Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tory og Whig - Torøs - Toschi, Paolo - Toskana, kaldtes i Oldtiden dels Tyrrhenien, dels Etrurien - Tostig Godwinessøn - Tot, se Thoth - Totakvand - Total. — Totalindtryk. — Total Formørkelse. — Totaliter - Totilas - Tougverk - Toul - Toulon, oprindelig Telo Martius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Torss
Partier i England, som skiftevis har været ved
Statsroret og stadig har bekjæmpet hinanden.
Deres politiske Standpunkt har efterhaanden
undergaaet adskillige Ændringer, men i Regelen har
Toryerne indtaget et konservativt Standpunkt og
Whiggerne arbeidet for Fremskridt.
Torøs, kjødfuld, muskelstærk.
Toschi, Paolo, berømt italiensk Kobberstikker,
f. 1788, d. 1854, uddannede sig i Paris under
Berwic og nedfalte sig senere i sin Fideby Parma,
hvor han grundede en privat Kunstskole; kort efter
blev han Direktør for Kunstakademiet sammesteds,
hvilket han gav en aldeles ny Indretning. Til
hans mest fremragende Arbeider hører „Henrik
den fjerdes Indtog i Paris“, efter Gérard, samt
hans Stik efter Albanos, Rafaels og Corregios
Malerier.
Toskana, tidligere et Storhertugdømme i
Norditalien, er siden 1860 en Del af Kongeriget
Italien og omfatter de syv Provinser Florens,
Lucca, Pisa, Siena, Arezzo, Grosseto og Livorno.
Landets Størrelse var i dets Selvstændighedstid
22,338 km.², og Folkemængden ca. 2 Millioner.
— Toskana kaldtes i Oldtiden dels Tyrrhenien,
dels Etrurien. I det 3die Aarh. f. Kr. erobredes
det af Romerne, og efter det veftromerste Riges
Fald 476 e. Kr. tilhirte det skiftevis Vftgoterne,
Byzcmtinerne og Longobarderne, indtil det 774
af Karl den store indlemmedes i det frankiste
Monarki og styredes af Hertugerne eller Mark
greverne af Tuscien. Den sidste Markgrevinde
Mathilde (d. 1115) testamentende Landet til sin
Ven Pave Gregor den syvende, og dette gav
Anledning til langvarige Stridigheder mellem
Paverne og de tyske Keisere, indtil Rudolf af
Habsburg ved et Konkordat med Pave Nikolaus den
tredie 1279 fik Striden bilagt. Landet opløstes
nu i flere Smaastater, af hvilke Florens, Pisa,
Siena og Lucca opnaaede ikke liden Betydning;
førstnævnte underlagde sig efterhaanden det meste
af Toskana og opnaaede betydelig Magt og
Anseelse under Familien Medici; da denne fordreves
1494, blev Florens enslags Republik, men
Medicierne vendte tilbage og udnævntes 1531 til
arvelige Hertuger og 1569 til Storhertuger. 1737
uddøde Familien Medici, og Frans Stefan af
Lothringen, den fenere tyste Keiser Frans den
første, erholdt Toskana og bestemte, at det skulde
være et Sekundogenitur i den habsburgske
Familie. Frans’s Sønner Leopold og Ferdinand
regjerede efter hverandre i Toskana og fremmede
i flere Henseender Landets indre Anliggender.
Trods sine Neutralitetsbestræbelser indvikledes
Ferdinand i Østerriges Feider med den franske
Republik. Napoleon den første omdannede 1800 Toskana
til Kongeriget Etrurien, og 7 Aar senere
indlemmedes det i Frankrige. Ved Napoleons Afsættelse
1814 fik Ferdinand Landet tilbage og sluttede sig
nu nM til Vsterrige, saa at han var fuldkommen
afhangig af dettes Politik. De italienske Ry??
ftelser 1821 og 1831 berMe itte Toskana; first
1847 droges det ind i Italiens FrihedSbevcrgelser,
og Ferdinands Søn Leopold blev Aaret efter nødt
til at give Landet en Forfatning.
Frihedsbevægelsen greb imidlertid i den Grad om sig, at
Storhertugen 1849 blev nødt til at forlade Landet,
hvor Republiken kort efter proklameredes. Men
ved Hjelp af de Menigste Bajonetter blev Her-
Toulon
tugen gjenindsat, Forfatningen ophævet og
Republikanernes Førere landsforviste og forfulgte.
Herved øgedes Folkets Forbitrelse mod
Storhertugen, og 1859 maatte han paany forlade Landet,
da heller ikke Haren forblev ham tro. Hele
Landet udtalte sin Tilslutning til den Tanke at
forene Toskana med Sardinien, og efter den Tid
falder Landets Historie sammen med Sardiniens
og Italiens (s. d. Art.).
Tostig Godwinessøn, Broder af den
engelske Konge Harald Godwinessøn af den
angelsachsiske Kongeæt, forsøgte at frarive Broderen
Kongedømmet og fik Hjelp af den norske Konge
Harald haardraade. Men i Slaget ved
Standfordbro [[** sic -nd- **]] 1066 faldt baade Tostig og hans
Forbundsfælle Harald.
Tot, se Thoth.
Totakvand, Indsjø i Øvre Thelemarken,
Bratsberg Amt, er 24 km. langt og har et Fladeindhold
af 37 km.². Gjennem Vinjeelven har det Afløb
til Songas Vasdrag.
Total, hel, fuldkommen (modsat partiel). —
Totalindtryk, det Indtryk, som en Gjenstand,
f. Ex. et Kunstverk, gjør i det hele. — Total
Formørkelse, den Formørkelse, under hvilken
Solens eller Mannens Skive aldeles er skjult as
det skyggende eller debattende Legeme. —
Totaliter, ganske og aldeles.
Totilas, østgotisk Konge i Italien i Midten
af det 6te Aarh., kjæmpede mod Belisar og Narses
og faldt 552 i et Slag mod sidstnævnte.
Tougverk, Benævnelse navnlig ombord i
Skibe for Touge og Reb. Tidligere blev
Tougverk sædvanlig forarbeidet af tjæret Hamp, nu
benytter man til staaende Rig (s. d.) fordetmeste
fortinnet Jerntraad, som er lettere, varigere og
billigere end Hampetougverk og fanger mindre
Vind. Til løbende Rig og til Varpning bruges
derimod Tougverk af Hamp eller utjæret
Manilahamp, der flyder paa Vandet og er stærkere end
almindelig Hamp.
Toul (udt. Tul), befæstet By i det franske
Departement Meurthe-Moselle, ved Floden Mosel,
med 10,000 Indb. og livlig Handel og Industri.
Toulon (udt. Tulong), By i Departementet
Var i Sydfrankrige, ved en Bugt af
Middelhavet, med 71,000 Indb. Byen, som har en
fortrinlig Havn, er en Fæstning af første Rang
og tillige Hovedstation for den franske
Middelhavsflaade. Dens ældre Del er uregelmæssig
bebygget, med trange Gader, hvorimod den nyere
Del er anlagt i moderne Stil. Ved tyende stor
artede Moloer er Havnen gjort sitter og afgiver
Plads for et betydeligt Antal Skibe. Af Byens
offentlige Bygninger kan nævnes Kathedralkirken,
opført 1096, Justitspaladset, det nye Theater,
Marinearsenalet, som stal have kostet over 160
Millioner Franks, og indtager et Areal af 200
Hektarer, samt Marinehospitalet, som opførtes
1680. Af offentlige Undervisningsanstalter kan
nævnes et Lycéum, en hydrografisk Skole, et
Seminarium for Skibsprester, en Læreanstalt for
Marinelæger, to Militærskoler, et Observatorium
osv.; desuden et Videnskabsselskab, en
Kunstforening, et Muséum og en botanisk Have.
Handelen og Skibsfarten er særdeles livlig; de
vigtigste Udførselsartikler er Vin, Olie, Gibs og
Mursten. Af industrielle Frembringelser kan nævnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
