Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vaabenhus - Vaabenplads - Vaabenstilstand. — Vaabenhvile - Vaade - Waadt eller Waadtland - Waag (Flod) - Vaage. — Vaagevand - Vaagen - Waagen, Gustav Friedrich - Vaagø, østre og vestre. — Vaagekallen. — Fiskeboltinden - Vaale (Gud), se Gudelære, den nordiske - Vaale (Prestegjeld) - Vaaler - Wabash - Wace (Forkortelse af Vistace-Eustachius) - Wach, Vilhelm - Wachenhusen, Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaabenhus
Vaabenhus, tidligere en Tilbygning til
Kirkerne, i hvilken Almuen satte sine Vaaben fra sig
under Gudstjenesten.
Vaabenplads, en Fæstning, som tjener til
Samlings- og Stitteftunkl samt Hoveddepot for
en i Marken opererende Har; ogsaa udvidede
Dele af den bedækte Vei bag Fæstningers Glacis.
Vaabenstilstand, en for et kortere eller
længere Tidsrum indgaaet Overenskomst mellem
krigførende Magter om Indstillen af Fiendtlighederne.
Den kortere Vaabenstilstnnd, som kun skal vare,
medens man paa begge Sider f. Ex. begraver de
Faldne, opsamler de Saarede, udvexler Fanger
osv., kaldes almindelig Vaabenhvile, hvorimod
den egentlige Vaabenstilstand gjerne benyttes til
Fredsunderhandlinger.
Vaade, i det ældre Retssprog Betegnelse for
en uforsigtig Handling eller ulykkelig Hændelse,
f. Ex. Vaadeskud.
Waadt eller Waadtland (fr. Pays de Vaud),
Kanton i Schweiz, grændser mod Nord til
Neuenburg, Neuenburgersjøen og Freiburg, i Vst til
Freiburg, Bern og Wallis, i Syd til Genf og
Genfersjøen og i Vest til Frankrige, har et Flade
indhold af 3,223 km.² og et Indbyggerantal af
247,000. Landet er meget bjergfuldt, især i den
østlige og sydlige Del, som gjennemstryges af
Berner- og Saanealperne, og hvis HMste Top
naar op til 3,251 m. Mellem disse Fjelde og
Jurabjergene i Vest findes frugtbare, veldyrkede
Høisletter. Af Floderne maa navnes Rhône,
Saane, Orbe og Broye og af Indfjier Genser
og Neuenburgersjien, som for en Del tilhirer
Kantonen. Af Mineralier findes ikke mange; de
vigtigste er Marmor, Bygnings- og Millesten
samt Salt. Hovedncrringsveieue er Landbrug,
Frugt- og Vinllvl samt Dyrkning af Hnndels
plllnter, hvoriblandt Lin, Hamp og Tobak. Indu
strien er livlig, ligesaa Handelen, som lettes be
tydelig ved Jernbaner og andre Kommunitations
midler. De vigtigste Udfprselsarttkler er Vin,
Hornkvcrg, Ost. Uhre. Spilledaaser og Cigarer. —
Hovedstaden er Lausanne. Befolkningen bekjender
flg for Stirstedelen til den reformerte Kirke. For
fatningen er reprcrfentlltiv demokratisk. Ct Stats
raad paa 7 Medlemmer har den udMende Magt.
og det store Raad. som sammensattes ved direkte
Valg. den lovgivende. StcUsraadet vcrlges af det
store Raad og blandt dets Medlemmer; disse
vcrlges for 4 Aar. 1 for hver 1000 Indb. I
finansiel Henseende balancerer Kantonens Ind
icrgter omtrent med dens Udgifter. — Ifølge de
fundne Pælebygninger har Waadt været beboet
før Romertiden. 58 f. Kr. kom det med det
øvrige Helvetien til Romerriget, herjedes senere
af Alemannerne, tilhørte derefter Frankerriget og
Tyskland og erobredes 1265 af Savoyen. 1536
kom det til Bern og udgjorde en Del af denne
Kanton indtil 1803, da det efter mange
Stridigheder med Bern fik sin Selvstændighed. Dets
Forfatning er af 1861.
Waag (udt. Vag), Flod i Ungarn, kommer
fra Karpaterne, gaar først mod Vest og derpaa
mod Syd og falder i Donau nær Presburg. Dens
Længde er 300 km., hvoraf en stor Del er seilbar.
Vaage, Prestegjeld i Nordre Gudbrandsdalen,
Kristians Amt, bestaar af Sognene Vaage,
Hedalen og Sel. — Vaagevand, Indsjø i
Prestegjeldet, 25 km.² stor, har Afløb til
Gudbrandsdalslaagen.
Vaagen, Prestegjeld i Lofoten, Nordlands Amt,
med Sognene Vaagen og Gimsø.
Waagen, Gustav Friedrich, tysk Kunsthistoriker,
f. 1794, d. 1868, blev 1823 kaldt til Berlin for
at grunde det nye Muséum og blev 1832 DinltM
for Billedgalleriet samt 1844 Profesfor i Kunst
historie. Sine Iagttagelser paa de mange Kunst
reiser. han foretog, har han nedlagt i en Ratte
fortjenstfulde Skrifter, hvoriblandt „Kunstverker
og Kunstnere i England og Paris“, „Kunstverker
og Kunstnere i Tyskland“ og „Haandbog i den
tyske og nederlandske Malerskole“.
Vaagø, østre og vestre, to af Lofotens Øer,
udgjir dens vigtigste Del, forsaavidt der paa og
ved dem findes de betydeligste Fiskevær. Begge
er høie og brat affaldende mod Havet og er paa
den til Vestfjorden (mod Syd) vendende Side
opfyldte af talrige Bugter, som danner tildels
fortrinlige Havne. De mærkeligste Fjeldtoppe er:
paa Vstvaagø Vaagekallen, om Hoem der gaar
flere Sagn, Fiskeboltinden, en enkeltstaaende,
suttertopformet Fjeldtop, og Svenden; paa
Vestvaagø Himmeltinderne og Urebjerget. De
vigtigste Fiskevær er paa Østvaagø: Svolvær,
Kabelvaag, Storvaagen og Ørsvaag samt det udenfor
Vaagekallen liggende Henningsvær; paa Vestvaagø:
Stamsund, Stene, Ure og Reine.
Vaale, se Gudelære, den nordiske.
Vaale, Prestegjeld i Jarlsberg og Laurvigs
Amt, bestaar af Sognene Vaale og Undrumsdal.
Vaaler, 1) Prestegjeld i Vestre Borgesyssel,
Smaalenenes Amt, med Sognene Vaaler og
Svendal. 2) Prestegjeld i Solør, Hedemarkens Amt.
Wabash (udt. Uæbæsj), Biflod til Ohio i
Nordamerika, udspringer i Staten Ohio, gaar
mod Sydvest gjennem Indiana og falder i Ohio
efter et Løb af 805 km., hvoraf over Halvdelen
er seilbar.
Wace (Forkortelse af Vistace-Eustachius),
berømt anglo-normannisk Digter, f. ca. 1100 paa
Øen Jersey, d. 1174. Hans fornemste Arbeider
er „Le Roman de Brut“ og „Le Roman de
Rou“, hvilken sidste er en historisk Beretning om
Normannerne fra de ældste Tider til Begyndelsen
af det 12te Aarh.
Wach, Vilhelm, tysk Historiemaler, f. 1787,
d. 1845, studerede under Professor Kretschmer og
senere i Paris og Italien og blev 1819 Professor
ved Akademiet i Berlin, hvor han tillige grundede
en ny Malerskole. Blandt hans større Billeder
kan nævnes „Kristus med Apostlerne“, „De ni
Muser“ paa det kgl. Theaters Plafond i Berlin
samt flere Alterbilleder.
Wachenhusen, Hans, tysk Reisende og
Romanforfatter, f. 1827, gik tidlig paa Reiser og
besøgte bl. a. Norge, Sverige, Finland, Lapland
og Island. Under Krimkrigen opholdt han sig
ved det tyrkiske Hovedkvartér som Korrespondent
for flere tyske Blade og samlede senere sine
Beretninger under Titelen „Von Widdin nach Stambul“.
Derefter opholdt han sig en Tid i Paris, hvis
sociale Liv han beskrev i et Par Verker, deltog i
Garibaldis Tog til Neapel og fulgte med den
østerrigske Armé i den italienske Krig, hvis Gang
han beskrev i en af ham udgiven Dagbog.
Ligeledes var han nærværende under den polske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
