Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyrkiet, det osmaniske Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyrkiet
Dyr forekommer bl. a. Ulv, Sjakal, Oter, Maar,
Ræv, Bæver og Gaupe. Bjergene er rige paa
Metaller, især Kobber, Jern, Sølv og Bly, dog er
Bergverksdriften itte af nogen stine Betydning. I
det hele ligger Fabritdrift og Industri firgelig
nede i disfe af Naturen faa rigt udstyrede Egne;
den i Aarhundreder firte tyranniske og elendige
Styrelse synes at have givet Befolkningen et Knak,
forn nasten ganske har lammet dens Forringelses
aand. — Handelen og Skibsfarten er livlig, dog
foregaar sidstnavnte for Stirstedelen med frem
mede Ncttioners Skibe; de vigtigste Sjihandels
byer er Konstantinopel og Salonili, ifar har den
firste Betydning forn Anlibssted for Sortehavs
farerne. Der udfires fornemmelig Kornvarer,
Frugter, Sille, Honning, Bomuld, Tobal og Ro
fenolie. For Kommunitationsvcrfenet er der i de
fenere Aar gjort betydeligt, idet der baade i det
europcrisse Tyrki og i Asien er bygget Jernbaner paa
langere Strcrkninger og anlagt vidtliftige Telegraf
linier. — Befolkningen i det europaiste Tyrti er
mere blandet end i noget andet Land i Europa.
Tyrkerne udgjir lun en Fjerdepart af Fottemcrng
den, Resten er Serber, Bulgarer, Græken,
Albanesere, Valaker, Jøder m. fl. Noget over Halv
delen af Befolkningen bekjender fig til den kristne
Religion (græsk-katholske, romersk-katholske og ar
menisse), de ivrige er Muhamedanere og lider.
Islam er Statens offentlige Religion, og Sulta
nen er dens Overhoved. Ved Siden af ham
bestaar enstags overordnet geistlig Stand,
Ulemaerne, hvis fornemste Medlem er
Scheik-ul-Islam. I administrativ Henfeende er Landet
delt i Vilajeter, hvoraf ethvert bestaar af flere
Sandfchllks; disse er igjen delte i Kasas. —
Tyrkiet var lige til 1876 et fuldstændigt Despoti,
hvis Sultan i enhver Henfeende indehavde nind
stranket Magt. Det navnte Aar fik davcrrende
Storvefir Midhat Pascha indfirt enstags Forfat
ning, faa at Landet nu, ialfald i Navnet, er et
konftitutionelt Monarki. Ifilge denne Forfatning
er den aldste Prins af Dynastiet Osman den
narmest arveberettigede til Tronen. Sultanen
har den udivende Magt forn ucmfvarlig Regent;
han udncrvner selv sine Ministre, hvis fornemste
Medlem, Storvesinn, er Rigets Meste Embeds
mand. Regjeringen kaldes den HM Port. Den
lovgivende Magt er delt mellem Sultanen og
en Nationalforfllmling paa to Kamre, Senatet
og Deputeretlllmret. Medlemmerne af det firste
udncrvnes paa Livstid af Sultanen, hvorimod de
Deputerede vælges paa fire Aar, saaledes at en
Deputeret vælges for hver 50,000 mandlige
Ottomaner (Undersaatter, uden Hensyn til Religion).
Bevilgningsmyndigheden er hos
Deputertkammeret, som ogsaa bestemmer Skatterne og deres
Fordeling. Medlemmerne af de ikkemuhamedanske
Troesbekjendere har Religionsfrihed og er politisk
ligestillede med Muhamedanerne. I finansiel
Henseende er Tyrkiet det uheldigst stillede Land i
Europa, da Statsudgifterne aarlig overstiger
Indtægterne med store Summer. Som Følge heraf er
Landets Kredit i den Grad ødelagt, at et
Statslaan neppe lader sig opdrive, saa meget mindre som
Tyrkiet i Regelen er ude af Stand til at betale
Renterne af sin nuværende Gjeld, og de tyrkiske
Statspapirer er derfor saagodtsom usalgbare
Værdier. Befolkningen og Næringsveiene tynges af
Tyrliet
uhyre Skatter, hvilket igjen lammer Landets
Fremgang, og Statens Funktionærer er ofte
tvungne til ved Underslæb og Udplyndringer at
skaffe sig sit Underhold, da der kan hengaa Aar,
uden at de faar noget af sin Gage. —
Undervisningsvæsenet staar paa et lavt Standpunkt,
og Folkeoplysningen er som Følge heraf meget
tarvelig. Ogsaa Retsvæsenet lider af beklagelige
Mangler, og Overfald og Røverier hører snartsagt
til Dagens Orden. — Forsvarsvæsenet er
paa Grund af den stadige Finansnød gaaet
tilbage. Ifølge Koranen er alle vaabenfire
„Rettroende“ forpligtede til i Religionskrige at kjæmpe
mod de Vantroe. Efter den russisk-tyrkiske Krig
1877—78 undergaar Arméen en fuldstændig
Reorganisation. Ifilge en Plan af 1880 inddeles
den i den aktive Del (Nisam), Reserven (Redife)
og sandstormen (Mustahfis); den sidste bestaar
fordetmeste kun af inegulare Tropper.
Flaaden talte 1880 15 Panserskibe as betydelig
Størrelse, 37 Krydsere og et Antal mindre
Orlogsfartøier, hvoraf flere pansrede. Flere af de stine
Skibe er af nyeste Konstruktton. — Den tyrkiske
Mynténhetd er Piasteren = 40 Para; dens
Vardi er = 16 Øre; Længde- og Rummaal famt
Vegt er indrettet efter det metriske System. —
Tyrkiets Historie begynder med de osmaniske
Tyrker, der fremtræder i det 13de Aarh. i
Persien som de seldsjukiske Tyrkers Efterfølgere. 1224
flygtede Khan Suleiman fra sit Hjem Khorassan
med en stor Del af sine Undersaatter for Mongo
lerne, og efter hans Did nedsatte hans Sin
Ertogrul sig i Egnene mellem Angora og
Brussll i Lilleasien som Basal af Seldsjulersultanen
i Ikoniom. Ertogruls SM Osman, efter hvem
hans Undersaatter senere tog Navn, udvidede sine
Besiddelser og gjorde sig 1299 uafhcrngig samt
antog Sultantitelen. Hans SM og Efterfilger
Orchan, forn 1326 tom paa Tronen, erobrede
de graste Besiddelser i Lilleasien og valgte Brussa
til sin Residensstad samt lod 1357 en Har gaa
over Hellespont og besatte Gallipoli. Han gav
sit Rige en fast Ordning og oprettede en staaende
Har (Janitsjarerne, s. d.). Murad den første
(1359—89) førte sin Faders Erobringsplaner
videre paa den europæiske Side af Bosporus, idet
han bemægtigede sig Thrakien og forlagde sin
Residens til Adrianopel. Hans SM Bajazet, med
Tilnavnet Ilderim (Lynet), regjerede 1389—1402,
rystede endnu mere det faldefærdige græske
Keiserdømme ved at herje hele Sydgrækenland og
aftvinge den græske Keiser en aarlig Tribut. Han
slog 1396 Kong Sigismund af Ungarn, som i
Spidsen for en tysk og fransk Hær bekrigede ham, men
hans Plan om at bemægtige sig Konstantinopel
blev forstyrret ved, at han blev slaaet og tagen
tilfange af Mongolerne under Timur. Der
opstod nu en indre Splittelse i det mægtige
Osmanerrige, men Enigheden oprettedes igjen of
Muhamed den første (1413—21). Dennes
Søn Murad den anden (l42l—51) og
Sønnesøn Muhamed den anden (1451—81) forigede
endnu mere de tyrkiske Vaabens Glans ; den sidste
gjorde 1453 Ende paa det græske Keiserdømme
ved at erobre Konstantinopel og underlægge sig
hele Grækenland samt Øerne i Ægæerhavet;
desuden omstyrtede han det græske Rige i Trapezunt.
Selim den første (1512—19) erobrede Syrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
