Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Walckenaer, Charles Athanase, Baron - Valckenaer, Ludvig Kaspar - Valdaibjergene - Waldau, Max, se Hauenschild - Waldeck - Waldeck, Benedikt Frans Leo - Valdemar (svensk Konge) - Valdemar (danske Konger). — Valdemar den første, den store. — Valdemar den anden, Seier. — Valdemar den tredie. — Valdemar den fjerde, Atterdag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vlilckenaer
Han har udgivet flere Verker i forskjellige
Videnskabsgrene, blandt hvilke „Faune Parisienne“, „Le
monde maritime“ og „Histoire générale des
voyages“.
Valckenaer, Ludvig Kaspar, hollandsk Filolog,
f. 1715. d. 1785, bleu 1766 Profesfor i Grass
ved Universitetet i Leyden. Han ndMede betyde
lig Indfiydelse paa det humanistiske Studium saa
vel ved sine Forelasninger som ved sine vcrrdi
fulde Skrifter, der for Stirstedelen bestaar i Over
scrttelse af graste Klassikere.
Valdaibjergene, en Aasryg i det indre
Rusland, danner Vandskjellet mellem Dnjepr, Düna og
Volga.
Waldau, Max, se Hauenschild.
Waldeck, Fyrstendømme i Tyskland, mellem
Westfalen og Hessen, bestaar af to særskilte Dele:
det egentlige Waldeck og Fyrstendømmet
Pyrmont. Den samlede Størrelse er 1121 km.² og
Folkemængden 55,000. Landet er opfyldt af Aaser
og Høidedrag og er frugtbart og veldyrket samt
rigt paa Løvskov. De vigtigste Næringsveie er
Landbrug, Industri og Bergverksdrift; den sidste
leverer ifar Kobber og Jern. Befolkningen be
kjender sig for Stirstedelen til den evangeliske
Kirke. — Den lovgivende Myndighed bestaar af
en Landdag paa 15 Medlemmer; i det tyste For
bnndsraad har Waldeck 1 Slemme, og det sender
1 Reprcesentcmt til Rigsdagen; forivrigt tilkom
mer Preussen den iverste Ledelse, dog er Tronen
arvelig i den waldecksse Fyrstefamilie. Denne ned
stammer fra Grev Widekind (d. 1137). hvis Ret
til Tronen dog i Tidens Lob oftere har varet
omstridt og givet Anledning til mange Forviklin
ger. Widekinds SMnesM var den firste, forn tog
Titel af Greve llf Waldeck. Senere tom Landet
i Afhcrngighedsforhold til Hessen, men 1682 blev
det ophMt til Fyrstendimme. Tilslutningen til
det nordlyste Forbund 1866 blev imidlertid saa
byrdefuld i fincmsiel Henseende, at Landdagen til
bid Preussen at overlage Forvaltningen, hvilket
stete saaledes, at Fyrsten fik beholde sin Titel og
en vis aarlig Indtagr. Befolkningen Mstede dog
helst at indlemmes i Preussen; den aarlige Under
balance maa bakkes af den preussiste Statskasse.
Waldeck, Benedikt Frans Leo, preussisk
Politiker, f. 1802, d. 1870, blev 1846
Overtribunalraad og 1848 Medlem af den preussiske
Nationalforsamling. I det preussiske Repræsentanthus
1860—69 og i den nordtyske Rigsdag 1867—69
var han Fremstridtspartiets Fører. Hans
Opposition mod Regjeringen paadrog ham det
konservative Partis Had, der endog udartede til
smaalige Forfølgelser.
Valdemar, svensk Konge, Søn af Birger
Jarl, kom 1250 paa Sveriges Trone. Efter
Faderens Død levede han kun for sine Fornøielser,
uden at bekymre sig om Statsstyrelsen, hvorfor
Svenskerne 1278 afsatte ham og valgte hans
Broder Magnus Ladulås. Nogle Aar senere blev
han sat fast paa Nyköpings Slot, hvor han døde.
Valdemar, Navn paa 4 danske Konger. —
Valdemar den første, den store, f. 1131, d. 1187,
var Søn af den danske Konge Knut Lavard og
besteg 1157 Tronen. Ti Aar før var denne
bleven ledig ved Erik Lams Tronfrasigelse, og nu
udbrid en blodig Borgerkrig mellem de tre
Tronprætendenter Valdemar, Knut, en Søn af Knut
Valdemar
Lavards Morder. Kong Magnns i Götaland, og
Sven, Sin af Erik Emund. Keiser Fredrik Bar
barossa blandede sig i Striden og fik dem saaledes
forligte, at de stulde have hver fin Del af Landet.
Men Sven pMfede paa Forræderi, og under et
Gjestebud lod han sine to Medbeilere snigmordersk
overfalde. Knut blev myrdet, men Valdemar
undkom og lod nu ved Hjelp af sine trofaste Venner,
Bridrene Absalon og Esbern Snare, famle en Har
for at tugte Forræderen. Denne gjorde ligesaa, og
paa Grathehede kom det 1157 til et Slag, i hvilket
Sven faldt. Som Enekonge tog Valdemar nu
med Kraft og Dygtighed fat pna Ordningen llf
det llf Borgerkrig idelagte Lands indre Anliggen
der, og det lyttedes ham i utrolig kort Tid at
tilveiebringe Ro og Orden. De hedenske Vender,
nnder hvis Plyndringer Danmarks Kyster led
frygteligt, blev tugtede, idet Valdemar gjorde flere
Tog did, og 1168 indtog han SjirMerborgen
Artona og erobrede Rügen, hvis Indbyggere maatte
lade sig dibe. Desuden lod han det forfaldne
Dannevirke igjen opfire. — Valdemar den
anden, Seier, foregaaendes Søn, f. 1170, d.
1241, fulgte 1202 sin Broder Knut den sjette
paa Tronen. Den firste Halvdel af hans Regje
ring hengil med nasten stadige Krige. Hans For
viklinger med Norge og Sverige havde ingen vi
dere Filger. men desto heldigere var han paa
Sydsiden llf Vsterfjien. First fik han Holsten
llfstaaet, derpaa erobrede han efterhaanden
Lauenburg, Mecklenburg, Rügen, Pommern, Estland
famt Dele af Preussen og Kurland. Men netop
da Valdemar stod paa Hiidepunktet af sin Magt,
blev hcm under en lagtudflngt tilligemed sin SM
ved et natligt Overfald fangen af Gnv Henrik
af Schwerin og firt til Mecklenburg, hvor han
holdtes indefperret i nasten tre Aar. I denne Tid
gik faagodtsom alle Erobringer tabt. Endelig slaft
han lis mod at betale en uhyre Sum, og sigte
uu at hevne den lidte Krcenlelse. Med en stor Har
brid han ind i Holsten, men tabte 1227 Slaget
ved Bornhived. Han maatte stutte Fred, og Dan
mark beholdt af de erobrede Lande kun Rügen,
Estland og nogle mindre Landsdele. Han foretog
sig nu Ordningen af Landets indre Anliggender,
samlede og udgav aldre Love samt forbedrede dem.
ligesom han istandbragte flere nyttige og gavnlige
Foranstaltninger. — Valdemar den tredie,
foregaaendes Søn, f. 1209, d. 1231, blev allerede
i Faderens Levetid kronet som hans Efterfølger,
men omkom før dennes Død ved et Vaadeskud
paa en Jagtudflugt. — Valdemar den fjerde,
Atterdag, Søn af Kristoffer den anden, blev
1340 udraabt til Konge af Danmark. Paa Grund
af Valdemar den andens Feil i at dele Landet
mellem sine Sønner, var dette i længere Tid et
Offer for indbyrdes Stridigheder og blodige
Borgerkrige, saa at det ved Valdemar den fjerdes
Regjeringstiltrædelse var udstykket paa flere
Hænder. Men den unge Konge var en klog Regent,
og det lykkedes ham efterhaanden at samle, om
just ikke altid ved de hæderligste Midler,
Nørrejylland, Sjælland, Fyen, Laaland og Falster. Den
svage svenske Konge fratog han Skaane, Halland
og Blekinge, erobrede Gotland og samlede
efterhaanden hele Danmark under sit Scepter. Under
en Krig med Hansestæderne gjorde den jydske Adel
Oprør paa Grund af de svære Skatter, Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
