Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trondenæs - Trondhjem - Trondhjems Domkirke, ogsaa kaldet Kristkirken, Treenighedskirken og stundom St. Olavs Kirke - Trondhjemsfjorden - Trondhjems Stift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Trondhjem
Gaarden Trondenæs, er en af de ældste Stenkirker i
Norge.
Trondhjem, By i det nordenfjeldske Norge ved
Trondhjemsfjordens Sydside, ligger under 63°
25′ 52″ n. Br. paa en af Nidelven dannet
HalM. Byen, der med Henfyn til StMrelfe er
den tredie af Norges Byer, havde efter sidste
Folketalling 22,500 Indb. Den forsvares fra
Sjisiden af Fastningen Munkholmen (s. d.);
de tidligere paa Landsiden varende Fcrstningsan
lag, Kristillnssten, Prins Karl af Hesfens Batterier
famt tre SjMatterier i Byen felv, er nu nedlagte.
Byen har en fcrrdeles vatter Beliggenhed, og fet
fra Indseilingen eller fra Veien, forn firer over
Stenbjerget, tager den sig isar godt ud. Den
har lige og brede, med Alleer beplantede Gader
og er idetheletaget smutt bebygget. Blandt dens
offentlige Bygninger tan navnes Domkirken (se
følgende Art.), Vor Frue Kirke, en anselig Sten
bygning fra Middelalderen, hvis ene Halvdel er
en Levning af den gamle Marie Kirke, Kathe
dralflolen, Norges Vants Bygninger, lernbcme
stationen, Stiftsovenetsgaarden, Bispegaarden,
Kongsgaarden og Raadhuset. Byen har fiere of
fentlige Indretninger, deriblandt Norges Bant,
som her har sit Hovedsæde, Videnskabsselskabet, en
Latinskole, en teknisk Læreanstalt, et Sindssygeasyl,
et Tugthus, et Waifenhus, et Hofpital og et DM
stummeinstitut; desuden bir omtales de Angellste
Stiftelfer, oprettet 1767 af KjMmand T. Angell,
og hvis aarlige Indtcrgt nu udgjM noget over
100.000 Kr. Af Banker haves, foruden Nor
ges Vank, en Filial af Hypothekbanken, en Privat
bank, en Spareskillingsbank samt Sparebanken,
der har en Forvaltningskapital af 7½ Mill. Kr.
— Trondhjem er Sade for Stiftets Overøvrig
hed, ligefom den garnisonerende Del af Trond
hjemsse Infanteribrigade og 4de Bataljon af Ar
tilleribrigaden er stationerede der. De fornemste
Ncrringsveie er Handel og Skibsfart, de vigtigste
Udfirfelsprodutter Fiskevarer og Kobber; af Tra
last kommer en stor Del fra Sverige med Meraker
banen ttl Udflibning. Byen staar desuden i Jern
baneforbindelse med Kristiania og det sydlige Nor
ges Jernbanenett Hcmdelsflaaden bestod i 1885
af 47 Seilfiibe med en famlet Drcrgtighed af
5,568 Tons og af 26 Dampssibe, drcrgtige 6,185
Tons. Toldintraderne for s. A. udgjorde 1,700.820
Kr. Fabrikdriften er af itte liden Betydning. 1875
havde Byen 5 Mastinfabriker, 3 for kemifl In
dnstri, 3 for Textilindustri, 3 Trcrvarefabriker og
21 Fabriker for Tilvirkning af Ncrringsmidler; illlt
beskjeftigedes 1292 Personer ved Fabrilvirtsomhed.
— Trondhjem cmlcigdes 996 cff Olav TryggvesfM
og kaldtes oprindelig Nidaros, hvilket Navn Byen
havde indtil Begyndelfen af det 15de Aarh. Olav
den hellige oprettede her et Bifpefcede, og fnart
forigedes Byens Magt og Anfeelfe, faa at den i
lang Tid var Rigets fornemste KjMstad og de
norste Kongers Residens, og dens Anfeelfe fori
gedes endnu mere, da den pavelige Legat Kardinal
Nikolllus 1152 gjorde Byen til Sade for Norges
Erkebiskop. I det 14de og 15de Aarh. opnaaede
den fin ftirfte Velmagt og havde paa den Tid
ille mindre end 9 Kirker. Sit firste Knak fit den
1532, da en frygtelig Ildebrand idelagde den al
deles, og den kort efter paafilgende Reformatton
berivede den dens tidligere Indflydelfe. Svensker
Trondhjems Stift
nes Indfald 1564 fatte den ogsaa meget tilbage,
og en ny Ildebrand 1599 idelagde atter nasten
hele Byen. Ogsaa i det 17de og 18de Aarh.
hjemsigtes den fiere Gange af betydelige Ilds
vllllder, men vedblev dog hver Gang at reife sig
igjen, og den var stedse anset som en af Norges
fornemste Handelssteder. 1801 havde den 8,832
Indb.
Trondhjems Domkirke, ogsaa kaldet
Kristkirken, Treenighedskirken og stundom St.
Olavs Kirke, var tidligere den prægtigste og
mest ansete katholste Kirke i Norden, opfirt til
3Ere for Norges Skytshelgen Olav den hellige.
Da Olav Aaret efter sin Did ertlcrredes for Hel
gen, blev hans Lig fat paa Hiialteret i den af Olav
TryggvesfM byggede Klemenstirte. Magnus den
gode pllllbegyndte en anden Olavstirte, hvilken fuld
firtes af Harald haardraade, men Domkirken op
firtes first llf Olav Kyrre. Af denne aldre Kirke
er tun Fundamenter tilbage. Den egentlige
Grundlcrgger af den fenere faa berimte Domkirke
var Eystein ErlendsfM, forn 1157 blev Erke
biskop i Nidaros. Hans Efterfilgere fortsatte Ar
beidet, der efterhaanden voxede frem til et af de
stjMneste gothisse Bygverter i Norden og anta
ges at vare bleven fuldendt i Slutningen af det
13de Aarh. Kirken, der var opfirt i Korsform af
huggen Sten. havde en Langde af 350 Fod; det
romanske Tverfiib og derncrst den istre Korsarm,
som begge endnu staar igjen, er dens aldste Dele.
Det store Veststib grundedes 1248. Det prcrgtigste
Parti er det saakaldte HMor. Midt Paa Kirken
var opfirt et stort Taarn, der hvilede paa 4 meget
tytte Piller; desuden havde den 3 andre Taarne
samt 14 HM Spir. Saavel Vaggene som Ind
gangsdirene (ialt 9) var rigt smykkede med Statuer
og andre Forsiringer, samt med en Mangde Pil
larer (over 3000), de fleste af hvidt Marmor. Kir
kens fornemste Prydelfe var Olav den helliges Lig
lifte, et med Guld og LEdelftene fmyttet Silvflrin,
der havde sin Plads paa Hiialteret. 1328, 1432
og 1531 rammedes Kirken af Ildebrand, og 1537
plyndredes den for sine Kostbarheder, deriblandt
St. Olavs Skrin, som sendtes til Danmark. Den
forfaldt nu mere og mere, ligefom den 1708 og
1719 paany hjemfigtes llf Ildsvaade. Forinden
var det istlige Kors blevet indrettet til Sogne
kirke for Byen. 1ste Juli 1869 paabegyndtes Kir
kens gjennemfMte Restauration, og siden har der
hvert Aar varet bevilget af Statskassen hertil,
ligesom Trondhjems Sparebank ogsaa har ydet et
aarligt Tilstud ttl Arbeidet; desuden er der ab
privat Vei indkommen ilke ??betydelige Summer.
Arbeidet fortsattes fremdeles, og nu (1886) er foru
den det tidligere reftaurerede Sakristi Tverstibene,
HMoret og den saakaldte Kongeindgcmg fcrrdige,
og den istre Korsarm ncrrmer sig sin Fuldendelse.
Trondhjemsfjorden, en af Norges længste
Fjorde og i Fladeindhold Landets største, gaar i
Trondhjems Stift ind fra Havet mellem
Ørlandet og Agdenæs i en Længde af ca. 150 km.
Indenfor Trondhjem har den forskjellige
Benævnelser, som Strindfjord, Beitstadfjord m. fl.
Trondhjems Stift indbefatter Nordre og
Søndre Trondhjems Amt, samt Romsdals og
Nordmøre Fogderier af Romsdals Amt, har et
Fladeindhold af 50,615 km.² og en Folkemængde
af noget over 250,000. Stiftets nordligste Del,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
