Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Waterhouse, Alfred - Waterloo - Waterloo, Antoni - Vaterpas - Vaterstag - Watertowvn - Vatikanet, se Rom - Vatikanske Koncil - Watt, James - Watteau, Jean Antoine - Wattel, Emrich von - Wattenbach, Vilhelm - Vattersot - Wattrelos - Wat-Tyler, se Tyler - Vau. — Luteolïn - Vauban, Sébastien le Prètre de - Vaucanson, Jaques de. — Den Vaucansonske Kjede - Vaucluse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
VllucluseWaterloo 367
Raadhusbygning i Manchester, Balliol-College i
Oxford, Cajus-College i Cambridge m. fl.
udmærkede Bygninger. Desuden er under hans Ledelse
opført Pembroke-College i Cambridge,
Owen’s-College i Manchester og det naturhistoriske Muséum
i South Kensington i London.
Waterloo, Landsby i den belgiske Provins
Sydbrabant, 15 km. syd for Bryssel, bekjendt
ved det mindevcrrdige Slag, som stod her 18de
Juni 1815, i hvilket Wellington og Blücher sei
rede over Napoleon og derved for stedse gjorde
Ende paa hans Herredimme i Frankrige. To
Dage iforveien havde Napoleon staaet Preusferne
ved Ligny og rykkede derpaa mod Wellingtons
Har, forn bestod af Englændere, Tyskere og Hol
lcrndere. Slaget tog sin Begyndelse Kl. 11½, og
Kl. 7 om Aftenen begyndte Wellingtons Tropper
at vige. Da viste pludselig Blücher sig med
Preusferne, tilkaldt af Kanontordenen, og angreb
Franstmandene i Flanken. Derved var disfes
Skjebne afgjort, de opliste sig i vild Flugt, efter
ladende sig 35,000 Mand Dide og S??ande paa
Balpladfen. Wellingtons Tab var 16,000 Mand,
Bluchers 6,000. Til Minde om Slaget er fydvest
for Mont-St.-Jean opført et 60 Meter høit
Monument i Form af en Kjæmpehoug, med en 19 Meter
høi Søile, der paa sin Top bærer den
nederlandske Løve.
Waterloo, Antoni, hollandsk Maler og Radérer,
f. 1618, d. 1662, har frembragt et stort Antal
Billeder fra Utrechts Omegn. Hans Radéringer
er særdeles let og behageligt udførte.
Vaterpas, et Instrument, som benyttes til at
underfsøge, om en Linie, Flade osv. er horizontal.
Det bestaar i sin simpleste Form af et trekantet
Bret, forn danner et ligebenet Triangel, fra hvis
Toppunkt gaar en Snor, fom nedentil er forfynet
med et Blylod.
Vaterstag, de Touge eller Kjættinger, som
gaar fra et Skibs Forstevn, noget over Vandlinien,
til Enden af Bougsprydet og støtter dette nedefter.
Watertowvn [[** sic!! **]] (udt. Uatertoun), 1) By i Staten
New-York i Nordamerika, med 11,000 Indb. 2)
By i Staten Wisconsin, med 8,000 Indb.
Vatikanet, se Rom.
Vatikanske Koncil, det Koncil, som Pave
Pius den niende lod afholde 1869—70, og paa
hvilket Pavens Ufeilbarhed blev proklameret.
Watt, James, Dampmaskinens Forbedrer og
Kondensatorens Opfinder, f. 1736 i Skotland, d.
1819, var en kort Tid paa et mekanisk Verksted i
London, men fortfcttte derpaa paa egen Haand
sine mekaniske Studier og blev i den unge Alder
af 21 Aar Univerfitetsoptikus i Glasgow. 1763
begyndte han at studere Paa en forandret Kon
struktion af Dampmaskinen, og sammen med
Boulton (s. d.) formanede han at gjire dens Indret
ning mere praktiss, faa at dens Anvendelfe blev
mulig i flere Øiemed, end man hidtil havde cmet.
I Birmingham reistes hans Billedstøtte 1827.
Watteau (udt. Vattaa), Jean Antoine, fransk
Maler, f. 1684, d. 1721, studerede i Paris under
Gillot og Audran. Hans Billeder af
Selskabslivet paa Ludvig den fjortendes Tid, især hans
landlige Fester, er fortræffelige og har erhvervet
ham et berømt Navn blandt de franske Kunstnere.
(Se Rococo).
Wattel, Emrich von, schweizisk Publicist, f.
1714, d. 1767, studerede i Basel og Genf og blev
1758 sachsisk Geheimeraad. Hans værdifulde Skrift
„Le droits des gens, ou principes de la loi
naturelle appliqués à la conduite et aux affaires des
nations et des souverains“ er udkommet i en
Mængde Oplag og oversat til flere Sprog.
Wattenbach, Vilhelm, tysk Historiker, f. 1819,
blev 1855 Arkivar i Breslau, 1862 Profesfor i
Heidelberg og forflyttedes 1873 til Berlin. For
uden at han har virket som Medarbeider i det
storartede Verk „Monumenta Germaniæ historica“,
har han bl. a. udgivet særskilt „Deutschlands
Geschitsquellen [[** sic -its-, vel -ichts-? **]] im Mittelalter bis zur Mitte des 13
Jahrhundert“, „Anleitung zur griechischen
Palæographie“, „Anleitung zur lateinischen Palæographie“
og „Geschichte des röm. Pabstthums“.
Vattersot (Hydrops), sygelige
Vandansamlinger i Legemets Væv og Hulheder, foranlediget
ved, at Blodvædsken gjennemtrænger Blodkarernes
Vagge. Den Battersottiges Legeme svulmer i Re
gelen op og faar et svampet, oppustet Udfeende.
Sygdommen opstaar paa Grund af fygelige
Tilstande i Hjertet, Lungerne eller Nyrerne.
Wattrelos, By i det franske Departement
Nord, med 14,000 Indb., Bomuldsindustri og
Oliemøller.
Wat-Tyler, se Tyler.
Vau (Reseda luteola), Plante af
Resedafamilien og de Frikronbladedes Orden, med henved 1
m. høi Stilk, lysegule Blomster og en Kapselfrugt,
fyldt med sorte Frø. Planten dyrkes fleresteds i
Europa paa Grund af, at den indeholder et gult
Farvestof, Luteolïn, som benyttes i
Silkefarverierne, dels alene, dels som Tilsætning til andre
Farver.
Vauban (udt. Vaabang), Sébastien le Prètre
de, berømt fransk Militæringeniør, f. 1633, d. 1707,
traadte 17 Aar gammel ind i Arméen og blev
1655 Officér ved Ingeniørkorpset. Allerede tre
Aar senere ledede han som General flere
Beleiringer og tvang under Ludvig den fjortendes Krige
forskjellige belgiske Fæstninger til at overgive sig.
Herved opdagede han de Mangler, som klæbede
ved den daværende Befæstningskunst, og da han
1669 blev Generalinspektør over samtlige franske
Fæstninger, begyndte han at anlægge saadanne
efter et aldeles nyt, af ham selv udtænkt System,
hvorved han gjorde Epoke i Befæstningskunsten.
1699 blev han Medlem af Videnskabsakademiet
og udnævntes fire Aar senere til Marskal. Ogsaa
Kommunikationsvæsenet fik under hans Ledelse et
mægtigt Fremstød, idet han til Lettelse af
Samfærdselen lod udføre flere Kanalanlæg.
Vaucanson (udt. Vaakangsong), Jaques de,
fransk Mekaniker, f. 1709, d. 1782, opfandt flere
Automater samt den saakaldte Vaucansonske Kjede,
der benyttes til Overførelse af en liden Kraft
med ringe Hastighed.
Vaucluse (udt. Vaaklys), Departement i
Sydfrankrige, omgivet af Departementerne Gard,
Ardeche, Dróme, Øvre- og Nedrealperne samt
Rhonemundingerne, er 3,548 km.² stort og har 264,000
Indb. En Del af Landet hører til Rhonedalen
og er fladt, det øvrige er gjennemskaaret af
Alpernes Udløbere. I de lavere Egne voxer Vin,
Oliven, Figen og Sydfrugter, dog er
Hovednæringsveiene Agerbrug og Kvægavl. Industrien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
