Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tystland
ind i den fpanste og i den polste Arvef??lgekrig,
i hvilken sidste det tabte Lothringen til Frankrige.
Da Karl ingen SMner efterlod, arvede hans
Datter Maria Theresia hans Lande, og han
havde ved den faakaldte pragmatiske Sanktion (s. d.)
sigt at sikre hende Keisertronen. Men ikke saa
snart var han did, fir Knrfyrften af Baiern ogfaa
gjorde Krav paa Keiservcrrdigheden, og dermed
udbrid den Menigste Aruefilgekrig (se Vsterrige).
Under denne gik Schlesien tabt til Preussen, som
nu blev eu af Keiserdimmets farligste Rivaler.
Fredrik den anden af Preusfen benyttede sig af
den gunstige Leilighed til at grunde den preusstst
nordtyske Stormagt. I Syvaarskrigen (1756—63)
(s. d.) formaaede Maria Therefia ikke at frarive
Preusfen dets Erobringer. Hendes Sin og
Efterfølger Josef den anden (d. 1790) forfigte vel
at udvide sin Magt ved at forene Baiern med
sine Arvelande, men dette Forfig strandede paa
Preusfen, hvis Konge fik dannet det tyste
Fyrsteforbund. Dettes Beslutninger, som gik ud
paa, at de Lande, som enhver tyfl Fyrste befad,
ikke stulde lunne berMes ham eller hans Arvin
ger, blev dog ilke af lang Varighet,; Tystland
indvikledes i Krig med den nytz ovnttede franske
Republik og blev ved Fredsslutningen i Campo
formio (1797) berMet fine Landsdele paa Vest
siden af Rhinen. Endnu mere svalkedes den tyske
Keisermagt ved Sekulariseringen af de geistlige
Fyrstendimmer 1803, hvilket firte til, at Keise
ren mistede den Stitte i Geistligheden, som han
tidligere havde havt. Under de filgende Krige
med Frankrige beklippedes Tysklands Landomraade
mere og mere, og da Rhinforbundet 1806 opret
tedes, gav Frans den anden Afkald paa den
tyste Keiservcrrdighed og antog Titel af Keifer af
Vsterrige. Nn var Keiserdimmet Tystland ogsaa
udstettet i Navnet, hvad det allerede fir havde varet
i Virkeligheden; dets forstjellige Smaastater var
fuldkommen nllfhangige, forfaavidt det kan kaldes
Uafhangighed, at de fleste af dem i et og alt var
nidt til at rette sig efter Frankriges Villie. Men
Napoleons Krige og de deraf filgende trykkende
Byrder tyngede haardt paa Rigsforbnndets Med
lemmer, hvortil Stirstedelen af de tyste Stater
hirte, fllllfremt de ikte var indlemmede i eller
forenede med andre Lande. Efter Napoleons
Uhelo i Rusland faldt de fra Frankrige, og Rhin
forbundet oplistes, hvorved de i Regelen sik sit
tidligere Landomraade tilbage, uden at Keiser
vcrrdigheden gjenoprettedes. Derimod tom 1815
et tysk Forbund istand, forn tiltraadtes af famt
lige tyste Fyrster, og en faataldt Forbundsdag
oprettedes. Nu fit de tyste Stater Ro udadtil for
langere Tider, men desto mere tiltog Uroen i de
indre Forhold. Nationens vaagnende Frihedssans
vilde ikke længere taale det overalt herskende
Enevælde, Folkene forlangte statsborgerlige Rettigheder
og Del i Statsstyrelsen, og Fyrsterne maatte
efterhaanden give efter. Hertugen af
Sachsen-Weimar gik i Spidsen, idet han allerede 1816
gav sit Land en fri Forfatning, og nogle andre
Fyrster fulgte Exemplet, ialfald tilsyneladende, idet
de Friheder, de indrømmede sit Folk, igrunden
var mere Skin end Virkelighed. Men flere af
Staterne, deriblandt Sachsen, gjorde slet intet for
at imødekomme Folkets Krav, og dette førte til
Uroligheder, som i Førstningen kun havde til Følge,
Tystland
at den Smule Frihed, som paa enkelte Steder
var bleven givet Folket, indflrcrnkedes. Men efter
lulirevolutionen i Frankrige 1830 blev Friheds
travene i Tyskland saa slarke, at Fyrfterne saa sig
nidte til efterhaanden at give efter, om det end
stete efter langvarig og haardnattet Modstand.
Det var dog first efterat en ny Reoolution havde
rystet Frankrige (1848), at det blev fuldt Alvor
med Frihedens Indfsrelse i Tystland. Preussen
var en af de Stater, som stod lcrngst mod, idet
Kongens Modstand mod Reformer i Statsftyrelsen
firte til en forbitret Gadetamft i Berlin 18de
Marts 1848, men ogsaa der seirede Frihedens
Sag. Kort efter sammentraadte et „Parlament“
i Frankfurt, hvilket besluttede, at en National
forsamling for hele Tystland flulde vcrlges. Denne
traadte ogsaa sammen i Frankfurt efter en Maa
neds Forlib, men der ndrettedes lidet, og de af
Forsamlingen vedtagne Bestemmelser til Opret
holdelse as den tyste Ncttions Enhed blev dels itte
respetterede overalt, dels var de i og for sig uud
firbare, da Forsamlingen itte vilde t??ge tilbirligt
Henfyn til de mange forstjellige Interesser, som
huer isar travede sin Ret. Mest Bryderi forvoldte
Spirgsmaalet om Vsterriges Forhold til Tyst
land; Vsterrige vilde helt og holdent stutte sig
til det tyste Forbund, men dette modsatte Preussen
sig, som derved kun vilde blive Numer 2 i For
bundet. Dets Paastllnd gik derfor ud paa. at
kun de af Vsterriges Landsdele, forn beboedes af
Tystere, flulde vare med, og Bihmen. Ungarn
m. fl. udeluttes. Efter lange Forhandlinger blev
i Marts 1849 med en yderst knap Stemmeover
vegt besluttet Oprettelfen af et arvelig, tyst Keiser
dimme, og Kongen af Preussen valgtes til Keiser.
Men da han itte modtog Tilbudet, gik det hele
istytter meget hurtigere end det var bragt istand.
Flere af Staterne hjemkaldte efterhaanden sine
Deftnterede. og Forhandlingerne endte uden noget
somhelft Resultat. Kort efter fluttedes et Tre
kongeforbund mellem Preussen. Sachsen og Han
nover, med det Formaal at faa istand en falles
tyst Forfatning uden Keiser, men dette strandede
Paa Vsterriges, Baierns og Wiirtembergs Mod
stand. Flere fenere Forlig Paa at danne et enigt
Tystland havde samme Skjebne, idet de to Magter,
som havde mest at sige, Vsterrige og Preussen,
vilde gaa hver sin Bei. Imidlertid havde de
nordlyste Stater faaet istand en Toloforening, som
de saakaldte Stortysken ogsaa vilde, at Vsterrige
stulde vare med i; men dette modsatte Preussen
sig. Endelig kom det 1866 til aabent Brud.
Vsterrige laa under og maatte udtrcrde af det
tyste Forbund, i hvilket nu Preussen kom til at
blive den toneangivende. Det saakaldte nordtyske
Forbund blev oprettet, og det lykkedes Preussen
at faa gjennemført flere vigtige Fælleslove for
de fleste tyske Stater. Endnu var man dog langt
fra naaet til et enigt Tyskland, men dette
paaskyndtes ved en ydre Aarsag, nemlig Frankriges
Krigserklæring 1870. Preussens raske
Fremrykning og glimrende Seire bragte alle tyske Stater
paa dets Side, og da Kongen af Baiern i
Januar 1871 foreslog Kong Vilhelm af Preussen
udraabt til tysk Keiser, blev dette Forslag
enstemmig bifaldt. Dermed var det tyske Keiserdømme
oprettet paany, og de Fælleslove, som hidtil havde
gjeldt for det nordtyske Forbund, blev nu ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
