- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
358

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vambéry, Herman - Vampyr, enslags Flaggermus (s. d.). — Vampyr (Afdøde, der udsuge Blod) - Van (Indsjø ; By) - Vanadin. — Vanadinsyre - Vancouver, ogsaa kaldet Quadra. — Victoria - Vand - Vandaler. — Vandalisme - Vandalia - Vandamme, Dominique Josef

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vampyr

Kjendskab til det tyrkiske Sprog og foretog,
forklædt som Tyrk, en Reise til Turkestan, besøgte
derefter Persien, Mekka, Khiva, Bokhara og
Samarkans. Efter sin Tilbagekomst offentliggjorde
han en interessant Reiseberetning. Hans øvrige
Skrifter, der er af stort Værd, angaar dels
Sprogunderfigelfer, dels Bestrivelfer af de Lande, han
har gjennemreist, m. m. Blandt dem er „Mine
Vandringer og Oplevelser i Persien“, „Skisser
fra Mellemasien“, „Islam i det 19de Aarh.“,
„Ruslands Magtstilling i Asien“ m. fl. Vambéry er
nu (1886) Professor ved Universitetet i Pest.

Vampyr, enslags Flaggermus (s. d.). — Ordet,
som oprindelig er serbisk, er i Donaulandene og
Grækenland ogsaa almindelig Benævnelse paa
Afdøde, der, ifølge Folketroen, ved Nattetid stiger
op af sine Grave for at udsuge Blodet paa levende
Mennesker, indtil man graver dem op igjen,
gjennemborer deres Hjerte, slaar Hovedet af dem eller
brænder dem.

Van, Indsjø i Armenien, nær russisk
Kaukasien, 4,250 km.² stor, i en Høide over Havet af
1603 m. Ved dens østlige Bred ligger Byen
Van, som er befæstet og tæller 35,000 Indb.
Den er Sæde for Generalguvernøren i det nord
lige Kurdistan og har betydelig Industri i Bom
uldstiier. Ifilge Sagnet stal den vare grundet
af Dronning Semiramis og opkaldt efter en Kong
Van af Armenien. I det 1ste Aarh. f. Kr. skal
den af Kong Tigranes være bleven befolket med
jødiske Krigsfanger og i det 4de Aarh. e. Kr.
ødelagt af Perserkongen Sapores. Senere var den
en Tid de gammelarmeniske Kongers Residens og
erobredes derefter af Byzantinerne, Seldschukerne,
Turkomanerne og Tyrkerne.

Vanadin, et meget sjeldent metallisk
Grundstof, som opdagedes 1830 af Sefström, men som
allerede 1801 var iagttaget af del Rio. Det
forekommer i enkelte Lerarter, i Jernerts samt i
forskjellige andre Mineralier. Vanadinsyre har fundet
nogen Anvendelse, især til Fremstilling af Anilinsort.

Vancouver, ogsaa kaldet Quadra, en til de
engelske Besiddelser hørende Ø ved Nordamerikas
Vestkyst og de Forenede Staters Nordgrændse, skilt
fra Fastlandet ved det temmelig smale Dronning
Charlottes Sund. Størrelsen er 33,670 km.² og
Indbyggerantallet 25,000, hvoraf over Halvdelen
er Indianere, Resten Europæere og Kinesere. Øen
er kun lidet stikket for Dyrkning, hvorimod den er
fcrrdeles stovrig, og der forekommer af den Grund
en Mangde Vildt, forn Hjort, Elg, Bjørn, Ulv,
Bæver, Vaskebjørn. Maar o. fl. I nogle af
Floderne findes Guld og ved Vstkysten magtige
Kulleier. Øen opdagedes 1774 af en fpanst Sji
farende og omseiledes firste Gang 1792 af Eng
lcrnderen George Vancouver, efter hvem den har
faaet Navn. 1859 blev den havet til Koloni og
1866 forenet med Britist-Kolnmbia. Koloniens
Hovedstad er Victoria, med 4,000 Indb.

Vand, (i ældre Tider anset som et Element)
er et sammensat Stof, en kemist Forbindelse af 2
Rumdele Vandstof med 1 Rumdel Surftof, eller
1 Vegtdel Vandstof med 8 Vegtdele Surftof. Det
er det almindeligst udbredte Stof paa Jorden og
optrader efter Omstcrndighederne (Varmegrad osv.)
enten forn fast (Sne, Is, Hagel) eller som
flydende (Kildevand, Flodvand, Regn, Sjøvand)
eller endelig som luftformig (Vanddampe). Den
Temperatur, hvorved Vand fryser (eller Is smelter),
er altid den samme og betegnes paa de alminde
lige Thermometre med Nul (0°). medens den
Temperatur, hvorved rent Vand koger under nor
malt Lufttryk, betegnes med 100° paa Celsius’s
og 80° paa Reaumurs Thermometer (s. d.). Me
dens Kogningen (d. e. Dllmpdannelse saavel fra det
Indre forn fra Overfladen af Bcrdsten) er betinget
af en bestemt Temperatur, foregaar den faakaldte
Fordunstning (d. e. Dampdannelse alene fra den frie
Overflade) ved hviltenfomhelst Temperatur, hvor
vel i forskjellig Grad og med forskjellig Hurtighet??.
Den Mangde Vcmddampe, som den omgivende
Luft derunder kan optage i sig, beror paa og voxer
med dens Temperatur. Et vift Rumfang Luft
kan ved en vis bestemt Temvercttur kun optage i
sig en vis bestemt Mangde Vanddllmpe. Er denne
Maximumsgrandse nllllet, siges Luften at vare
mattet med Fugtighed. Overskrides den, udstilles
en tilsvarende Del as Dampen i fast eller fly
dende Form (forn Sne, Regn, Taage ofv.). V??ndet
har sin stirste Tcrthed, altsaa (i Forhold til Rum
fanget) den ftirfte Vegt ved + 4° C., og denne
Tcrthed er valgt forn Enhed for Tcrtheder. Den
navnte Egenstab ved Bandet, at det har en stirre
Tcrthed ved + 4° end ved sit Fryfepunkt, fpiller
en saare vigtig Rolle i Naturens Husholdning,
idet den bevirker, at større Vandmasser, som Ex.
dybe Indsjier, ikke bundfryser om Vinteren, men
alene bedækkes med et forholdsvis tyndt Islag paa
Overfladen. Rent Vand er farveløst, samt uden
Lugt og Smag.

Vandaler, et germanisk Folk, som først dukker
op i Historien under den markomanniske Krig i
den anden Halvdel af det 2det Aarh. e. Kr. De
boede i det nuværende Lausitz og Omegn og
fortrængtes af Goterne, hvorefter Konstantin den
store 334 gav dem Tilladelse til at nedsætte sig
i Pannonien. 407 brød de under sin Konge
Godegisel som en idelcrggende Strim ind i Gallien,
hvor de herjede paa det grusomste, og 409 under
hans Søn Gunderich ind i Spanien, hvor
ligeledes Mord og Brand betegnede deres Vei. Ved
Vestgoternes Indfald i Spanien satte de sig fast
i Andalusien, drog derfra 429 under Anførsel af
Genserik (s. d.) over til Afrika, erobrede
Karthago og grundede det vandalske Rige. Overalt
fôr de frem med en saa udsøgt Grusomhed, at
Vandalisme senere blev Betegnelsen for
enhver vild Ødelæggelse. Deres Herredimme i
Afrika omfattede nasten hele Nordkysten, desuden
de baleariske Øer, Korsika, Sardinien og den
vestlige Del af Sicilien. Efter al have sat sig fast
der, sværmede de om i Middelhavet paa Sjørøveri,
hjemsøgte de nærliggende europæiske Kyster og
plyndrede 455 Rom. Men 534 drog den romerske
Feltherre Belisar (s. d.) over til Afrika, omstyrtede
Vandalerriget og førte Levningerne af dette urolige
Folk til Asien. Efter denne Tid forsvinder
Vandalernes Navn af Historien.

Vandalia, By i den nordamerikanske Stat
Illinois, ved Floden Kaskaskia, med 8,000 Indb.,
var tidligere Statens Hovedstad.

Vandamme (udt. Vangdam), Dominique Josef,
Greve af Hüneburg, fransk General, f. 1770. d. 1830,
oprettede tre Aar efter Revolutionens Udbrud et
Friskarekorps, som han førte med saa megen
Dygtighed, at han 1793 ansattes som Brigadegeneral

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:44:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free