Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trapper (Jægere) - Trappister - Traguere - Trasimenersjøen, nu Lago di Perugia - Trassent og Trassat, se Vexel - Trastevere - Traube, Ludvig - Traun - Trautmann, frans - Trauttmansdorff, Maximilian, Greve af - Travade (tidligere Dravat) - Travailler - Travancore - Trave - Traventhal - Traverse - Travertinsten - Travestere. — Travesti - Travnik - Traz-os-Montes - Trebbia - Trebelli, Zelia, hendes Familienavn er Gillebert - Trebisonde, se Trapezunt - Tredegar - Trediveaarskrigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trapper
Trapper, ensomt levende Jægere, som i det
vestlige Nordamerika driver Jagt paa Pelsdyr
ved Hjelp af Snarer og Faldstokke.
Trappister, efter det franske Abbedi La Trappe,
en 1122 stiftet og af Abbed Bouthillier de Rancé
1665 reformeret Munkeorden med meget strenge
Ordensregler, som udartede til blind Fanatisme.
11 Timer daglig maatte dens Medlemmer
anvende til Læsning af Bønner og Messer, og
derefter skulde de grave paa sin Grav. Alslags
anden Beskjeftigelse var dem forbudt, selv
videnskabelige Studier, og aldrig maatte de tale et Ord
med hverandre eller med nogen anden, uden for at
minde hverandre om Døden. Deres Bodsøvelser
var ligefrem Tortur, deres Seng et Straaleie, og
de levede kun af Brød, Urter og Vand. Den franske
Revolution fordrev dem fra Frankrige, og de
fristede længe en hensygnende Tilværelse; men i den
senere Tid har Ordenen vundet betydelig
Tilslutning baade i Frankrige og andre Steder.
Traguere (udt. trakere), omringe, gjøre
Klapjagt paa.
Trasimenersjøen, nu Lago di Perugia,
Mellemitaliens største Indsjø, ligger i Provinsen
Perugia og er 107 km.² stor. Her vandt
Hannibal 217 f. Kr. en glimrende Seier over Romerne.
Trassent og Trassat, se Vexel.
Trastevere, den Del af Rom, som ligger
paa Tiberns høire Bred.
Traube, Ludvig, anset tysk Patholog og
Kliniker, f. 1818, d. 1876, studerede Medicin i
Breslau og blev 1857 Professor i Berlin. Han har
ifar gjort sig fortjent ved sine pathologiste Un
derfigelfer og Experimenter, om hvilke han har
udgivet fortrinlige Skrifter.
Traun, Biflod til Donau, kommer fra
Steiermark og falder i Donau ved Linz efter et Løb af
180 km. Den er paa en længere Strækning
seilbar.
Trautmann, Frans, tysk Digter og Forfatter,
f. 1813, har især erhvervet sig et Navn ved sine
ypperlige Fortællinger fra ældre Tider. Af disse
kan nævnes „Eppelein von Gailingen“, „Hertug
Kristofer af Baierns Eventyr“ m. fl.
Trauttmansdorff, Maximilian, Greve af,
østerrigsk Statsmand, f. 1584, d, 1650,
nedstammede fra en Slægt, som har sit Navn efter
Slottet Trauttmansdorff i Steiermark. Som den
tyske Keisers Befuldmægtigede sluttede han ved
Trediveaarskrigens Begyndelse Forbundet med
Maximilian af Baiern og udførte senere med
Dygtighed flere vigtige diplomatiske Hverv, blandt
andet deltog han paa Keiserens Vegne i
Afslutningen af den westfalske Fred.
Travade (tidligere Dravat), i det franske
Sjømandssprog heftig Vind ledsaget af Lyn og Torden.
Travailler (udt. Travaijer), Møie,
Anstrengelse, besværlige Forretninger, Slid og Slæb.
Travancore, engelsk Skytsstat i Forindien,
17,430 km.² stor, med henved 2½ Mill. Indb.,
hovedsagelig brahmaniske Hinduer. Staten
regjeres af en indfødt Fyrsteæt, som staar under
engelsk Overhøihed. Landet er frugtbart og vel
bebygget; blandt dets Frembringelser kan nævnes
Kaffe, Peber og Kokosnødder. Hovedstad
Trivanderam (s. d.).
Trave, Flod i Holsten, udspringer mellem Eutin
og Ahrensböck, gaar først mod Sydvest, derpaa
mod Nord og Nordost og falder ved Travemünde i
Østersjøen. Den er 120 km. lang og bliver
seilbar ved Lybek; ved Kanaler staar den i
Forbindelse med Elben.
Traventhal, et Slot i Holsten, bekjendt ved
Fredsslutningen af 18de August 1700 mellem
Fredrik den fjerde af Danmark og Hertugen af
Holsten-Gottorp.
Traverse, Tvervei, Tverlinie; Hindring, Streg
i Regningen; i Militærsproget en Tvervold eller
Skanse bag et Brystværn.
Travertinsten, en kalkagtig Stendannelse, som
afsætter sig af varme, kalkholdige Kilder, og som
paa sine Steder danner større Masser, f. Ex. ved
Rom, hvor flere af de mærkeligste Pragtbygninger
(Peterskirken, Kolosseum osv.) er opførte af
denslags Sten. Desuden anvendes den til
Forfærdigelse af Drikkekar, Fade m. m.
Travestere, omklæde, latterliggjøre; fremstille
en alvorlig Ting i en skjemtende, latterlig Form.
— Travesti, Latterliggjørelse; jvfr. Parodi.
Travnik, By i den østerrigske Provins
Bosnien, med 10,000 Indb.
Traz-os-Montes, Provins i det nordøstlige
Portugal, 11,116 km.² stor, med 411,000 Indb.
Trebbia, Biflod til Po i Norditalien,
udspringer paa Apenninerne, gaar mod Nordost og falder
ved Piacenza i Po efter et Løb af 110 km. Den
er bekjendt ved det Nederlag, som Romerne under
Konsulerne Scipio og Tiberius Sempronius Longus
her led mod Hannibal 218 f. Kr.
Trebelli, Zelia, berømt fransk Sangerinde,
f. 1838 i Paris. Hendes Familienavn er
Gillebert. Som Barn lagde hun sig efter Pianospil
og var allerede i en Alder af 16 Aar en dygtig
Pianistinde. Men da hendes Lærer opdagede, at
hun besad en særdeles vakker Sangstemme
raadede han hende til at uddanne denne, og hun
studerede nu i 4 Aar under Wartel. 1859 optraadte
hun paa det kongelige Theater i Madrid som
Operasangerinde og gjorde en sna glimrende Lykke,
at de større Theatre i Europas Hovedstæder
overalt stod aabne for hende. 1862—65 havde hun
Ansættelse ved Operaen i Berlin; desuden har hun
foretaget flere Konsertreiser rundt om i Europa,
ogsaa Norge har hun flere Gange besøgt, og
overalt gjort megen Lykke.
Trebisonde, se Trapezunt.
Tredegar, By i det engelske Grevskab
Monmouth, med 10,000 Indb. og Industri i Jern.
Trediveaarskrigen, Benævnelsen paa den
blodige Krig, som 1618—48 nasten uden
Afbrydelse rasede i Tyskland, og som gav mange, især
tyske Stater et Knæk, der krævede Menneskealdre
før det var forvundet. Fra Begyndelsen af var
den udelukkende en Religionskrig mellem de
Katholske og Protestanterne, men senere blandede
ogsaa politiske Elementer sig i Striden. Man
inddeler sædvanlig denne Krig i fire Afsnit: Den
bøhmiske, danske, svenske og svensk-franske. Ved
Religionsfreden 1555 blev den kirkelige Tvedragt,
som herskede mellem Katholikerne og
Protestanterne, ingenlunde bilagt; tvertimod synes begge
Parter at have fundet sig misfornøiede, og ialfald
var der nok af Tvistepunkter, som holdt Spliden
gaaende. De protestantiske Fyrster, som forudsaa,
at det før eller senere vilde komme til et
Fredsbrud, indgik 1608 et Forbund til fælles Forsvar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
