dermed at hjelpe de Fattige, dels
ttl at lMkjMe Krigsfanger, forn han derpaa
sendte hjem til deres Slagtninger. Efter i Sax
land at vare gaaet over til Kristendommen sil
han en Biskop Fredrik med sig til Island for at
prcrdike den nye L??re der, og formanede bl. a.
sine Foraldre til at lade sig dMe. Men Thorvalds
Bestrabelser mislyktedes, da han af og til i sin
Iver stog dem ihjel, som spottede Kristendommen.
I Vrede herover skilte Biskopen sig fra ham,
hvorefter han gjorde en Pilegrimsreife ttl leru
falem. Derfra drog han til Rusland og flal
have oprettet et Kloster i det nuvcrrende Guver
nement Vitebsk, hvor han dide.
Thorvaldsen, Bertel, berømt dansk
Billedhugger, f. i Kjøbenhavn 1770, d. 1844, var Søn
af en Islænder og dennes Hustru, der var fra
Jylland. Faderen var Billedstjcrrer og levede
isar af at arbeide Gallionsfigurer til Skibe, og
da han i SMnen ventede at faa en Medhjelper
i sit Hllllndverk, fik han ham i en Alder af
II Aar anbragt ved Kunstakademiet, hvor man
fnart blev opmcrrksom paa hans usadvcmlige Ev
ner. 17 Aar gammel vandt han Akademiets lille
og to Aar fenere dets store Splvmedalje, 1791
og 1793 dets lille og store Gullmedalje. 1796
git han til Rom, forn nu blev hans fremtidige
Hjem. Det var vistnok hans Mening at vende
tilbage til Danmark, faasnart han havde fuld
endt sin Uddannelfe, men Hjemreisen blev af
forstjellige Grunde opsat Aar efter Aar, og da
hcm endelig 1819 rev sig lis, blev det tun for
at Magge Hjemmet et BesM, idet hcm allerede
Aaret efter drog tilbage til Rom. —
Thorvaldsens Betydning for den bildende Kunst var
epokegjørende. Han besad en sjelden Evne til at
forene plastisk Skjønhed med kraftige Former,
ligesom han paa en mesterlig Maade forstod at
lagge Antilens Ro og Alvor ind i sine Arbeider.
Paa famme Tid forn han gav Billedhuggertunften
i rundt Arbeide et mægtigt Fremstød, hævede
han navnlig Reliefarbeidet til en Hiide, forn det
neppe har staaet Paa siden Kunstens Blomstrings
tid i Grcrtenland. Af hans talrige Arbeider tan
navnes: Statuerne „Jason“, „Bakkhos“,
„Ganymed“, „Apollo“, „Venus med Æblet“, „Mars“,
„Adonis“, „Danserinden“ og „Hyrdedrengen“,
endvidere Relieferne „Natten“, „Dagen“,
„Alexandertoget“, „Musernes Dans paa Helikon“,
„Sommeren“, „Efteraaret“, „Priamos og Akhilleus“.
Desuden udfirte hcm flere Friser og Medaljoner for
forstjellige offentlige Bygninger samt en hel Del
Monumenter, Portrcetstcttuer og Byster; as disfe
bir navnes: Kristus og de 12 Apostler samt lo
hllnnesgruppen for Frue Kirke i Kjibenhavn.
Mindesmcrrtet over de i Paris 1792 faldne
Schweizere, Kopernikus, Pius den syvende, Her
tugen as Leuchtenberg, Gutenberg og Schiller,
af Statuer Byrons, Maximilian af Baierns og
Kristian den fjerdes. 1838 tom han tilbage ttl
Kjibenhavn, hvor han modtoges med storartede
Hcrdersbevisninger. Han stog sig nu til Ro i Hjem
met og udfirte her foruden en Del mindre Arbeider
Friserne „Kristi Indtog i Jerusalem“ og „Kristi
Gang til Golgatha“. I sit Testamente bestemte
han, at Danmark stulde arve hans Modeller,
usolgte Verker og Kunstskatte, og i det i Kjiben
havn ved privat Substription opfMte
„Thorvaldsens Muséum“ opbevares hans efterladte høist
værdifulde Kunstskatte. Her ligger han ogsaa be
graven.
Thoten, Fogderi i Kristians Amt, paa vestre
Side af Mjisen, mellem Land, Hadeland og Ro
merike; se forivr. Kristians Amt. — Thoten,
Vestre og Østre, to Prestegjeld i Fogderiet.
Vestre Thoten har Sognene Aas og Kolbo, og
Østre Thoten Sognene Hof og Balke.
Thoth (græsk Hermes), ægyptisk Guddom (med
Ibishoved) for Sandhed, Videnssab og Kunst, den
guddommelige Forfatter af de „Hermetiske Bøger“,
Ægypternes hellige Skrifter.
Thott, en gammel Adelsfamilie i Sverige og
Danmark. — Axel Pedersen Thott var en af
Erik af Pommerns troeste Tilhængere og af denne
indsat som Befalingsmand paa Varberg. Han
havde 9 Sønner, som alle var mægtige og ansete
Mand; en af dem, Erik Axelsøn Thott, var
besvogret med Sten Sture den ældre og var
1466—67 Rigsforstander i Sverige. — Hans
Broder Iver Axelsøn Thott eiede Gotland
og residerede her næsten som selvstændig Fyrste,
indtil han 1487 blev nødt til at overgive Øen
til Kong Hans. — Otto Thott, dansk
Statsmand, f. 1703, d. 1785, blev af Fredrik den femte
ansat som Chef for Finansvæsenet, hvilket han
ordnede paa en klog og sparsommelig Maade, saa
at han i en Tid af 8 Aar indfriede ncesten hele
Statsgjelden. I Besiddelse af en for den Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
