Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valladolid (Provins i Gammelkastilien ; Hovedstad) - Valladolid (By i Mexiko) - Vallak - Vallauri, Tommaso - Valle (Prestegjeld) - Valle eller Myse. — Vallekur - Wallenstein (egentlig Waldstein), Albrecht Wenzel Eusebius von - Vallès, Jules
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vlllladolid
kastilianske Kongers Residens, samt Klostret San
Pablo, der nu benyttes som Tugthus. Byen har
et 1346 stiftet Universitet og er Sæde for en
Erkebiskop. Industrien er livlig og omfatter bl. a.
Fabrikation af Papir, Fajence og kemiske Sager.
Her døde Kolumbus 1506.
Valladolid, By i Staten Yucatan i Mexiko,
med 10.000 Indb. og Industri i Bomuld. I
Nærheden findes storartede Levninger af de
indianske Byer.
Vallak, Benævnelsen paa en kastreret Hingst.
Vallauri, Tommaso, italiensk Filolog og
Literaturhistoriker, f. 1805, studerede i Turin og blev
1843 Professor i latinsk Veltalenhed sammesteds.
Blandt hans mange Skrifter kan nævnes „Historia
critica literarum Latinarum“, „Storia della poesia
in Piemonte“ og „Fasti rerum gestarum a rege
Carolo Alberto“.
Valle, Prestegjeld i Nedenæs Amt, bestaar af
Sognene Valle, Bykle og Hyllestad.
Valle eller Myse, det i Melken indeholdte
Vand, som bliver tilbage efter Ystningen. Det
indeholder Melkesukker, nogle Salte, Æggehvide
og lidt Fedt og bliver dels kogt ind til Mysost,
dels benyttet til Tilvirkning af Melkesukker. —
Vallekur anvendes tildels mod Lungesvindsot
og andre Brystsygdomme og bestaar i, at
Patienten under streng Diæt regelmæssig drikker Valle
af Gjedemelk. I Tyskland og Schweiz findes flere
saadanne Vallekursteder.
Wallenstein (egentlig Waldstein), Albrecht
Wenzel Eusebius von, Hertug af Friedland,
Mecklenburg og Sagan, en af Trediveaarskrigens
mærkeligste Helte, f. 1583, d. 1634, var Søn af en
protestantisk Adelsfamilie fra Böhmen. Begge hans
Foraldre dide i hans Barndom, og i en Alder af
16 Aar befandt han sig i lesuiterstolen i Olmütz,
hvor han git over til den katholste Kirke. Der
efter studerede han ved Universiteterne i Altdorf,
Bologna og Padua, hvorpaa han foretog en
længere Reife gjennem Europa. Han indtraadte i
den keiserlige Hær i Ungarn og udmærkede sig
saaledes, at han snart steg til Kaptein. Da
Freden sluttedes 1606, vendte han hjem til Böhmen
og giftede sig, hvorved han kom i Besiddelse af en
stor Formue. I Krigen mod Venedig gik han med
200 Dragoner, som han selv havde udrustet, i
Erkehertug Ferdinands Tjeneste og udmærkede sig
saa, at han forfremmedes til Oberst og stod i stor
Gunst ved det keiserlige Hof. Under Böhmens
Opstand ved Trediveaarskrigens Udbrud tog han
strax Parti for Keiseren, hvorfor han efter
Böhmens Undertvingelse udnævntes til Hertug af
Friedland. Da Stiftelsen af det nedersachsiske Forbund
indgjød Keiseren Frygt, tilbød Wallenstein ham
paa egen Bekostning at stille en Hær paa 50,000
Mand, mod senere at faa sine Udgifter godtgjorte.
Keiseren modtog Tilbudet, saaledes at han skulde
hverve det halve Antal, og udnævnte ham til
Generalissimus og Feltmarstal. I en Fart havde han
30,000 Mand under sine Faner, slog 1626 Grev
Mansfeld og drog mod Siebenbürgen, hvor han
tvang Bethlen Gabor til at indstille
Fiendtlighederne. Det følgende Aar drog han mod Kristian
den fjerde af Danmark, oversvømmede Tyskland
og tvang Kristian til at opgive Protestantismens
Sag. Men hans egenmægtige Færd
foruroligede Keiseren, og de Voldsomheder, hans Trop-
Valles
per udøvede saavel mod Ven som Fiende, gjorde,
at de katholste Fyrster alvorlig anholdt hos
Keiseren om hans Fjernelse. Han blev da 1630
afstediget, hvilket han uden Knur fandt sig i, da
han forn ivrig Astrolog troede at have opdaget,
at han snart vilde faa glimrende Opreisning for
denne Tort. Han drog til sine Godfer, hvor han
omgav sig med fyrstelig Pragt, stolende paa
Fremtiden. Imidlertid havde Keiseren faaet en ny farlig
Fiende i Gustav Adolf af Sverige. Den keiserlige
Hær under Tilly tabte Slaget ved Breitenfeld, og
det næste Sammenstød med Svenskerne kostede Tilly
Livet. I denne Nød vidste Keiseren intet andet Raad
end at henvende sig til Wallenstein; men denne
havde allende aabnet Underhandlinger med Gustav
Adolf og modstod derfor Keiserens indstændige
Bønner, indtil Gustav Adolf af Mistillit, ikke vilde
indlade sig med ham. Endelig lod han sig 1632 bevæge
til atter at gaa i Keiserens Tjeneste, men paa
Betingelser, som gjorde ham omtrent uafhængig. Han
samlede i en Hast 40,000 Mand. drev Sachserne
ud af Böhmen og nærmede sig Nürnberg. Gustav
ilede denne By til Undsætning, og da Wallenstein
med sin endnu lidet øvede Hær ikke vovede at
indlade sig i aaben Kamp med Svenskerne, forskansede
han sin Leir og tilbageslog disses Stormangreb.
Da Gustav tvungen af Sygdom og Mangel paa
Levnetsmidler drog bort, marscherede Wallenstein
til Sachsen; Svenskerne fulgte efter, og 16de
November 1632 stod det mindeværdige Slag ved
Lützen, hvor Gustav Adolf faldt, men
Wallenstein led et fuldstændigt Nederlag. Han trak sig
i Hast tilbage til Böhmen og reorganiserede
Levningerne af sin Hær. Imidlertid drev han i
Hemmelighed Underhandlinger med Sachsen,
Brandenburg og Sverige og gjorde intet for at
understøtte Baiern, hvis Fyrste han bar Nag til,
da denne ivrigst havde virket til hans tidligere
Afskedigelse. Keiseren fratog ham nu paany
Kommandoen, idet han opdagede, at Wallenstein
pønsede [[** sic **]] paa at gaa over til hans Fiender mod at
faa Böhmens Trone. Størstedelen af hans Hær
forlod ham nu, og med de Tropper, som endnu
var blevne ham tro, indesluttede han sig i
Fæstningen Eger, hvor han 25de Februar 1634
snigmyrdedes, vistnok med Keiserens Billigelse. —
Wallenftein var udrustet med overordentlige
Sjelsevner, hans Villie var fast og ubøielig, og en
engang fattet Beslutning søgte han at gjennemføre
trods alle Hindringer. Mod sine Undergivne var
han retfærdig samt omhyggelig for deres Vel, men
ubarmhjertig streng mod dem, som overtraadte den
militære Disciplin, og uagtet han ustraffet lod sine
Soldater af Hjertens Lyst plyndre Ven og Fiende,
straffedes dog det mindste Brud paa Disciplinen
med Døden. Sædvanlig var han taus, mørk og
alvorlig; han førte et maadeholdent Liv, men
elskede Pragt og var godgjørende mod Trængende.
Vallès (udt. Valæs), Jules, fransk Journalist
og Literat, f. 1833, d. 1885, debuterede 1857 med
sit Skrift „L’argent“. Han bosatte sig i Paris
og skrev for flere Blade endel Skildringer m. m.
som han senere udgav særskilt. 186? grundede
han et Blad, som paa Grund af sit ravgale
socialistiske Indhold blev forbudt efter 6 Maaneders
Forløb. Efter Keiserdømmets Fald sluttede han
sig til de yderliggaaende Radikale, deltog i
Kommunardernes Udskeielser og reddede sig ved Flugt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
