- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
302

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tromsø - Tromsø Amt - Tromsøsundet - Tromø - Tronchet, François Denis - Trondenæs

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tromss Amt

og smukkeste Trcrkirker, Raadhuset, den hiiere
Skole og Stiftsseminariet. Byen er Sade for
Stiftets OverMrighed, og blandt dens Sevcrrdig
heder lan markes det 1872 stiftede Mnfeum. —
Tromsi har fandfynligvis, paa Grund af sin cen??
trale Beliggenhed, i langere Tid varet Handels
sted, men fMst 1794 fil Byen KjMftadsrettigheder.
Dens Handel var dog lange af liden Betydning,
da de omliggende Distrikter havde Handelsforbin
delse med Bergen og bragte sine Varer did. Men
efterhaanden forn dette Forhold forandredes, tiltog
RMelfen i den nye KjMstad, og omkring Midten
af det 19de Aarh. stred dens Udvikling paa Grund
af rige Skrei- og Sildefiskerier rask fremad.

Tromsø Amt, det næst nordligste af Norges
Amter, grændser i Vest og Nord til Nordishavet,
i Nordost til Finmarkens Amt, i Øst til Finland
og svensk Lapland og i Syd til Nordlands Amt.
Størrelsen er 26,302 km.² og Indbyggerantallet
ca. 60,000. Amtet bestaar dels af Fastland, dels
af Øer, der i en sammenhængende Række
omkranser hele Kyststrækningen. De betydeligste af
dem er Hindø, som dog kun med sin nordlige
Del ligger indenfor Amtets Grandfer, Senjen,
Kvalø, Ringvadsø, Vandø og Arnø. Flere
af Øerne er temmelig høie og danner et
beskyttende Værn mod Havstormene, hvorfor Klimatet
inde i Fjordene er forholdsvis mildt. Fastlandet,
der udgjør en langstrakt Strimmel mellem Havet
og Rigsgrændsen, er gjennemskaaret af flere tildels
temmelig dybe Fjorde, af hvilke de stirfte er
Salangen, Malangen, Balsfjord, Ulfsfjord,
Lyngen og Kvænangen. Landets Indre har
Alpekaraktér og er for en Del gjennemskaaret af
temmelig høie Fjeldkjæder. Saavel paa Fastlandet
forn paa de stine Ver findes talrige, mesten
dels smaa, men tildels fiskerige Indsjøer, af
hvilke kan nævnes: Finfjordvand,
Andsvand, Altevand, Kiabnijavre, Tagvand,
Fjeldfroskvand, Rostavand, Dodesvand,
Jægervand og Reisjavre. Elvene er for det
meste korte og har et stridt Løb; en Undtagelse
herfra danner dog Maalselven og dens
Fortsættelse Divielven, hvilke næsten i hele sin
Længde er farbare for Baade. De øvrige mere
betydelige Elve er Salangselv, Bardoelv,
Mortendalselv, Omasielv, Skibotnelv,
Kaafjordelv og Reisenelv. — Amtet bestaar
kun af et Fogderi, som er delt i 2 Sorenskriverier
og 18 Herreder, samt af 1 Bykommune (Tromsø);
i geistlig Henseende udgjør Amtet 3 Provstier og
14 Prestegjeld. Dets vigtigste Næringsveie er
Fiskeri, Agerbrug og Kvægavl. Af større
Fiskevær har Amtet ingen, hvorfor Indbyggerne
hovedsagelig søger til Lofoten og Finmarken; dog
foregaar, især om Sommeren, et ikke ubetydeligt
Hlemmefiske, fornemmelig paa Udsiden af Senjen,
Kvalø og Vandø. Ogsaa Sildefiskerierne er trods
sin Usikkerhed af stor Vigtighed og leverer Aar
om andet betydelige Kvanta til Udførsel. Paa flere
Steder langs Havkysten er der Fuglebjerge og
Dunvær, som danner en sikker og indbringende
Indtægtskilde for Eierne. Af Skov har Amtet
forholdsvis lidet; det meste er Løvskov, og kun i
Maalselvdalen og Bardodalen samt Nordreisen
findes større sammenhængende Fureskove, som dog
ikke formaar at dække Amtets Behov, hvorfor en
stor Del Trævirke indføres fra Rusland og Nordre

Trondences

Trondhjems Amt; paa flere Steder, især ude
Paa Verne, benyttes derfor Torv forn Brcrndsel.
Bergverksdriften er ubetydelig, og det eneste i
Drift varende Bergverk er Senjens Nikkelverk;
dog findes flere Steder Metalanvisninger, hvoraf
adstillige skal være ikke lidet lovende. Industrien
staar temmelig lavt og indskrænker sig
hovedsagelig til Forfærdigelse af de nødvendigste Gaards
og Fiskeredskaber. — Tromsø Amt, tidligere den
nordligste Del as de gamle Nordmænds
Haalogaland, synes ikke at have været bebygget af
disse længere nord end til Rødbjerget (forh.
Rouðabjórg) eller Afglapen paa Malangens Sydside;
hvad der laa nordenfor var vistnok udelukkende
befolket af de omvankende Finner. Flere Steds
navne tyder ogfaa Paa, at Finnerne temme
lig langt frem i Tiden maa have udgjort ialfalb
den overveiende Del af Befolkningen. Da Mon
golerne i det 13de Aarh. oversvimmede Rusland,
flygtede endel Bjarmer fra Dvinas Omegn over
paa norst Grund, hvor de af Kong Haakon Haa
konssM fit Lov til at bofcrtte sig i Malangen,
forn llltfaa endnu paa den Tid maa have varet
uden faste Beboere. Ligeledes stete der af og til
Indvandring af Kvcrner (Finlcrndere), forn for
nemmelig bosatte sig ved Amtets nordligste Fjorde,
Kvancmgen og Lyngen. I det 14de og 15de Aarh.
var Amtet hyppig udsat for rMersse Overfald
af Rusfer og Kareler, der stundom vidt og bredt
Plyndrede Befolkningen og betegnede sin Vei med
Mord og Brand. Endnu gaar der blandt Al
muen mange Sagn om disse RMertog og om
den eventyrlige Maade, hvorpaa de Betrcrngte
mangengang frelstes eller vidste at befri sig for
sine Undertrykkere. Det varede lange, inden Kristen
dommen blev indfirt i Amtets nordlige Del, og
den firste Kirke paa TromMen blev i Midten af
det 13de Aarh. opfirt af Kong Haakon Haakons
fM. Den fydlige Del, som udgjorde de Gamles
havde tidlig magtige og ansete Beboere,
blandt hvilke kan navnes Thore Hund, Bid
lunn Jonssøn, Asbjirn Selsbcme m. fl. I det
15de og 16de Aarh. maa Amtet have varet startt
befolket, at stutte efter de mange Kirker, forn
var blevne opfsrte, ofte paa de urimeligste og
??bekvemmeste Steder. Norges Fiendtligheder med
Sverige berMte itte denne Landsdel; 1611 gjorde
den svenste Konge Karl den niende Fordring paa,
at hele Finmarken fra Malangen stulde tilhMe
Sverige, men i Freden ttl KncrrM frafaldt han
denne Fordring. Uaarene i Begyndelsen af det
19de Aarh. rammede ogsaa denne Landsdel haardt
isar da Krigen med England ødelagte Handelen.
Senere er Distriktet gaaet jevnt fremad i Velstand
og Folkemængde. Amtet var forenet med
Finmarkens Amt under sidstnævnte Navn indtil 1866; det
sender to Repræsentanter til Storthinget.

Tromsøsundet, Prestegjeld i Tromsø Amt.

Tromø, Prestegjeld i Nedenæs Amt, nær
Arendal.

Tronchet (udt. Traangsje), François Denis,
fransk Jurist, f. 1726, d. 1806, var i Sagen
mod Ludvig den sextende dennes Defensor og
blev senere Senator. Han deltog i Udarbeidelsen
af den af Napoleon udgivne Civilret.

Trondenæs, Prestegjeld i den sydlige Del af
Tromsø Amt. Dets Kirke, som staar paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:44:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free