Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valdemar (danske Konger). — Valdemar den første, den store. — Valdemar den anden, Seier. — Valdemar den tredie. — Valdemar den fjerde, Atterdag - Valdemar den fjerde (Hertug af Sønderjylland). — Valdemar den femte (Konge af Danmark) - Valdemar Knutsson (Biskop) - Waldenburg - Valdenser. — Petrus Valdez eller Valdus - Valdepenas - Valders - Valdez, Petrus, se under Valdenser - Valdhorn, se Horn - Valdis, Burkard - Valdivia - Waldmüller, Ferdinand Georg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Valdemar den fjerde
paalagde Landet. Dette i Forening med, at han
samtidig havde Krig med Sverige, Mecklenburg
og Holsten, bevægede ham til at overlade
Regjeringen til Raadet, medens han søgte Hjelp hos
fremmede Fyrster. Ved at flutte Fred med den
farligste Modstander, Hanseaterne, lyttedes det at
afvende Faren for Rigets Oplisning, men Freds
betingelferne var haarde og ydmygende. Sine
sidste Leveaar anvendte Kongen til at raade Bod
Paa den forvirrede Tilstand, hvori Landet befcmdt
sig. Under hans Regjering hjemsøgtes Danmark
af den sorte Død. Valdemar døde 1375.
Valdemar den fjerde, Hertug af
Sønderjylland, nedstammede fra den danske Konge Abel
og fik 1283 SMderjylland i Len af Erik
Glipping. Men forn arveberettiget til Tronen ssgte
han ved alle Leiligheder at gjM denne Ret gjel
dende og agtede endog at forene fig med den
norske Konge for at naa sit Maal, hvorfor Erik
lod ham fangste. Efter Eriks Mord blev han
Rigsforftander under Erik Menveds
Mindreaarighed, og forbandt sig nu med Kongemorderne for
at naa sit Maal. Men 1295 blev hans Flaade
staaet i Grønsund og derved nødtes han ttl at
afstaa fra sine Fordringer. — Valdemar den
femte, foregaaendes SMnefM, f. 1314, d.1364,
blev 1326 kaaret til Konge af Danmark af det
Parti, som ønskede at blive kvit Kristoffer den
anden. Men han frasagde sig 4 Aar efter sine
Rettigheder og fik derved Sønderjylland tilbage af
Kristoffer. Med hans Søn Henrik uddøde den
sønderjydske Hertugfamilie.
Valdemar Knutsson, Biskop i Slesvig,
f. 1157, d. 1236, var Søn af Kong Knut den
femte og blev 1182 udnævnt til Biskop og senere
til Statholder i Sønderjylland. Skjønt uægte
Kongesøn, troede han sig dog arveberettiget til
Tronen. Da Knut den sjette itle vilde godkjende
hans Valg til Erkebiskop af Bremen, ilede han
til Norge, hvor han fik Understittelse, vendte til
bage til sit Stift og lod sig udraabe til Konge.
Han blev da tagen tilfange af Knut og holdt
i Fcrngfel i 13 Aar. Trods sit Lifte til Paven
om itle at reise tilbage til Danmark, drog han
1207, da han paany valgtes til Bremens Erkebi
spestol, did og blev nu sat i Ban. Senen gjorde
han mange Forfig paa at ophidse Tystland mod
Danmark, uden at det lyttedes ham.
Waldenburg, By i preussisk Schlesien, med
11.500 Indb. og betydelig Industri samt Berg
verksdrift.
Valdenser, et protestantisk Religionsparti, som
1170 stiftedes i Lyon as en rig Kjøbmand, Petrus
Valdez eller Valdus. Det fortaltes, at han for
maaede et Par Geistlige til for Betaling at
oversætte en Del af Bibelen for ham, hvorved det
lyttedes ham at lære at forstaa den oprindelige
Text. Lasningen af Bibelen l??rte ham at indse
de mange Vildfarelfer, som havde indsneget sig i
Kirkens L??re, og han besluttede at gjire sit for
at faa dem udryddede. Han gav alt, hvad han
eiede, til de Fattige og begyndte at prcrdike, hvor
ved han fnart samlede Tilhangere. Det var imid
lertid itte Valdensernes Hensigt at udtrade af Kirken,
hvorfor de ogfaa i Begyndelsen blev taalte. Men
1215 fordømtes deres Lære (som ganske vist ikke
i alle Stykker var overensstemmende med Skriften),
og Inkvisitionen begyndte at føre en formelig
Wllld muller
Utryddelseskrig mod dem. Knn nogle Levninger
af deres Samfund reddede sig i de mest utilgjcrn
gelige Alpedale, og de vedblev at staa i Forbin
delse med Romerkirken indtil henved Aar 1500,
da de pllnvirkedes nf de mæhriske Brødre (s. d.).
Nu fjernede de sig efterhaanden mere og mere
fra den katholske Lære, og 1532 dannede de et
særskilt Samfund og indsatte egne Prester. Men
derved vaktes Raseriet mod dem paany, og nu
begyndte de Katholste en Utryddelseskrig mod
dem, hvis Grusomhed neppe lader sig beskrive.
Overalt blev de nedsablede uden Hensyn til Alder
eller KjM, efter first at vare blevne underlastede
de mest llfstyelige Krcrnkelser og Mishandlinger.
De tiloversblevne af Valdenserne paa den vestlige
Side af Alperne, over hvitte Forfolgelfen first
brM ud pna Grund af det Korstog, forn Frans
den firste lod prcrdike mod dem, tyede til sine
Troesfcrller paa den istlige Side. Ogsaa her op
sigte deres Bibler dem, men nu satte de sig til
Modvcrrge, og fra sine vansseligt tilgjcrngelige
Smuthnller tilfMde de ofte Angriberne alvorlige
Nederlag. 1655 var Hertugen af Savoyen pacwei
til at overvcrlde dem, men ssrcrmt af Cromvells-
Truster, blev han nidt til at lade dem i Fred.
Den franske Marstal Catinat stog Valdenserne
1686 og fik dem ved falske Lifter til at ovcrgive
sig; men itte faa fnart var dette flet, fir de bleu
behandlede ligesaa grusomt som fM Resten flyg
tede senere til Schweiz og Tystland, men Lcrngfelen
efter Hjemmet drev 1689 en Del af dem til
bage, og de vedblev nasten stadig at tranges fra
alle Kanter. En engelfl Oberst Beckwith, forn
var bleven faaret ved Waterloo, og forn for sin
Helbreds Skyld sigte hen til Valdenfernes Alpe
dale, hjalp dem med Raad og Daad, saa at de i
utrolig lort Tid erhvervede sig baade Velstand og
Dannelse. Endelig gnv Karl Albert af Savoyen
dem 1848 fuld Religionsfrihed, og dette bevirkede,
at mange af dem forlod sine Bjerge og bosatte
sig i Byerne, fornemmelig i Turin. Efter Italiens
Enhed har de nu fpredt sig over hele Kongeriget,
og da de steste llf dem stod langt over de ivrige
Italienere i Oplysning og Dannelse, blev de af
dem oprettede Skoler talrigt befigte, til stor sEr
grelse for den katholste Geistlighed. Idethele er
Antallet af Larens Tilhangere steget betydelig i
den senere Tid.
Valdepenas, By i den spanske Provins
Ny-Kastilien, med 11,000 Indb., er bekjendt for sin
ypperlige Rødvin.
Valders, Fogderi i Kristians Amt, ved
Grændsen af Bergens Stift og forøvrigt omgivet af
Hallingdal, Hadeland og Land. Det er en af
Amtets og tillige af Norges Høiestliggende beboede
Distrikter. Se forøvr. Kristians Amt.
Valdez, Petrus, se under Valdenser.
Valdhorn, se Horn.
Valdis, Burkard, berømt tysk Fabeldigter
det 16de Aarh., d. ca. 1556, var Munk i Riga,
men gik over til den lutherske Lære og blev Prest
i Hessen. Hans Hovedverk er „Esopus“, der
indeholder 400 tildels af ham selv digtede Fabler
og fik stor Udbredelse.
Valdivia, Provins i Republiken Chili i
Sydamerika, 19,536 km.² stor, med 33,000 Indb.
Waldmüller, Ferdinand Georg, anset
østerrigsk Genremaler, f. 1793, d. 1865, beskjeftigede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
