Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tula. — Tulaiske Kortevarer. — Tuladaaserne. — Tulametal - Tulipan - Tulipantræ - Tulle - Tullin, norsk Digter - Tullius - Tullus Hostilius - Tulou - Tultscha - Tultschin - Tumler, d. s. s. Nise (s. d.) - Tumult. — Tumultuant. — Tumultuarisk - Tunbridge. — Tunbridge-Wells - Tundra - Tune - Tunge (Organ) - Tunge (Fisk), se Flyndre - Tungsindighed, se Melankoli - Tungspat eller Svovlsur Baryt - Tungsten - Tunguser - Tunika - Tunis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tulipan
Volkonski 1712 grundlagt storartet Gedcrrfabrit,
som tillige leverer blanke Vaaben og andre stja
rende Instrumenter, finere Støbegods osv. I
Byen og Guvernementet findes ogsaa mange Fa
briker for Staal, Jern og Bliksager med For
siringer, Forgyldning og desl., de saakaldte Tulaiske
Kortevarer, der er meget sigte selv i Udlcmdet,
isar er dette Tilfaldet med Tuladaaserne, som
forarbeides af det her opfundne Tulametal, en
af Kobber, Sølv, Bly og Svovl sammensmeltet
Masse. Desuden har Byen flere
Jernbanestøberier, Maskinfabriker, Sæbesyderier samt
Manufakturer for Tilvirkning af Tøier, Mode- og
Galanterivarer m. m. Byen er Sade for en Biflop og
har 28 Kirker, deriblandt den prcrgtige Himmel
fartsiirke, et Vaisenhus samt hiiere Lcrrecmftalter.
Tulipan (Tulipa), en meget yndet Prydplante
as Lilliefamilien, hørte oprindelig hjemme i
Orienten, men dyrkes nu overalt i mangfoldige
Varieteter. Den har en løgagtig, ægrund Rod, bladet
Stilk, enkeltvis siddende Blomster og klokkeformet
Blomsterdcrtte. Handelen med Tulipanlig var
engang, isar i Holland, en betydelig Bedrift, og
for de mest sjeldne Sorter betaltes fabelagtige
Prifer.
Tulipantræ (Liriodendron tulipifera), et i
Nordamerika hjemmehørende Træ, som i
Mellemeuropa nu anvendes til Beplantning af Alléer og
Partllnlcrg. Det tilhirer Magnoliafamilien og
tan naa en Hiide af 30 m. Stammen er ru og
bedcrttet med en furet Bart, Bladene brede og
Blomsterne store, af Farve gule og ride og af
Udfeende lig Tulipaner. Veden er hvid og blid
og benyttes til Dreierarbeider o. lign.
Tulle (udt. Tyll), By i det franske
Departement Corrèze, med 16,000 Indb. og en stor Genar
fabrik famt vigtige Hestemarkeder.
Tullin, norsk Digter, f. 1728, d. 1765,
studerede Theologi i Kjøbenhavn og lagde sig sam
tidig efter Sprog og Musik. Han tog theologisk
Embedsexamen, men da hans svage Bryst hindrede
ham i at blive Prest, tog han Ophold i sin
Fideby Kristiania og lagde sig paa egen Haand
efter at studere Retsuidenflab, paa samme Tid
som hcm ogsaa beskjeftigede sig med Literaturen.
Han optraadte snart som Leilighedsdigter og hen
rev Publikum ved sit kraftige, tiltalende Sprog,
varme Filelfe og sine begeistrede Skildringer af Na
turen. 1759 udnavntes han til Toldinfpektir og
Aaret efter til Raadmand i Kristiania. Selstabet
for de stjMne Videnflaber i Kjibenhavn udfcttte
et Par Prisopgaver. som Tullin vandt ved sine
vakre Laredigte om Sjifarten og om Skllbningens
Ypperlighed. Tullin var den firste norste Digter
llf Betydning, forn fang i hjemlige og nationale
Toner, og hans poetiske Arbeider gav den dansk
norske Skjinliteratur en ny og bedre Retning.
Af hans Digte vandt ifar „Maidagen“ paa hans
Tid Berimmelse.
Tullius, en romersk Slægt, blandt hvis
berømte Medlemmer især maa nævnes Taleren
Cicero (s. d.).
Tullus Hostilius, ifølge Sagnet Roms tredie
Konge, regjerede 673—41 f. Kr. Han ødelagde
Alba longa og førte dets Borgere til Rom. Blandt
hans andre heldige Krige var den mod Sabinerne.
Tulou (udt. Tylu), J. L., fransk Komponist,
f. 1786, d. 1865, fik Ansættelse ved den franske
Opera i Paris og blev senere Lærer ved
Konservatoriet. Hans mange Kompositioner for Flirte
stod en Tid i megen Anfeelfe.
Tultscha, By i Dobrudscha, ved Donau, med
20,000 Indb. og livlig StibSfart. Den tilhirte
tidligere Tyrkiet, men er nu afstaaet til
Rumænien.
Tultschin, By i Guvernementet Nedre
Podolien i Rusland, med 8000 Indb., et stort Slot
samt Klæde- og Læderfabriker.
Tumler, d. s. s. Nise (s. d.).
Tumult, Støi, Larm, Sammenstimlen,
Optøier. — Tumultuant, Oprører, Roligheds
forstyrrer, uroligt Hoved. — Tumultuarisk,
oprørsk, voldsom, støiende, larmende, urolig.
Tunbridge (udt. Tønbridsj), By i det
engelske Grevskab Kent, ved Floden Medway, med 8500
Indb. Nar Byen ligger det stærkt besøgte
Badested Tunbridge-Wells, som tæller 20,000 Indb.
Tundra, det russiske Navn for de uhyre
Mosstepper, som i det nordlige Sibirien stratter sig
fra Uralljeden i Vst til henimod Dvinafloden i
Best og gaar lige ned til Ishavets Kyster. De
er stadig frosne i en betydelig Dybde, og det er
lun i den varmeste Sommertid, at Overfladen
lan vare oplift i henved en Meters Dybde, men
paa den Allrstid er de i Regelen faa blide og
smnftede, at de paa de fleste Steder er upassable.
Tune, Prestegjeld i Vestre Borgesyssel,
Smaalenenes Amt.
Tunge, et i Mundhulen liggende Organ, hvis
Slimhud hos Mennesket og de høiere Dyr er
Smagens Sæde; dens Substans er saagodtsom
udelukkende Muskelmasse, hvorfor den er meget
bevægelig og spiller en betydelig Rolle saavel ved
Talen som ved Fødens Bearbeidelse i Mundhulen;
se forøvr. Art. Smag og Sanser.
Tunge (Fisk), se Flyndre.
Tungsindighed, se Melankoli.
Tungspat eller svovlsur Baryt, et meget
udbredt Minera! vaa Ertsgange. hyppigst hvldt
og med en Vegtfylde af 4.50. Det sinder en udbredt
Anvendelse i Kemien, fornemmelig til Fremstilling
af Barytpræparater.
Tungsten, et graat eller hvidt Mineral, som
forekommer temmelig sjelden og bestaar af
wolframsur Kalk.
Tunguser, en i det sydøstlige Sibirien og
Amurlandet boende Folkestamme af tatarisk eller
mongolsk Herkomst. Deres Antal vides ikke
bestemt, men anslaaes til 70,000. For Stirstedelen
lever de som Nomader og holder Rensdyr samt
driver Jagt og Fiskeri. En stor Del af dem er
ialfald i Navnet omvendt til Kristendommen,
men mange kan endnu betragtes forn Hedninger.
Tunika, i det gamle Rom et Klædningsstykke
af hvidt Uldtøi, over hvilket Mcendene bar Togaen
og Kvinderne Pallaen.
Tunis, tidligere den mellemste af de saakaldte
Barbariskstater i Nordafrika, grændser mod Nord
og Øst til Middelhavet, mod Syd til Tripolis
og mod Vest til Algier. Størrelsen er 118,400
km.² og Folkemængden over 2 Millioner,
hovedsagelig Arabere og Maurer, Resten Jøder og
nogle andre Folkestammer. Landet er en tyrkisk
Vasalstat og styres af en Bei. Det er tildels
et Høiland, idet Atlasbjergenes Udløbere
strækker flere Arme indover dets Omraade, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
