- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
317

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyler, Watt eller Walter - Tyloma - Tyndall, John - Tyndareos. — Tyndarider - Tyndnæbbede - Tyndtarm, se Tarme - Tynemouth - Tyngde (Tyngdekraft) - Type eller Typus. — Typisk - Typer, se Art. Skrifter og Bogtrykkerkunst - Typograf. — Typografi - Typolit. — Typolithografi - Typologi - Tyr, se Gudelære, den nordiske - Tyran. — De Tredive Tyranner. — Tyranni - Tyren (Taurus) - Tyrfing - Tyrhjelm, d. s. s. Stormhat (s. d.) - Tyrfjord. — Holsfjorden - Tyrkiet, det osmaniske Rige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tylomll

Vilkaar. Senere forsøgte han at lægge Haand
paa Kongen, men blev dræbt, hvorpaa de givne
Løfter blev tilbagekaldte, og flere tusen af
Insurgenterne henrettedes.

Tyloma, Forhærdelse as Huden; Vorte, Ligtorn.

Tyndall (udt. Tindel), John, fremragende
engelsk Naturforsker, f. 1820, studerede paa
forskjellige Steder og blev 1853 Professor i Fysik
ved Roya1-Institution i London. Han har ifar
gjort sig fortjent ved sine grundige Studier af
Optiten og Barmelcrren samt ved sine Underfi
gelfer af de fchweiziste Isbraer. Han har udgivet
et stort Antal videnstabelige Skrifter, hvoriblandt
et af de vigtigste er „The glaciers of the Alps“.

Tyndareos, Konge af Sparta, gift med Leda
(s. d.). — Tyndarider, hos Homer Søskenderne
Kastor, Pollux og Helena.

Tyndnæbbede (Tenuirostres), Familie af
Spurvefuglenes Orden, hvortil hører Kolibrien,
Hærfuglen, Trækryberen m. fl.

Tyndtarm, se Tarme.

Tynemouth (udt. Teinmut), By i det engelske
Grevskab Northumberland, ved Floden Tyne, med
39,000 Indb. og livlig Skibsfart samt Udførsel
af Stenkul.

Tyngde (Tyngdekraft), i videre Betydning
saameget som Gravitation (s. d.), i engere Forstand
Tiltrækningen mellem Jorden og de paa samme
værende Legemer. Ifølge denne Tiltrækning
falder ikke alene et Legeme til Jorden, men det
udøver ogsaa selv et Tryk (se Art. Vegt) og en
Tiltrækning. Jo længere en Gjenstand befinder sig
fra Jordoverfladen, desmindre er Tiltrækningen:
en Pendel svinger paa store Høider langsommere
end nede paa Sletten, ligesaa ved Ækvator
langsommere end ved Polerne. Uden Luftens
Modstand vilde alle Legemer paa Jorden falde lige
hurtigt.

Type eller Typus, Billede, Mønster,
Forbillede, Grundform, Præg. — Typisk, billedlig,
tjenligt til Grundform eller Forbillede.

Typer, se Art. Skrifter og Bogtrykkerkunst.

Typograf, Bogtrykker, Sætter i et Bogtrykkeri.
Typografi, Bogtrykkerkunst.

Typolit, en Sten, hvorpaa der findes Figurer
efter andre Legemer eller Gjenstande. —
Typolithografi, Frembringelse ved Ætsning af
ophøiete Figurer i en Sten og deres Trykning.

Typologi, Læren om Forbillederne i det Gamle
Testamente.

Tyr, se Gudelære, den nordiske.

Tyran, oprindelig i Grækenland Betegnelsen for
en enevældig Hersker, betegner nu en grusom
Enevoldshersker. De saakaldte Tredive Tyranner
blev 404 f. Kr. af Spartanerne i Athen fatte i
Spidsen for Staten, men snart styrtede ved
Thrasybulos; efter dem kaldte man ogsaa Gallienus’s
Modkeisere (260—268 e. Kr.) de Tredive
Tyranner. — Tyranni, Volds- eller
Tvangsherredømme, Herskesyge, vilkaarlig Strenghed.

Tyren (Taurus), Stjernebillede i Dyrekredsen,
mellem Væderen og Tvillingerne, hvis klareste
Stjerne er Aldebaran (s. d.). Paa Tyrens Hals
sidder Syvstjernen eller Pleiaderne.

Tyrfing, i den nordiske Sagnhistorie et af
Dvergene smedet Sværd, som krævede Blod hver
gang det droges af Skeden.

Tyrhjelm, d. s. s. Stormhat (s. d.).

Tyrifjord, Indsjø paa Ringerige, Buskeruds
Amt, med Hensyn til Størrelse den sjette i Rækken
af Norges Indsjøer, er 21 km. lang og har et
Fladeindhold af 131 km.². Den optager flere
Elve og har gjennem Drammenselven Afløb til
Havet. Tyrifjordens Omgivelser er berømte for
sin Naturskjønhed. En sydøstlig Arm af den
kaldes Holsfjorden.

Tyrkiet, det osmaniske Rige, Sultanat i
det sydøstlige Europa og de tilgrændsende Dele af
Asien og Nordafrika, omfatter siden
Berlinertraktaten af 13de Juli 1878, med Fradrag af
Østrumelien (35,387 km.², med 751,000 Indb.), i
det hele 5,454,600 km.², med noget over 46 Mill.
Indb., og bestaar af det egentlige Tyrki:
Balkanhalvøen, mellem Sortehavet, Grækenland,
Adriaterhavet, Montenegro, Herzegovina, Bosnien,
Serbien og Bulgarien, samt af det asiatiske Tyrki:
Lilleasien, Armenien, Kurdistan, Mesopotamien,
Syrien og Arabiens Vest- og Nordostkyst; her
udgjør Tyrkerne omtrent Halvparten, hvortil
kommer 3 Mill. Arabere, Resten er Kurder,
Armenier, Grækere o. fl. De tyrkiske Besiddelser i Afrika
er Tunis og Tripolis, hvorhos Ægypten endnu i
Navnet regnes for at staa under tyrkisk Overhøihed.
Desuden tilhører en stor Del af Øerne i det
Ægæiske Hav Tyrkiet, deriblandt Kreta, de sydlige
Sporader, Rhodus, Lesbos, Khios m. fl. Af
det europæiske Tyrki, som udgjør Rigets
væsentligste Del, omfatter de umiddelbare Besiddelser
302,781 km ², [[** sic, usynlig punktum eller mgl? **]], med en Befolkning af 8½ Mill.;
Østrumelien og Fyrstendømmet Bulgarien, hvilke
1885 forenedes, staar under tyrkisk Overhøihed. De
asiatiske Besiddelser har en Størrelse af 1,889,828
km.² og en Folkemængde af noget over 17½ Mill.,
og de afrikanske (Tunis og Tripolis) 1,010,450
km.², med noget over 3 Millioner Indb. Om
Ægypten s. d. Det europæiske Tyrki er ved
Dardanellerne, Marmarahavet og Bosporus skilt
fra Asien. Landet er opfyldt af lave Bjerge,
hvoraf en Del tilhører Balkans Fjeldsystem (s. d.) ;
desuden findes en Række isolerede eller selvstændige
Fjeldkjæder, som gjennemskjærer Lavlandet i alle
Retninger. Blandt de vigtigste af disse kan
nævnes: Albaniens Bjerge, som fra Montenegro
fortsætter sydefter, Olymposkjæden paa
Vestsiden af Salonikibugten, Rhodopebjergene m. fl.
Disse Bjergkjæder var tidligere tæt bevoxede med
frodig Skov, men er nu fordetmeste skovfattige.
Ved Kysterne stikker talrige Forbjerge frem, der
iblandt Kap Pali og Kap Glossa i Vest,
Paliuri og Oros (Athos) ved det Ægæiske Hav
og Kara ved Sortehavet. Sydkysten er især
udtunget i større og mindre Halvøer, og her findes
flere fortrinlige Havne. Naar undtages Donau
og dens største Bifloder, findes der ingen Floder
af Betydning; de vigtigste er Maritza, Karaso
(Mesto), Stramzo eller Struma, Oldtidens
Strymon, Vardar, Bistritza og Salambria.
De talrige Indsjøer er alle smaa. Jordbunden er
overordentlig frugtbar og Klimatet mildt og sundt,
dog er Vinteren tildels streng. De vigtigste
Landbrugsprodukter er Hvede, Rug, Ris, Mais, Oliven,
Sydfrugter, Vin, Bomuld, Tobak og forskjellige
Handelsplanter, deriblandt Roser; ogsaa Silkeavlen
er af Betydning. Husdyravlen omfatter
fornemmelig Hornkvæg, Faar, Heste og Svin. Af vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:44:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free