Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiende. — Kongetienden. — Bondelodden. — Kirketienden og Prestetienden. — Korntiende og Smaatiende. — Fisketienden - Tientsin eller Thien-tsin - Tiers-etat - Tiers-parti - Tietgen, Karl Fredrik - Tietjens, Therese - Tiffin - Tiflis (georgisk Thepilisi) - Tiger - Tigerheste, se Zebra og Kvagga - Tigertræ - Tiggermunke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tientsin
for Tiendens Størrelse og Ydelsesmaade, er det
hele Forhold i de forstjellige Egne, man tan
gjerne sige fra Bygd til Bygd, bleven meget
uensartet og tildels ugreit. — Tienden erlagdes
oprindelig ligefrem forn en Britdel af Avlingen
Dette medfirte mange Ulemper: ofte en lang
Transport, Vanskeligheder for Modtageren ved at
gjire Afgiften i Penge, Kjcrvlerier om det ydedes
Godhed ofv. Efterhaanden blev det derfor almin
deligere, at Udelfen omfattes i Penge, om den
end fremdeles stod i Forhold ttl Udbyttet af den
famlede Drift. Men ogfaa selve Bibeholdelsen af
et saadant Forholdstal medfirte store, ofte lige
frem fordcrrvelige Ulemper. Skulde der itle blive
altfor megen Anledning til Krangel om Udbyt
iets StMrelfe, saa maatte Modtageren tunne Me
Kontrol dermed; men denne var besvcrrlig for
begge Parter, gav i og for sig let Anledning
til ??behageligheder og var desuden faa meget
vanskeligere at gjennemfire, fordi den maatte finde
Sted hos alle Idere omtrent paa famme Tid.
Og endnu vane var det, at Tienden stod i For
hold til Nceringsveienes Bruttoudbytte, llltsllll
uden Fradrag for Omtostningerne. Heraf fulgte
nemlig, at Nllllr f. Ex. en Jordeier for at drive
sin Jord op lagde mere Arbeide og Kapital paa
den, maatte han af det stine Udbytte betale en
stirre Tiende. Dette kunde let medfire, at saa
danne Fr emstridt i Driftsmaaden ille blev IM
nende, og Tienden tom faaledes ligefrem ttl at
modvirte lordbrugets Fremstridt. Erljendelsen
Heras har isar i det sidste Aarhundrede vundet
almindelig Indgang, og Tienden er nu i de fleste
civiliferede Lande aflift eller omfat til en fast og
uforanderlig Afgift. I Norge stete dette sidste
ifilge en Forordning af 1801 med Henfyn ttl al
Tiende af lordbruget (Korntiende og
Smaatiende). Tienden fastsattes efter denne Forord
ning enten til en vis Pengeafgift eller til en vis
Mangde Korn aarlig; ogfaa i sidste Fald erlcrgges
den dog forn oftest i Penge efter Kapitulstaxt (f. d.).
Fisketienden berMtes ilte af Forordningen
af 1801, men ophavedes fuldstandig ved tre Love
af 1845 og 1848. Til Udredelfen llf den forMdne
Erstatning famt Aflisning af den Private, Kirken
og Geistligheden tilkommende Andel af Fisse
tienden blev der ved disfe Love dannet et Fond
ved en Afgift, som paalllgdes Fiskevarer ved deres
UdfMfel til Udlcmdet (Fissetiendefondet). Statens
Del af Fissetienden eftergcwes uden Vederlag.
Den navnte Afgift bestaar fremdeles, uagtet samt
lige Erstatningssummer nu er bortfaldne eller af
liste; den anvendes nu ttl Havnearbeider, Marter
og Faftigheder i Fistedistritterne; jfr. Art. Havne
vcrfen, det norske.
Tientsin eller Thien-tsin. By i den kinesiske
Provins Pe-tschy-li, paa begge Sider af den feil
bare Flod Peiho, 75 km. ovenfor dens UdlM i
Havet. Dens Indbyggercmtal anflaaes ttl omkring
1 Million. Som alle Kinas stirre Byer er den
omgiven med en Grav og en Mi Mur, gjennem
hvilken valdige Porte firer til og fra Byen. Tient
sin har trange, fmudsige Gader og er i det hele
t??get daarlig bebygget. 1861 aabnedes dens Havn
for Europcrerne, og den er Stapelplads for det
nordlige Kinas Handel.
Tiers-etat (udt. Tjærsetah), Trediestand,
tidligere i Frankrige Betegnelse for Borgerstandens
Reprcrsentllnter i Nlltionalforsllmlingen.
Tiers-parti (Trediepartiet), i Frankrige
under Ludvig Filip en Fraltion af Centrum, forn
arbeidede for de lavere Klassers Interesser.
Tietgen, Karl Fredrik, anset danst Entreprenir,
f. 1829, nedsatte sig 1855 som Grosserer i Kji
benhavn og grundede to Aar senere Byens Privat
bant. Han har givet Stidet ttl og fordetmeste
forestaaet UdfMelsen af fiere forholdsvis storartede
Foretagender, hvoriblandt kan navnes Oprettelsen
af det store nordiske Telegrafselstab, Anlcegget af
den lllllland-flllsterfle Jernbane, de danske Sutter
fllbriter osv. Desuden har han stiftet og tildels
bestyret flere andre Altteselssaber.
Tietjens, Therese, tysk Sangennde, f. 1834,
d. 1877, uddannede sig for Scenen og debuterede
1849 i sin FMeby Hamburg, befigte derefter
Frankfurt og Wien og histede allevegne stort Bi
fald Paa Grund af sin omfllngsrige, melodiske
Stemme. 1858 gik hun til London, hvor hun
sil fllst Anscettelse, og hirte her til den engelske
Operas mest fremragende Krafter. Ifar var hun
heldig forn Fremstiller af tragiske Heltinderoller.
Tiffin, By i den nordamerikanske Stat Ohio,
med 8,000 Indb.
Tiflis (georgisk Thepilisi, d. e. Varmbrønd , [[** trolig mgl. avsl. parentes her foran komma **]]
By i Kaukasien, ved Floden Kura, omtrent mid
imellem det Sorte og det Kaspiske Hav, med ca.
104,000 Indb. Byen. der tildels er prægtig be
bygget, er Scrde for den russiske Generalguvernir
samt for en Erkebiskop. Handelen er betydelig
og Industrien omfatter ifar Fabritatton af Uld-,
Bomulds- og Siltetiier famt Tapeter. Guverne
mentet Tistis, hvis Hovedstad Byen er, udgjir
40.473 km.² og tæller 663,000 Indb.
Tiger (Felis tigris), et af Katteslægtens ftirfte
og skadeligste Rovdyr, hirer hjemme i Sydasien
og paa de store asiatiske Ver. Den findes for
nemmelig i Ostindien, men forekommer dog faa
langt nord forn i det fydlige Sibirien. Tige
ren bliver indtil 3 m. lang, henved 1 m. hii
og er rustgul af Farve med mMere, flractt li
bende Tverftriber paa Siderne og lyfere under
Bugen. Den er flankere end Linen, men over
ordentlig lraftigt bygget og forfynet med starte
Tander og KIM I Vildhed, Rovlyft og Dristig
het, overgaar den LMen og de andre stine Rov
dyr, og for de Egne, hvor den hyppig forekommer,
er den en sand Landeplage. Da den i Regelen
kun gaar paa Rov om Natten, og om Dagen
gjerne skjuler sig i det tcrtteste Krat eller paa de
utilgjcrngeligfte Steder, er den meget vanskelig at
falde. Den drcrber ifar stine Dyr, som Hefte,
Oxer, Kameler, Hjorte, Vildsvin osv. og anfalder
ilte fjelden Mennester. Den engelske Regjering i
Ostindien udbetaler en Prcemie for hver faldet
Tiger, og stere af de i Indien garnisonerende en
gelske Officerer har indlagt sig megen Berimmelfe
som Tigerjcrgere.
Tigerheste, se Zebra og Kvagga.
Tigertræ (Machærium Schemburgkii), [[** sic, korrekt vel Schom... **]] er
vildtvoxende i Guiana, leverer enstags haardt,
fmutt Plettet Træ, som kommer fra Sydamerika
og bruges til finere Snedkerarbeider.
Tiggermunke, Fællesnavn for flere
Munkeordener, som Franciskaner-, Dominikaner-,
Augustiner-, Karmeliter- og Serviterordenen, hvilke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
