Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Universitet - Unna - Unruh, Hans Victor von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Universitet
Studerende danner fadvanlig enstags i visse Hen
seender afsondret Samfund, ligesom der existerer
farlige Love angaaende Modenhedsgraden ved Op
tagelsen osv. Saadanne Lareanstalter bestaar nu
i alle kultiverede Lande, om der end tan vare no
gen Forskjel paa, hviltet Fag der isar lagges an
paa ved Undervisningen. Universiteter i den Be
tydning, som Ordet nn t??ges, existerede itte i
Oldtiden og den firste Del af Middelalderen.
First i det 12te Aarh. tom Navnet i Brug ved at
enkelte af de hiiere Skoler, forn havde faaet et
mere end almindelig dygtigt Lcrrerperfonale, drog
Studerende fra alle Kanter til sig og derved bragte
vedkommende Skole i Ry, som gjorde, at der lag
des an paa at beholde dette ved stadig at forfyne
Skolen med dygtige Laren. Snart blev Lcrrerne
og Eleverne ved disse Skoler som enstags eget
Samfund, hvis Medlemmer knyttedes til hveran
dre ved falles Interesser, ligesom de forstod at
staffe sig en vis Indflydelfe og forstjellige Ret
tigheder. De firste Universiteter oprettedes i Ita
lien (Bologna, Salerno, Padua), Frankrige (Pa
ris) og England (Oxford, Cambridge). Senere
oprettede efterhaanden Fyrfterne Universiteter paa
forstjellige Steder og gau dem enstags Forfat
ning, som erholdt pavelig Sanktion. De Stude
rende ved et Universitet sluttede sig desuden fam
men i mindre Samfund, som kaldtes Nationer.
Universiteterne er inddelte i Fakulteter, hvoraf
hvert enkelt omfatter en farlig Videnstab (The
ologi, lurisprudens, Medicin, Filosofi osv.). Ord
ningen af Universiteterne er noget forskjellig i
de forstjellige Lande, derhos er itte alle Uni
versiteter lige fuldstcrndige, idet flere har fliifet
eller itte optaget et eller andet Lcrrefag. Dette
er Tilfaldet i Italien, hvor der red de fleste Uni
versiteter ikke studeres Theologi. Universiteter i
egentlig Forstand findes itte i Frankrige, da de
forstjellige Videnstaber der har hver sin fcrrstilte
Skole (facultés). Heller ikke Universiteterne i de
Forenede Stater er Universiteter i den scrdvcmlige
Betydning. Af de europaiste Stater har Italien
20 Universiteter, deriblandt 7 fuldstandige; det
aldste af dem er Universitetet i Bologna, forn
stiftedes 1158. Tystland har ligeledes 20, deraf 9
i Preussen, 3 i Baiern, 2 i Baden og 1 i hver
af efterncrvnte Stater: Sachsen, de sachsiste Her
tugdimmer, Mecklenburg, Hessen, Würtemberg og
Elsas. Spanien har 10 Universiteter, Rusland 8,
Vsterrige-Ungarn 7, Belgien, England og Skot
land hver 4, Schweiz og Holland hver 3, Sve
rige og Grakenlcmd hver 2, og filgende Lande 1
huer: Norge, Danmark, Irland og Portugal. Af
Universiteterne i de skandinaviske Lande er det i
Upfala det aldste; det oprettedes 1477. Aaret
efter stiftedes KjMenhavns Universitet, 1668 Lunds
og 1811 Kristianias. Til dette sidste er knyttet et
astronomisk og et magnetisk Observatorium, et
meteorologisk Institut og en botanisk Have. Det har
filgende videnstabelige Indretninger og Samlinger:
Bibliothelet, der taller 250,000 Bind, den botaniske
Samling, Oldsaksamlingen, Myntkabinettet, den
zoologiske Samling, den zootomiste Samling, den
fysiologiske Npparatsllmling, det fysiologist-temiste
Laboratorium, den mineralogiske Samling, det
metallurgiske og det kemiste Laboratorium, de
anatomiske, pathologist-anatomifle. farmakologiske
og hygieniske Samlinger, det fysiske Kabinet, den
Unruh
kirurgiske og den obstetricifle Instrumentfamling,
den tetnologiste Modelsamling. den ethnografiste
Samling. Samlingen af Grubekarter, Atlasfer
m. v. og Samlingen af kunsthistorisk Undervis
ningsmateriale. Universitetet har 5 Fakulteter,
nemlig det theologiste, juridiske, medicinste, hifto
riss-filofofisse og mathematist-naturvidenflabelige.
De faste Lcrreres Antal er 52. De er alle Pro
fessorer, deraf 10 extraordincrre ; desuden har Uni
versitetet 10 Stipendiater, forn er forpligtede til
at deltage i Examina og at holde forberedende
Forelasninger i det Fag, forn de har valgt ttl
Gjenstand for sine Studier. Tillige er de ved
Universitetet knerede Doktorer berettigede til at
holde Forelasninger. De Studerendes Antal
var 1885 1366. Af Professorerne er 2 Laren
i Filosofi, 5 i Theologi, 5 i Lovkyndighed, af
hvilke 1 tillige i Statsikonomi og Stcttistik, 1
udeluttende i sidstnavnte Fag, 1 i Metallurgi,
2 i Zoologi, 1 i Astronomi, 1 i Mineralogi, 2 i
Kemi, 4 i Mathematil. 8 i Filologi og Sprog
videnssllb. 1 i Arkaologi, 2 i Botllnik, li Meteorologi
8 i Medicin, 2 i Literatur, 1 i Fysik, 3 i Historie
og 1 i Kunsthistorie. Universitetets Kapitalformue
udgjorde Iste Juli 1885 Kr. 284,646 og dets Legat
formue Kr. 785,130. Dets Indtcrgter var famme
Tid opfirte med Kr. 281,200, Udgifterne var Kr.
550,618. Budgettet balcmceres ved Tilslut?? af Stats
kassen. — Stødet til det norske Universitets
Oprettelse udgik nærmest fra det i 1809 oprettede
Selskab for Norges Vel (s. d.), som strax tog sig
varmt af den dengang allerede 150 Aar gamle
Tanke om Nødvendigheden af et saadant
Lærdomssæde inden Landets egne Grændser. Paa
Selskabets Prisopgave om, hvorledes et
Universitet bedst skulde tilveiebringes og indrettes,
indkom 1810 hele 9 Besvarelser. N. Wergelands
Besvarelse („Mnemosyne“), der gik af med
Seiren, blev trykt og gjorde umaadelig Opsigt.
Samtidig sattes en Nationalsubskription i Gang med
en saadan Fremgang (navnlig i Østlandets Byer,
hvor mange tegnede sig for 20,000 Rigsdaler,
15,000 Rigsdaler osv.), at den i Forbindelse med
Grev Herman Wedel-Jarlsbergs energiske
Optræden i Kjøbenhavn Vaaren 1811 omsider
overvandt den dansk-norske Regjerings just ikke
velvillige Betænkeligheder. Universitetet kom til at
bære Fredrik den sjettes Navn, men det skylder
Datidens dannede og sande Fædrelandsvenner sin
Tilblivelse. Dets Virksomhed begyndte med
Examen Artium Sommeren 1813, som afholdtes af
dets 6 første Professorer (Nils Treschow, Georg
Sverdrup, Jens Rathke, Søren Rasmussen, Sven
Borchmann Hersleb og L. S. Platou) og bestodes
af 18 Studerende. — Studentersamfundet stiftedes
20de Oktbr. 1813.
Unna, Flod i Bosnien, udspringer i
Herzegovina og falder ved den østerrigske Grændse i Save.
Dens Længde er 178 km.
Unruh, Hans Victor von, tysk Tekniker og
Politiker, f. 1806, studerede Ingeniørvæsenet og
var senere ansat som Ingeniør ved flere
Jernbaneanlæg. 1848 blev han Medlem af den
preussiske Nationalforsamling, hvor han en Tid
fungerede som dens Præsident. 1863 indvalgtes han
i det preussiske Underhus og senere i Rigsdagen,
hvor han har været en af de Nationalliberales
mest ansete Medlemmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
