- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
288

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Torsk, holl. Kabliau. — Om de norske Torskefiskerier se Art. Fiskeri - Torskemund eller Torskeskab - Torso. — „Den belvederiske Torso“ - Torstenson, Lennart - Tortola - Tortona - Tortosa - Tortur - Torv-Einar, egentlig Einar Rangvaldssøn - Torvestad - Tory og Whig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Torstemund

Brystfinnerne. Dens Farve varierer betydeligt
efter Alder og Opholdssted; faaledes er den Torst,
forn holder til paa Lerbuno, lys- eller fortgraa
paa Ryggen og gulllgtig paa Siderne, overalt be
faaet med lyfere eller mMtere Pletter; den op
holder sig fornemmelig blandt Hcwplanter (Tare,
osv.), er ofte smutt ridbrun, Bugen lysere, til
dels hvid. Torsten forekommer overalt i de
nordlige Have og er en af de vigtigste Fiste
arter. Isar under Legetiden samler den fig i tal
lise Stimer og siger hen til visfe Legepladse.
Den er en graadig Rovfisk og er af den Grund
let at fange med Krog; dens Fide bestaar for
nemmelig i Snillllfist (Sild, Lodde, Sil osv.),
Krebsdyr, BlMdyr og stirre Fistes Yngel, og
den sparer heller itte sit eget Afkom. Dette er
vistnok en af Hovedaarfagerne ttl, at den ikke fore
kommer i endnu stirre Mcrngder, da dens Frugt
barhed er overordentlig; en voxen Torst tan faa
ledes indeholde 8—9 Millioner Rogntorn. Dens
Legetid indtraffer i Februar og Marts, og til
denne Tid indfinder den sig paa de aarlige Gyde
pladse. — De vigtigste Torskefiskerier foregaar
paa Nyfundlandsbankerne, ved Nordamerikas
Østkyst, paa Doggerbank i Nordsjøen, ved Lofotens
Øgruppe, i Finmarken og under Island. Den
fangede Fisk tørres enten til Stokfisk eller saltes
og tørres ttl Klipfisk. Leveren giver en udmærket
fin Tran og tilvirkes enten i fersk Tilstand til
Medicintran eller opbevares paa Tønder til
den raadner og brændes da til Bruntran, efterat
det klare, som i Handelen gaar under Navn af
Blanktran, er fraskilt. Rognen nedsaltes og
udskibes til Frankrige, hvor den benyttes som
Lokkemad ved Sardelfiskerierne. — Om de norske
Torskefiskerier se Art. Fiskeri. — Torskefamilien om
fatter flere Arter, hvortil hMer Kolje, Sei, Lyr,
Lange, Brosme m. fl. (s. d. Art.).

Torskemund eller Torskeskab (Linaria
vulgaris
), Plante af de Maskeblomstredes Familie, med
linieformede, spidse Blade og gule, i Klaser stillede
Blomster. I Norge forekommer den almindelig
til Grøtø i Nordland.

Torso, en Billedstøtte uden Hoved og Lemmer.
Ordet bruges navnlig om den for sin Skjønhed
berømte Heraklesstatue i Vatikanet i Rom, „Den
belvederiske Torso“, som vistnok i ubeskadiget
Tilstand har udgjort et af den antike
Billedhuggerkunsts Mesterverker.

Torstenson, Lennart, Greve af Ortala, berømt
svensk Feltherre i Trediveaarskrigen, f. 1603, d. 1651,
blev 1618 Page hos Gustav Adolf, forfremmedes
til Kaptein ved Artilleriet og var ved Gustavs
Krigstog til Tyskland Oberst. Som saadan tom
manderede han i Slaget ved Breitenfeld det svenste
Artilleri og udmarkede sig senere ved enhver
Leilighed. Under Stormen paa Wallensteins Leir
1632 faldt han i tysk Fangenskab og holdtes af
Kurfyrst Maximilian 6 Maaneder i et usundt
Fængsel, hvorved hans Helbred undergravedes.
Wallenstein bevirkede ham imidlertid frigiven og
han drog tilbage til Sverige for at gjenvinde sine
Kræfter. Efter Banérs Død fik han
Overkommandoen over den svenske Armé i Tyskland og
udførte nu flere glimrende Bedrifter. 1642 slog
han ved Schweidnitz de keiserlige Tropper under
Frans Albert af Lauenburg og feirede tort efter
ved Leipzig over Ertehertug Leopold Vilhelm og

Tory

Piccolomini. Næste Aar drog han mod Danmark,
da Kristian den fjerde truede de svenske Tropper
i Tyskland, og tvang denne i en Fart til at slutte
Freden til Brömsebro. Derefter vendte han sig
paany mod Tyskland, slog de Keiserlige under
Gallas og trængte efter dem ind i Bøhmen, hvor
han ligeledes seirede over en keiserlig Hær. Men
strax efter blev han paa Grund af heftig Podagra
nidt til at fratræde sin Kommando. Han vendte
1646 tilbage til Sverige og udnævntes til Greve
samt Generalguvernør i Vestergötland.

Tortola, en af de virginske Øer i Vestindien,
64 km ² stor, med 4,000 Indb., tilhører England.

Tortona, By i Provinsen Alessandria i
Norditalien, med 14,000 Indb. og betydelig Industri
i Silkevarer. Byen er Sæde for en Biskop.

Tortosa, befæstet By i den spanske Provins
Tarragona, ved Floden Ebro, med 21,000 Indb.
Byen er Sæde for en Biskop og har livlig
Industri i Sæbe, Papir og Stentøi.

Tortur, Anvendelse af legemlige Pinsler for
at fremtvinge Bekjendelse; Pinebænk, pinligt
Forhør. I Middelalderen anvendtes hyppig Tortur
for at tvinge saavel Forbrydere som Kjættere til
at bekjende, hvad de vidste, eller hvad man ønskede
at vide, og forfærdelige var de Marterredskaber,
man anvendte dertil, og den udsøgte Grusomhed,
hvormed man forstod at forøge de Ulykkeliges
Kvaler. Det var især Geistligheden og Munkene,
der viste sig forn Mestre i at udtcrnke nye Pinsler,
naar det gjaldt Kjcrttere. Mange af dem, forn
underkastedes Tortur, blev derved Krøblinger for
hele Livet, og endnu flere var de, som for at
slippe de forfærdelige Kvaler bekjendte, hvad man
ønskede, og derved paaløi sig selv noget, de ikke
var skyldige i, hvorpaa de blev afstraffede. Af
de mangfoldige Torturredskaber var gloende
Tænger, gloende Riste, langsom Stegning ved Ild
af en enkelt Legemsdel, Tommeskruerne og den
spanske Støvle de mest anvendte. Efterhaanden
lærte flere og flere at indse det barbariske i denne
Forhirsmaade, ligesom Folk fik Vinene op for
det uholdbare ide fremtvungne Bekjendelser. I
Danmark og Norge afskaffedes Torturen af
Struensee, men indførtes igjen efter hans Fald. I
den norske Grundlov af 1814 (§ 96) er Tortur
forbudt.

Torv-Einar, egentlig Einar Rangvaldssøn,
norsk Jarl paa Orknøerne, en uægte Søn af den
bekjendte Ragnvald Mørejarl, som levede omkring
Slutningen af det 9de Aarh. Sit Tilnavn skal
han have faaet af, at han i sit Jarledømme
indførte den Skik at bruge Torv til Brændsel. Hans
Fader var af Harald haardfagre [[** sic -rd- **]] bleven forlenet
med Orknøerne og overdrog Bestyrelsen af disse
til Einar, som med Klogskab og Dygtighed
udførte det vanskelige Hverv og blev Stamfader til
de mægtige Orknøjarler. Da Haralds Sønner
Halfdan Haalegg og Gudrød Ljøme havde
indebrændt Einars Fader, drog førstnævnte over til
Orknøerne for at overfalde Einar, som nødtes til
at flygte til Skotland. Men strax efter kom han
tilbage med en Hær, slog og fangede Halfdan og
dræbte ham ved at riste Ørn paa hans Ryg.

Torvestad, Prestegjeld i Ryfylke, Stavanger
Amt, bestaar af Sognene Torvestad og Udsire.

Tory (egntl. Røver) og Whig (Paryk), siden
Karl den andens Tid Navnet paa de to politiske


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:44:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0290.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free