Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tidemand, Adolf - Tidevande, d. s. s. Flod og Fjære (s. d.) - Tidløs. — Høsttidløs. — Colchicin - Tidsel, se Tistel - Tidsregning, se Æra - Tieck, Ludvig. — Christian Friedrich Tieck - Tiedemann, Dietrich. — Friedrich Tiedemann - Tiedge, Christoph August - Tiende. — Kongetienden. — Bondelodden. — Kirketienden og Prestetienden. — Korntiende og Smaatiende. — Fisketienden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tidevllnde
samt „Fiskere i Havsnød“. — Tidemands Billeder
vidner alle om, at han med stor Trostab og Al??
sidighed har behandlet den Opgave, han Mede sig
for sin Kunst. Han har skildret sit Fcrdrelands
forstjellige Egne, dets Scrder og Skitte, har frem
stillet sine Lcmdsmcrnds huslige og kirkelige Liv,
deres Glade og Sorg, deres daglige Beskjeftigelse,
deres SMdags- og HMidsliv. Han havde en
usadvanlig Begavelse for Fremstillingen af det
SkjMne fllllvel hos Folket overhoved forn hos de
enkelte Perfoner. Derncrst udmarker hans Billeder
sig ved omhyggeligt Studium, ved dygtig Behand
ling og ved en Farve, som ofte er af stor Virkning.
Tidevande, d. s. s. Flod og Fjære (s. d.).
Tidløs (Colchicum), Plante af Giftliliernes
Familie, med ligformet Rod, langagtige Blade og
blegrMe Blomster. Den mest bekjendte Art er
Høsttidløs (C. autumnale), som voxer vildt na
sten overalt i Europa og undertiden ogsaa dyrkes
i Haverne. Dens Rodknold er indvendig hvid og
kjMllgtig, har en modbydelig Lugt og en ??beha
gelig Smag. Friene indeholder en meget stcrrk
Gift, Colchicin, fom anvendes i Medicinen.
Tidsel, se Tistel.
Tidsregning, se Æra.
Tieck, Ludvig, fremragende tysk Digter, f. 1773,
d. 1853, studerede i Halle, Göttingen og Erlangen
og gil 1799 til Jena, hvor han stiftede Bekjendt
stab med stere af den Tids fremragende StjM
annder, og blev sammen med A. W. von Schlegel
Grundlcrgger af den romantiske Skole i Tyskland.
Senere opholdt han sig i Dresden og München
og fra 1841 i Berlin, hvor han udnavntes til
Geheimehofraad. Allerede som ganske ung lagde
han sig efter Studiet af den aldre og den nyere
Literatur og begyndte i Tyveaarsalderen sin
literare Virksomhet??, hvilken han fortfatte i en
langere Aancette og i denne Tid udgav et stort
Antal poetiske Arbeider, som udmarker sig baade
fra Formens og Indholdets Side. Scrrlig maa
navnes hans Noveller, der har idet en gjen
nemgribende Indflydelfe paa den tyste Literatur.
Ogfaa forn Kritiker udMede han en betydelig og
gavnlig Indflydelfe paa sin Samtid, ligefom han
befad et fjeldent Talent som dramatisk Oplcrser.
Af hans talrige Skrifter kan filgende navnes
fom hans fornemste Arbeider: de romantiske Dra
maer „Genoveva“ og „Keiser Oktavian“, de pole
miske Satirer „Der gestiefelte Kater“, „Prinz
Zerbino“ og „Die verkehrte Welt“, Romanen „Franz
Sternbalds Wanderungen“, Eventyrsamlingen
„Phantasus“ (Bearbeidelse af tyste Foltebiger),
Nouellerne „Zauberschloss“, „Der junge
Tischlermeister“, „Aufruhr in den Cevennen“,
„Dichterleben“, „Des Dichters Tod“ o. fl. Desuden
udgav han fortrcrffelige Overfcrttelfer af „Don
Quixote“ og af Shakespeares Verker samt strev
„Altengl. Theater“, „Shakespeares Vorschule“
osv. Hans „Samlede Skrifter“ udkom 1828—46
i 20 Bind. — Christian Friedrich Tieck,
foregaaendes Broder, f. 1776, d. 1851, uddannede sig
som Billedhugger og nedsatte sig 1819 i Berlin,
hvor han forestod Theatrets plastiske Udfmykning.
Han har udfirt stere Statuer og Mindesmcrrter
famt en Ratte Portrcrtbuster.
Tiedemann, Dietrich, tysk filososifl Forfatter,
f. 1748, d. 1803, studerede i Bremen og Gottin
gen og blev 1786 Profesfor i Filosofi ved Uni-
versitetet i Marburg. Af hans talrige Skrifter
maa farlig navnes „System der stoischen
Philosophie“, „Untersuchungen über den Menschen“,
„Empirische Psychologie“ og „Geist der
speculativen Philosophie“. — Friedrich Tiedemann,
foregaaendes SM, tyst Anatom og Fysiolog, f. 1781,
d. 1861, blev 1806 Profesfor i Zoologi og Ana
tomi ved Universitetet i Landshut. Som faadan
gjorde han sig fortjent af disse Bidenstaber, fornem
melig ved sine Skrifter og Afhandlinger, af hvilke
kan navnes: „Anatomie des Fischherzens“,
„Anatomie der kopslosen Misgeburten“, „Physiologie
des Menschen“ o. fl. 1816 forflyttedes han til
Heidelberg.
Tiedge, Christoph August, tyst Digter, f. 1752,
d. 1841, studerede Retsvidenskab og blev
Sekretær hos en Advokat, men opgav denne Bane og
var fenere paa forstjellige Steder Opdrager for
adelige Folks Birn. Herved fik han Leilighed til
at stifte Betjendtstllb med fiere Digtere, samt med
Fru von der Recke (s. d.), som hcm ledsagede paa
flere Reiser, og med hvem han siden levede i
trofast Venstabsforbindelfe. Af hans literare Frem
bringelser tan navnes det lyrisk-didaktiske Digt
„Urania“, som fik stor Udbredelse, „Elegien und
vermischten Gedichte“ samt Romanerne „Echo“ og
„Robert und Aennchen“. Hans samlede Skrifter
er udgivne i 8 Bind.
Tiende, en Afgift til Kirken af en Tiendedel
af al Indtægt, bleu efter den mosaiske Rets For
billede anerkjent??, paa et Kirtemide i Maçon Aar
585 og efterhaanden uedtagen i alle kristne Lande.
I Norge stete dette under Sigurd lorfalfarers
og hans Bridres Regjering. Efter den kanoniske
Ret ssulde Tiende egentlig forn ncrvnt erlagges
af al Indtcrgt; men dette gjennemfirte s ingensteds,
hvorimod Tiende alene opkcavedes af Folkets
Hovednaringstilder (i Norge faaledes navnlig af
Kornavl, Fisleri, Kvcrgavl og i Byerne af Hus
leie m. v.). Afgiften deltes i Norge i fire Dele,
mellem Biskopen, Presten, Kirken og de Fattige.
Efter Reformationen bemcrgtigede Staten sig Bi
skopens Del (Kongetienden). Almuen beholdt
i Regelen den ene Fjerdepart til de Fattiges Un
derholdning; men denne Del (Bondelodden)
bortfaldt efterhaanden. Kirketienden og
Prestetienden forblev forelMig uforandrede. I By
erne bortfaldt Tienden aldeles. I Tidens Løb
folgtes Kongetienden derefter mangesteds dels til
Iderne felv, dels til andre Private. Hvor den
var folgt til Yderne, ophcevedes ofte Afgiften ; men
forsaavidt Salget til disfe var steet mod en fast
aarlig Afgift, hvilket i Regelen var Tilfaldet,
blev den forn oftest fremdeles oplravet. Ogsaa
Kirletienden kom i stor Udstrcrkning paa private
Hander. Under den FinansnM, forn den store
nordifie Krig i de firste Tiaar af fonige Aar
hundrede paafirte Danmarl-Norge, greb Staten
nemlig blandt andre Udveie til den at fcrlge alle
Kirker, forn befad nogen ncrvnevcrrdig Formue.
Tildels stete Salget til Menighederne, og da op
hcrvedes ofte ogfaa Kirletienden. Private Eiere
af Konge- eller Kirtettende saavelfom Staten for
den Kongetiende, den endnu havde beholdt, sluttede
derhos hyppig scerstilte Overenskomster med Tiende
yderne om Tiendens Erlæggelse. Som Filge af
alle disse Forandringer og idet der mangesteds
uddannede sig en Mængde sædvansmæssige Regler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
