Norsk Haandlexikon / S-Ø / 307 (1881-1888) Author: Chr. Johnsen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Trælast - Trælle - Trælærke, se Lærke - Træmasse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tralast 307 Troemasse

Udførsel af Trælast 1885 fra de forskjellige norske Byer.
(Registertons).
Byer.	Høvlet Last.	Planker, Battens Bord m. m.	Bjelker	Spirer,	Minetømm.	Balks, Sleepers osv.	Stik osv.	Juffers osv.	Dansk Last.	Pitpr.	Stav.	Splitv*** Kubber, Brænde osv.	Ialt.
Fr.stad	123,565	22,118	255	—	—	931	37	—	—	503	9,730	13,178	170,317
Drammen	48,562	13,270	2,351	224	—	7,397	37	—	—	14,006	7,558	1,880	95,285
Kristiania	30,496	21,143	—	1,180	4,888	660	4,120	4,254	—	19,812	844	2,927	90,324
Fr.hald	20,980	19,100	3,264	230	422	389	—	—	—	25,313	2,763	1,671	74,132
Kr.sand	—	21,309	809	—	12,119	436	—	—	2,990	8,049	1,480	1,167	48,359
Laurvig ...	13,192	9,465	5,145	416	—	1,316	281	713	—	13,409	2,353	1,864	48,154
Tr.hjem . . .	306	35,379	878	60	60	—	—	—	—	458	3,766	1,216	42,123
Porsgrund .	1,169	6,045	6,503	254	15,374	472	4,152	—	—	4,275	1,405	531	40,180
Kragerø . . .	—	8,218	6,012	195	8,623	2,088	2,454	1,220	566	5,455	520	3,126	38,477
Arendal . . .	12	12,656	2,462	3	18,548	—	—	—	64	1,629	—	1,757	37,131
Skien	6,752	10,075	6,231	96	4,513	48	4,513	—	—	1,541	573	1,685	36,027
Risør	—	7,244	1,239	4	4,579	—	—	1,902	431	13,408	—	3,393	32,190
Sarpsborg	—	13,187	—	—	—	—	34	—	—	112	295	6,026	19,654
Grimstad . .	—	5,156	—	—	6,882	—	—	—	—	200	—	273	12,511
Tvedestrand	—	3,512	155	—	4,531	—	—	—	—	2,613	146	1,073	12,030
Namsos...	—	10,101	—	—	703	—	—	—	—	177	215	—	11,206
Brevig	—	654	2,866	105	6,091	—	268	—	145	493	57	52	10,731
Andre Byer	902	17,379	1,189	327	2,868	280	1,765	300	1,869	11,868	2,223	586	41,556
Tilsammen	245,936	236,011	39,359	3,094	90,201	14,017	17,661	8,389	6,065	123,321	33,928	42,405	860,387

I Femaaret 1881—85 var Norges Udførsel af Trælast:
(Registertons).
1881	1882	1883	1884	1885	Tilsammen.	Gjennemsnit pr. Aar.
881,991	918,809	945,156	939,231	860,387	4,545,574	909,115

I Femaaret 1876—80 var Udførselen i
Gjennemsnit 820,448 Registertons, deraf i samme
Femaar gjennemsnittig af høvlet Last 164,620 (i
det følgende Femaar 238,738) Registertons og
af skaaret Last 259,382 (i det følgende Femaar
244,303) Registertons.

Værdien af den fra Norge udførte Trælast i
Aarene 1879—85 har udgjort:

1879	Kr.	24,792,300,	deraf	i Udførselstold	463,068
1880	〃	37,809,900	〃	—〃—	589,605
1881	〃	37,802,700	〃	—〃—	566,980
1882	〃	40,675,700	〃	—〃—	578,191
1883	〃	37,060,300	〃	—〃—	552,991
1884	〃	33,787,000	〃	—〃—	542,365
1885	〃	31,236,400	〃	—〃—	487,747

Trælle, tidligere hos de germanske Folkeslag
livegne Tjenere, som enten var fødte i ufri Stand
eller fangne i Krig. Trællene betragtedes som
andet Løsøre, idet Eieren kunde dræbe dem eller
sælge dem, naar han fandt forgodt. Se forøvrigt
Art. Slaveri og Livegenskab.

Trælærke, se Lærke.

Træmasse, et nylig opfundet Industriprodukt,
som er blevet af megen Vigtighed for
Papirtilvirkningen. Det hurtigt voxende Forbrug af
Papir gjorde, at de tidligere benyttede Raaemner
(Lin- og Bomuldsklude, Espartogræs m. m.) ikke
længere tilfredsstillede Behovet, naar Papiret, især
til Aviser, Tapeter og lignende, skulde leveres til
billigst mulig Pris. 1846 lykkedes det Völter i
Hildesheim ad mekanisk Vei at fremstille Træmasse
i en saadan Tilstand, at den blev anvendelig ved
Papirfabrikationen, og senere har
Træmassetilvirkningen til dette Brug taget betydeligt Opsving.
De mest tjenlige Træsorter er Gran og Asp.
Aspen giver den hvideste Træmasse, men er ikke
saa anvendelig for Papirfabrikation som Gran,
da den ikke har saa stærke Fibrer, og den
bruges fornemmelig for Hvidhedens Skyld, hvorfor
Gran hovedsagelig benyttes. Træmassen
fremstilles paa den Maade, at efterat Stokken er
befriet for Bark og Kviste samt skaaret i passende
Længder, presses den mod en i Bevægelse værende
Slibesten under stadig Paasprøitning af Vand.
Den løsrevne Træmasse føres gjennem en Rende
hen til Sortérapparater af forskjellig Finhed, hvor
de større Fliser bliver igjen for at males om;
den færdige Masse føres videre hen til omdreiende
Cylindre af Messingdug, hvor det meste af Vandet
rinder væk. Massen er nu færdig til Brug; men
skal den forsendes en længere Vei, maa den
befries for det tilbageværende Vand, hvilket sker
ved i dertil indrettet Maskine at forvandle den
til Pap, som underkastes et stærkt Pres i
hydraulisk Presse, og som let kan opløses igjen, naar
det skal bruges. Træslibningen fordrer en
betydelig Drivkraft, hvorfor den kun kan drives med
Fordel, hvor der er let Adgang til Vandkraft.
Den paa denne Maade fremstillede Træmasse
lader sig imidlertid paa Grund af sin Mangel paa
Sammenhængskraft ikke anvende til tynde
Papirsorter, uden at blandes med andre Stoffer, som
besidder denne Evne. Man har derfor forsøgt ad
kemisk Vei at skille Træet af med dets Safter og
harpixagtige Bestanddele, saa at kun Cellulosen
(s. d.) bliver tilbage, og paa denne Maade har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>