Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tiggermunke - Tigranes. — Tigranes den anden, kaldet den store. — Tigranes den ottende - Tigré - Tigris. — Schat el-Arab - Tilbagekastning, Lysets osv., se Reflexion - Tilburg - Tillemont, Sébastien de Nain de - Tillisch, Fredrik Ferdinand - Tilly, Johann Tserclaes, Greve af - Tilsit - Tiltrækning - Timanthes - Timbre - Timbuktu eller Tombuktu - Time (Inddeling af Døgnet) - Timecirkel, d. s. s. Deklinationscirkel (s. d.) - Times
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tigranes 274 liin<._
stiftedes i den firste Halvdel af det 13de Aarh.
Et af deres Munkeløfter git ud paa, at de itte
ssulde besidde Eiendcm, og lun erhverve sig Livets
Ophold ved Betleri; deres Beskjeftigelse stulde
vare Pradiken, Sjelepleie og theologiste Studier.
Deres Lifte om Fattigdom blev imidlertid i Ti
dens LM tun slet overholdt; fiere af deres Klostre
erhvervede sig store Rigdomme, og med disse fulgte
Vellevnet og Uppighed, faa at den oprindelige
Strenghet, i Liv og Vandel stappedes lidt efter
lidt, og dermed begyndte den Magt og Nnfeelfe,
forn Tiggermunkene havde erhvervet sig, efter
haanden at dale.
Tigranes, Navn paa flere Konger i det gamle
Armenien. Den mest bekjendte af dem er
Tigranes den anden, kaldet den store, f. 121, d. 60 f. Kr.
Ved fin Tronbestigelse forenede han sig med sin
Svigersader Mithridates den fjette af Pontus mod
Rcmerne, men blev staaet af Pompeius og maatte
betale en uhyre Sum i Krigsomtostninger, hvor
efter han sik beholde Stor-Armenien. — Tigranes
den ottende afstod 412 e. Kr. fit Rige til Persien.
Tigré, den nordøstlige Del af Abessinien (s. d.).
Tigris, en af det vestlige Asiens stirre Flo
der, opstaar af to Kilder nar Byen Diabekr i
Kurdistan, gaar mod Sydost og forener sig med
Eufrat ved Korna, ca. 150 km. ovenfor Udløbet
i den Persifie Bugt. Dens samlede Langde er
1870 km. Ved dens Bredder ligger fiere betyde
lige Byer, deriblandt Mosul og Bagdad. Efter
Foreningen med Eufrat kaldes Vandløbet Schat
el-Arab. I første Mosebog (2, 14) kaldes den
Hiddekel og betegnes som en af de fire Floder,
der havde sit Udfpring fra Paradisets Have.
Tilbagekastning, Lysets osv., se Reflexion.
Tilburg, By i den hollandske Provins
Nordbrabant, med 27,000 Indb. og betydelig Industri
i Tøier og Læder.
Tillemont (udt. Tiljemong), Sebastien le Nain
de, franst Kirlehistoriler, f. 1637, d. 1698, opholdt
sig efter endte Studier en Tid i Paris. Hans
Hovedverk er „Mémoires pour servir à
l’histoire ecclésiastique des six premiers siècles“
(16 Bind). Et andet stine historisk Arbeide op
naaede han ille at faa fuldendt fM sin Did.
Tillisch, Fredrik Ferdinand, danst Statsmand,
f. 1801, studerede Retsvidenstab og var 1844—52
kongelig Kabinetssekretær. Efter Freden i Berlin
1850 blev hau Regjenngslommisscrr for Slesvig
og udrettede forn faadan fardeles meget for Landet,
idet han tillod den dansitalende Del af Befolkningen
at benytte sit Modertzmlllll forn Kirke-, Skole- og
Retssprog, rensede Embedsstanden og foretog fiere
Reformer paa forstjellige Omraader. 1851—52 og
1854 famt 1864—65 var han Medlem af Ministeriet.
Tilly, Johann Tserclaes, Greve af, berMt kei
ferlig Feltherre under Trediveaarstrigen, f. i Bel
gien 1559, d. 1632, var bestemt for den geistlige
Stand og blev ordragen af Jesuiterne i streng fana
tisk Aand. Hans Lyft til Militarstcmden gjorde
imidlertid, at han first gik i fpanst, derpaa i kei
serlig og senere i baierfi Krigstjeneste, og blev af
Hertug Maximilian af Baiern, hvis Krigsvcrsen
han bragte paa en ypperlig Fod, udncrvnt til Felt
marsial. Ved Trediveaarstrigens Udbrud fit han
Overbefalingen i Bihmen og bragte dette Land
efter Seiren ved Prag 1620 til Underkastelse.
Derefter vendte han sig mod Mcmsfeld, Georg as
Baden m. fl., erobrede 1622 Pfalz og blev derfor
af Keiferen ophMt til Rigsgreve. 1626 git hau
mod Kristian den fjerde af Danmark, som havde
sat sig i Spidsen for Protestcmternes Sag, stog
ham ved Lutter am Barenberg og tvang ham
til at tratte sig tilbage famt forfulgte ham fam
men med Wlllienstein lige ind i Jylland og tvang
ham til at stutte Fred. Da han 1630 var bleven
Vverstbeflllende for de teiferlige Tropper, git hcm
mod den protestantiske By Magdeburg, indtog den
ncrste Nar og kunde itte hindre, at hans Soldater
udMede de afssyeligste Grusomheder mod de vcrrge
lise Indbyggere. Da den svenste Konge Gustav
Adolf ncermede sig, drog Tilly ham imMe, og ved
Breitenfeld i Narheden af Leipzig led han (Sept.
1631) et fuldftcrndigt Nederlag mod Svensserne.
Han tr??k sig nu tilbage til Sydtystlcmd, og da han
havde faaet sin Armé forstærket og bragt i Orden
igjen, søgte han (April 1632) at stanse de Svenskes
Fremtrængen ved at hindre deres Overgang over
Floden Lech, men blev under Kampen haardt
saaret as en Kanonlugle og døde faa Dage efter.
Tilsit, By i Preussen, ved Floden Memel,
nordost for Königsberg, med 21,000 Indb. Byen
har flere anfelige offentlige Bygninger og er idet
heletaget fmutt bebygget. Industri og Handel er
af itte liden Betydning; den første bestaar
fornemmelig i Maskintilvirkning samt Fabrikation
af Sæbe. Her afsluttedes Inli 1807 den betjendte
Fred mellem Frantrige, Rusland eg Preussen,
hvorved det sidstnavnte Land berMedes en stor
Del af sine Provinser.
Tiltrækning (Attraktion) kaldes den Kraft i
Naturen, hvorved de mindste Smaadele faavelfom
stine Legemer siger at narme sig hverandre. Alt
efter de Krafter, forn bevirker denne Nærmelse,
stjelner man mellem Legemernes almindelige Til
ttcrlning eller Tyngden (s. d.) og den, forn vifer
sig hos de allermindste Dele forn Adhasion (s. d.),
foruden den elektriske og magnetiske Tiltrcrkning
samt den kemiste (Affinitet). Newton var den
firste, forn erkjendte Himmellegemernes gjensidige
Tiltrækning (Gravitation).
Timanthes, berømt graft Maler, var fra
Sikyon og stal have levet ca. 400 f. Kr. Hans
mest bekjendte Maleri var „Ifigenias Offer“.
Timbre (udt. Tængb’r), den for de forskjellige
Menneskestemmer eller Instrumenter
eiendommelige Klangfarve eller Lydkaraktér.
Timbuktu eller Tombuktu, By i Vestsudan
i det indre Afrika, stal have ca. 13,000 Indb.
Den ligger 18 km. nord for Floden Niger og
har i lang Tid varet Hovedsædet for Handelen
med Ørkenstammerne.
Time, den fcrdvcmlige Inddeling af Dignet,
udgjir 1⁄24 af dette og deles i 60 Minuter.
Timecirkel, d. s. s. Deklinationscirkel, (s. d.)
Times (d. e. Tiderne), Englands mest
indflydelsesrige og blandt dets mest udbredte Dagblade,
grundlagdes 1783 af Bogtrytteren John Walter
i London og udkom først under Titel „London
daily universal register“, men har siden 1786
havt sit nuværende Navn. Under Walters Søn
og Sønnesøn tog Bladet et storartet Opsving paa
Grund af, at dets Udgivere stadig søgte at
meddele de nyeste Efterretninger og ikke skyede noget
Offer for at bringe Ting af almen Interesse
hurtigt til Publikums Kundskab. Ligesaa har Eierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
