Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ulpianus, Domitius - Ulriceham, før 1771 Bogesund - Ulrich (Hertug af Würtemberg) - Ulrich von Lichtenstein - Ulrici, Hermann - Ulrika Eleonora (Dronninger) - Ulriksdal - Ulster - Ultimatum. — Ultimo - Ultra - Ultramarin - Ultramontan - Ulv - Ulv af Lauvnæs - Ulv Bjalfessøn, sædvanlig kaldet Kveldulv - Ulvefod, se Kraakefod - Ulverston - Ulvesop, se under Sop - Ulvhedner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ulriceham
Trediedel af Pandekterne eller Digesterne (s. d.) er
tagne af dem. Af meget Værd er ogsaa det lille
Skrift „Tituli ex corpore Ulpiani“, sædvanlig
kaldet Ulpianus’s Fragmenter.
Ulriceham, fir 1771 Bogesund, By i
Vestergötland i Sverige, med 1200 Indb.
Ulrich, Hertug af Würtemberg, f. 1487, d. 1550,
blev i en Alder af 11 Aar udraabt til Hertug og
gjorde sig forhadt ved sin ødsle Hofholdning og
haarde Fremfærd mod Adelen. 1519 myrdede han
Hans von Hutten og bemægtigede sig
Rigsstaden Reutlingen, hvilket havde til Følge, at han
blev afsat som regjerende Fyrste af det schwabiske
Forbund, som solgte hans Land til Østerrige.
Da han gik over til den lutherske Lære, kom han
ved Filip af Hessens Hjelp igjen i Besiddelse af
sin Trone og indførte Reformationen. Han
deltog i det schmalkaldiske Forbund, hvilket førte til,
at de Keiserlige besatte hans Land og tvang ham
til at betale en betydelig Sum i
Krigsomkostninger.
Ulrich von Lichtenstein, tysk Digter, f. ca.
1200, d. 1276, tjente efter 1215 forskjellige
adelige Familier. Sit eventyrlige Troubadurliv har
han skildret i sit Digt „Frauendienst“, ligesom han i
„Frauenbuch“ skildrer den Tids fordærvede Sæder.
Ulrici, Hermann, tysk Filosof og æsthetisk
Kritiker, f. 1806, studerede i Halle og Berlin og blev
1834 Professor i Halle. Han er en meget frugt
bar Forfatter, fra hvis Pen der er udgllllet et
betydeligt Antal tildels gedigne Skrifter, deriblandt
„Geschichte der hellenischen Dichtkunst“, „Ueber
Shakspeares dramatische Kunst“, „System der
Logik“ og „Gott und die Natur“. Desuden skrev
han en indgaaende Kritik over den Hegelske Filosofi.
Ulrika Eleonora, Navn paa to svenske
Dronninger. Den første, f. 1656, d. 1693, var en
Datter af den dansk-norske Konge Fredrik den
tredie og formæledes 1680 med Karl den ellevte
af Sverige. Hendes ædle Karaktér gjorde hende
almindelig yndet af det svenske Folk, men paa
Grund af hendes Ægtefælles jernhaarde Karaktér
kunde hun ikke sympatisere med ham, og
Ægteskabet var derfor ulykkeligt. — Hendes Datter
Ulrika Eleonora, f. 1688, d. 1741, ægtede
1715 Arveprins Fredrik af Hessen. Ved
Broderen Karl den tolvtes Død 1719 valgtes hun til
regjerende Dronning af Sverige, men hendes
stille, tilbagetrukne Liv passede ikke med de Krav,
der stilledes til hende som Statsstyrer og allerede
Aaret efter nedlagde hun Kronen til Fordel for
sin Gemal.
Ulriksdal, et kongeligt Lystslot i Nærheden af
Stockholm, opført 1644 af Rigsmarsk Jakob de la
Gardie. Senere kjøbtes det af Kongehuset og
var et af Karl den femtendes mest yndede
Opholdssteder.
Ulster (udt. Ølster), Irlands nordligste
Provins, grændser i Syd og Sydvest til Provinserne
Leinster og Connaught og omgives forøvrigt af
Atlanterhavet, Nordkanalen og det Irske Hav.
Størrelsen er 22,189 km.² og Folkemængden
1.840,000. Landet er meget bjergigt, men ikke
af nogen betydelig Høide. Det er skovfattigt og
forholdsvis lidet opdyrket, og blandt Befolkningen
hersker megen Fattigdom. Hovednæringsveiene er
Landbrug, Fiskeri, Skibsfart og nogen Industri.
Ultimatum, sidste Erklæring, endelige Besked.
— Ultimo, sidste Dag i Maaneden.
Ultra, hinsides; overdreven, gaaende til
Yderlighed; i politisk Forstand Betegnelse for de
yderliggaaende Partier, f. Ex. ultraradikal,
ultraroyalistisk, d. e. altfor radikal eller royalistisk.
Ultramarin, en vakker blaa Farve, som
tidligere erholdtes af Lasurstenen, men som nu
fremstilles i Ultramarinfabrikerne ad kunstig Vei. Som
Raamaterialier anvendes Porcellænjord eller andet
jernfrit Ler, Glaubersalt, Soda, Svovl og
pulveriseret Kul. Paa Grund af, at man nu kan
fabrikere den meget billigt, er den bleven den
almindeligst benyttede blaa Malerfarve.
Ultramontan, egentlig hinsides Fjeldet, især
Alperne, overensstemmende med Pavedømmets
Aand og Grundsætninger; en ivrig Tilhænger af
den uindskrænkede kirkelige Myndighed og Pavens
Ufeilbarhed.
Ulv (Canis lupus), Pattedyr af Rovdyrenes
Orden og af Hundeslægten, er af Størrelse som
en stor Hund, høidenet, med spidse Øren og kort
Hale. Af Farve er den astegraa. med stirre eller
mindre Afvigelfer til lysere og mirlere graat,
isprangt med et gulllgtigt Sljcer. Ulven fore
kommer overalt pna den nordlige Hlllvkugle og er
et llf de skadeligste og blodt??rstigste Rovdyr. Egent
lig er den ikte farlig for Mennester. uden naar
Hungeren plager den. Den opholder sig helst i
stirre Skovstrcrkninger og streifer om paa Rov i
stirre og mindre Flotte. Hvor den forekommer,
er den en farlig Fiende for Husdyrene, ligefaa
for det stirre Vildt, Elg, Rensdyr osv. Den
efterstrcrbes dels paa Grund af, at der paa de
steste Steder er sat en Prcrmie for dens Udryd
delfe, dels fordi dens Skind llfgiver et sigt Pels
verk.
Ulv af Lauvnæs, en af den norske Konge Sverre
Sigurdssøns tapreste og paalideligste Mænd, var
af lav Herkomst, men blev af Sverre, hvem han
med megen Berimmelse fulgte i hans fleste Krige,
udnavnt til Lendermand. Da endel danske Hi??
dinger 1191 drog paa et Korstog til det hellige
Land, sluttede Ulv sig til dem med 200 Mand.
Fra dette Tog synes han ikke at være vendt tilbage,
eftersom han senere ikke omtales i Historien.
Ulv Bjalfessøn, sædvanlig kaldet Kveldulv.
en mægtig Herse i Firdafylke paa Harald
haarfagres Tid. Hans Ulyst til at træde i Haralds
Tjeneste, da denne opfordrede ham dertil, lagde
vistnok den firste Spire til det Fiendskab, som
senere herskede mellem Kongen og Ulvs Søn og
Sønnesøn Skallagrim og Egil. I sin høie
Alderdom fulgte han Sønnen Skallagrim, da denne
udvandrede til Island, og da de afseilede, fandt
de Leilighed til at overfalde og dræbe Kongens
Venner Hallvard og Sigtrygg. Men efter endt
Kamp blev Kveldulv syg og døde paa Overreisen.
Dette Uvenskab mellem Kongens og Kveldulvs
Æt gav senere Anledning til mange Drab og
Voldsgjerninger.
Ulvefod, se Kraakefod.
Ulverston (udt. Ølverstn), By i det engelske
Grevstad Lancaster, med 8,000 Indb.
Ulvesop, se under Sop.
Ulvhedner, en særegen Afdeling i Harald
haarfagres Krigshær, bestaaende af de saakaldte
Berserker eller vildeste og dristigste Krigere. De bar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>