Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thursby, Emma - Thümmel, Morits August von - Thünen, Johan Heinrich von - Thüringen. — Thüringer - Thüringerwald - Thy - Thyestes - Thymele - Thyrsos - Tiara - Tiber, Oldtidens Tiberis - Tibbu - Tiberias, nu Tabarijeh. — Thabor - Tiberius Klaudius Nero - Tibet (Tøi) - Tibet eller Thibet (Landomaade)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Thummel
sjelden ren og klar Sangstemme. Foraldrene lod
hende undervise first af Sanglcrrer Meyer, derpaa
af Errani og Madame Rudersdorf, men da de
var strengt religiM, tillod de hende itle at lade
sig hire andensteds end i Kirkerne. I en af New-
Yorks Kirter blev M. Stratosch (f. d.) opmcrrksom
paa hendes uscrovllnlige Sangbegavelse, og efter
lang Overtalelse fil han hendes Foraldre til at
gaa ind paa, at hendes Talent fit en tilbirlig
Uddcmnelfe. Stratofch paatog sig felv hendes Un
dervisning, og under denne dygtige Lcrrers Vei
ledning gjorde hun hurtige Fremstridt. First
optraadte hun paa Koncerter i New-York, hvor
hun gjorde glimrende Lytte. 1880 foretog hun en
Kunstreise til Europa og optraadte bl. a. i London,
Paris, Wien og Berlin, og det filgende Aar
gjestede hun ogfaa Norge. Overalt henrev hun
Tilhprerne ved sin ssjMne Stemme og erhvervede
sig Ry for at vare en fjelden udmcrrtet Sanger
inde.
Thümmel, Morits August von, tysk Forfatter,
f. 1738, d. 1817, studerede i Leipzig og blev
Geheimeraad og Minister hos Hertugen af
Sachsen-Koburg. Hans Hovedverker er det komiske Helte
digt „Vilhelmine“ og „Reise in die mittäglichen
Provinzen von Frankreich“.
Thünen, Johan Heinrich von, tysk
Nationaløkonom, f. 1783, d. 1850, har ved sit Verk
„Der isolirte Staat“ grundlagt det
nationaløkonomiske i Landbruget.
Thüringen, en Landstrækning i Mellemtyskland,
mellem Floderne Werra og Saale samt Fjeldkjederne
Harzen og Thüringerwald, er nu delt mellem de
forskjellige sachsiske Lande samt Hessen-Nassau og
Schwarzburg. Landet er det Rige, som stiftedes
af de historisk bekjendte Thüringer, en
Folkestamme, som i det 5te Aarh. e. Kr. pludfelig dut
ter op i Historien og omtales som udmarkede Ryt
tere. I Midten af det navnte Aarh. tilhirte de
Attilas Hjelpetropper, og fenere oprettede de et
eget Rige i Mellemtystland, hvilket 530 blev om
styrtet af de australiske Franker, hvorefter deres
Land deltes mellem Sachsen og Franken. Under
Pipin den lille blev Thüringen delt mellem flere
Grever, og en af disse, Tachulf, blev af Ludvig
den tyske ophøiet til Hertug. Størstedelen af
Landet blev 1130 samlet af Ludvig den første,
Landgreve af Thüringen, men efter hans Død
opstod forskjellige indre Tvistigheder, som tilsidst
endte med, at Thüringen deltes mellem de
sachsiske Lande.
Thüringerwald, en 112 km. lang og 15—30
Km. bred, stovbevoxet Fjeldkjæde i det midtre
Tyskland, gaar gjennem det forhenværende Thüringen
og støder i Øst til Fichtelgebirge og i Vest til
Rhöngebirge. Dens høieste Top, Grosse
Beerberg, er 984 m. høi.
Thy, en aldeles skovbar Landstrækning i det
nordlige Jylland, ved Skagerak.
Thyestes, ifølge den græske Sagnhistorie Søn
af Pelops, dræbte sammen med sin Broder Atreus
deres Medbroder Khrysippos, hvorfor de begge
flygtede til Eurysteus af Mykenæ. Her havde han
to Sønner med sin Broders Hustru, hvilket
Broderen hevnede ved at drabe hans Sønner og
tillave ham et Maaltid af dem. Thyestes flygtede,
men hans tredie Søn Ægisthos, som han havde
avlet med sin egen Datter, hevnede Udaaden ved
at drabe Atreus, hvorpaa Thyestes blev Konge i
Mykenæ.
Thymele, i Oldtidens græske Theatre en
ophøiet Plads, hvorfra Kor-Anføreren ledede Koret.
Thyrsos, en med Vedbend eller Vinløv
omslynget Stav, som i Grækenland bæres ved
Bakhosfesterne af Bakhanterne.
Tiara, oprindelig de gammelpersiske Kongers
Hovedbedakning, nu Navnet paa den tredobbelte
pavelige Krone.
Tiber, Oldtidens Tiberis, Flod i
Mellemitalien, udfpringer i de tostansse Apenniner, gaar
mod Syd og Vest og flyder forbi Rom; herfra
og til dens UdlM er den seilbar. Dens Langde
er 370 km.
Tibbu, [[** NB feil alfabetisk plass **]] et Negerfolk i det østlige Sahara, af
glinsende sort eller kobberrød Hudfarve, ernærer
sig ved Kvægævl [[** sic !! **]] og Handel. De er Hedninger
og adskiller sig fra Negrene ved sit lange, glatte
Haar.
Tiberias, tidligere en betydelig By i
Provinsen Galilæa i Palæstina, ved Galilæas Sjø.
Den var under Romernes Herredømme Galilæas
Hovedstad og anlagdes af Herodes Antipas. Un
der Vefpasians Indfald i Jødeland blev Thiberias
paa Grund af Josefus’s Indflydelse Romerne tro
og forssaanedes af den Grund for de Rædsler, som
overgik det øvrige Land. Under Konstantin den
store oprettedes her et Bispedømme, som bestod til
ud i det 8de Aarh. Paa Korstogenes Tid
erobredes Byen af Korsfarerne og tilhørte indtil 1187
de Kristne. Den kaldes nu Tabarijeh og har kun
2000 Indb., hvoraf 700 Jøder, men ingen Kristne.
I Nærheden af Byen ligger Bjerget Thabor, som
ifølge Traditionen er Stedet for Kristi Forklarelse,
og paa hvis Top Keiserinde Helena lod bygge en
Kirke, som ødelagdes 1238.
Tiberius Klaudius Nero, romersk Keiser,
f. 42 f. Kr., var en Stedsøn af Augustus og
udmærkede sig som Hærfører, hvorfor Augustus
adopterede ham. Aar 14 e. Kr. valgtes han til Keiser
og viste i Begyndelsen af sin Regjering stor
Mildhed og Humanitet, men henfaldt til
Mistænksomhed og Grufomhed. Tilsidst overlod han for
en Del Regjeringen til sin Yndling Sejanus og
drog til Øen Capri, hvorfra han styrede Riget.
37 vendte han tilbage ttl Rom, men blev syg paa
Reisen og under sin Sygdom kvalt af Macro.
Tibet, et fint, uldent Tøi, som tilvirkes af
det tibetanske Faars Uld, og som meget bruges
i Indien til kostbare Dragter. Det kommer
sjelden til Europa, og det Stof, som hos os
forekommer i Handelen under dette Navn, er en Art
Merino af fint Kamgarn.
Tibet eller Thibet, et til Kina hørende
Landomraade i Høiasien, nordost for Himalayakjæden,
mellem denne og Kynlynbjergene, samt mellem
28° og 36° n. Br og 114° ø. L. fra Ferro, har
et Fladeindhold af 1,687,898 km.² og
Befolkningen anslaaes til 6 Millioner. Det er idethele
et Høiland, hvis Middelhøide over Havet udgjør
ca. 3,500 m. I den sydlige og østlige Del
gjennemstryges Landet af flere mægtige Fjeldkjæder,
deriblandt Karakorum, hvis høieste Top
Dapsang [[** bindestrek skal vel sløyfes? **]] er 8,463 m. høi. Fra disse Fjeldkjæder
udspringer flere af Asiens betydeligste Floder,
deriblandt Indus, Brahmaputra og
Jangtsekiang. Af Indsjøer findes flere, men de er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
