Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vegt. — Et Legemes Vegt (Tyngde). — Veieredskaber, Vegte. — ligearmede Skaalvegt, ogsaa kaldet Balance. — Præcisionsvegt. — Arretér-Indretning. — Tafelvegten. — Multiplikationsvegte. — Decimalvegte. — Centesimalvegte. — Brovegte. — Bismeren. — Bismer-Brovegten. — Fjervegte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vegt
Veieredskaber, Vegte kan vare baferede paa for
stjellige Principer; de almindeligst anvendte er
enten faadanne, hvor den veiede Gjenstands Tyngde
direkte sammenlignes med Tyngden af den antagne
Vegtenhed gjennem Anvendelse af en enkelt Vegt
stang eller et mere eller mindre sammenfat Sy
stem as Vegtstcrnger, eller flllldllnne, som beror
paa Virkningen af Elasticiteten hos en Metalfjer
(Fjervegte). 1) Til den firste Art hirer den af
enhver kjendte ligearmede Skaalvegt, ogsaa
kaldet Balance. Hovedbeftanddelen af denne er
Begtbjelken, d. e. en ligearmet Vegtstang. gjennem
hvis Midte er anbragt en lodret mod Stangen
staaende Omdreiningsaxe (Kniv), der med den
nedadvendte skarpe Kant hviler paa et Underlag
(Lager). Kniven maa vare anbragt saaledes, at
Bjelken, overladt til sig selv, i horizontal Stilling
antager en stabil Ligevegtstilstand, d. v. s. at
den, naar den bringes nd af Stillingen, igjen
vender tilbage til samme, efter at have udfirt et
stirre eller mindre Antal Svingninger (omtrent
som et Pendel). Denne horizontale Ligevegts
stilling erkjendes ved den saakaldte Tunge, d. e.
en Metalstift (Viser), som udgaar fra Midten af
Bjelkens ivre Kant og spiller mellem begge Grene
af en MetalbMe, som nedadlil barer Lageret og
oplld er forsynet med en Krog eller et Haand
tag, hvori hele Indretningen hanger fril. Ved
begge Ender as Vegtbjelken er fremdeles i Mi
llgtig lige store Afstande fra Midtkniven anbragt
to andre Knive med Eggen vendt ovad. Paa
disse hanger gjennem passende Lagen i Forbin
delse med Hcrngesnon, Hcrngekjceder eller Hange
stanger begge Skaalerne, hvoraf den ene optager
den Gjenstand, der stal veies, den anden det Vegt
lod eller de Lodder, der netop har samme Vegt
som, altsaa under de anfirte Betingelser holder
Ligevegt med hin. Naar det kommer an paa at
ndfire Beiningen med stor Niiagtighed, saaledes
som f. Ex. ved Afveining af Medikamenter, adle
Metaller, LEdelflene ofv., og end mere ved viden
ssabelige Undersigelser. maa alle Veglens Dele
selvfilgelig vare forarbeidede med megen Omhu
og Akkuratesse, og den firer da Navn af
Præcisionsvegt. En faadan er desuden forn Regel
ogfaa forsynet med en Arretér-Indretning,
d. e. en Indretning, hvorved Knivene fjernes fra
sine Lagen, eller omvendt Lagerne fra Knivene,
og hvorved enhver Svingning eller Bevagelse af
Bjelken og de ovrige Vegtdele hemmes (arretéres),
idet den veiede Gjenstand og Lodderne lagges Pllll
Skaalerne eller fjernes dersrll, samt naar Veglen
ikke benyttes. Hensigten hermed er vcrsentlig den
at beskytte Knivenes skarpe og fine Egge mod uni??
dig Slitage. Ved Prcrcisionsuegte er fremdeles
Midtknivens Lager som Regel itte anbragt i en
hcengende MetalbMe. men paa den ivre Ende af
et fast Stativ; Tungen er forholdsvis meget lang
og oftest rettet nedad, idet dens nedre fint tilspid
fede Ende fpiller foran en inddelt Gradbue. Til
de ligearmede Begte hprer ogsaa Tafelvegten
(hyppig kaldet Diskevegt), som nu paa Grund af
sine praktiske Fordele og letvindte Brug har vun
det megen Udbredelse i den almindelige Handels
trafik, hvorvel den itte yder den samme Grad as
Sikkerhed og Niiagtighed som en god Skaalvegt.
Det eiendommelige ved Tafelvegten ligger deri,
at Skaalerne er cmbragte over Bjelken (istedenfor
Vegt
at hange under samme), hvilket i hii Grad letter
Anbringelsen af den veiede Vare, isar hvis denne
har et stort Omfang. Men dette Forhold udkra
ver da foruden den egentlige Begtbjelke ogsllll et
System af saakaldte Føringsbjelker, forbundne
gjennem Knive og Lagre med den firste paa en
faadan Maade, at Veiningsresultlltet bliver lige
korrekt, hund enlen den veiede Gjenstand og Lod
derne anbringes paa et Sted eller et andet af
Skaalerne. Multiplikationsvegte bestaar af
uligearmede Begtbjelker. De i Norge nu lov
lige Arter af disse er Decimalvegte, med
Armforholdet 1 ∶ [[** NB ratio innlagt **]] 10, og Centesimalvegte, med
Armforholdet 1 ∶ [[** NB ratio innlagt **]] 100. De benyttes til Veining
af meget tunge Gjenstande, idet disse anbringes
Paa den korte Arm, Lodderne derimod pllll den
lange, indtil Ligevegt indtrader. Loodernes Vegr,
multisliceret henholdsvis med 10 eller med 100,
angiver da den veiede Gjenstands Vegt. Ved
disse Multiplikationsvegte anbringes som Regel
Lasten paa en stirre horizontal Plade (Bro), der
gjennem et System af uligearmede Vegtstcrnger
er forbunden med Hovedbjelkens korte Arm paa
en saadan Maade, at den mekaniske Virkning bli
ver den samme, som om Lasten var ophcrngt umid
delbart paa den navnte Arm, og det ganske uaf
hcrngig af det eller de Punkter llf Broen, hvorpaa
Lasten virker. Disfe Begtkonstruttioner kaldes med
et falles Navn Brovegte; de udføres ofte i
meget store Exemplarer, f. Ex. til Beining af
hele Jernbanevogne, Lokomotiver o. l. Et i Norge
navnlig i Landdistrikterne meget yndet Veieredstab
er Bismeren. Det er en uligearmet Vegtstang,
hvor Lasten, ophcrngt i en Krog, virker Paa en
kortere Arm as uforanderlig Langde, medens Lige
vegt tilveiebringes derved, at et Lod af uforan
derlig Vegt (ophcrngt i en forstyvbar Ring eller
Hylse) gives en saadan Plads Paa Bismerens
langere Arm, at Bismerstangen balancerer i hori
zontal Stilling. Paa Stangen er afsat en Skala
eller Inddeling, oftest i Form af Hak i den ene
Kant, faaledes at det Delemcrrke, hvor Libevegtens
Ring for Tilfaldet, befinder sig, ligetil angiver
Lastens Vegt i den Enhed. hvorfor Redstabet er
indrettet. Hyppigst er Bismeren forfynet med to
Ophcengningsaxer (Knive), med Eggen til mod
satte Kanter og i forstjellige Afstande fra Last
kniven. der har Eg til begge Kanter. Ved at
endevende Stangen, faar man da to Lastarmer
af ulige Lcengder, en langere for mindre lunge
Gjenstande, en kortere for mere tunge. Det siger
sig felv, at Bismerstangen ifaafald ogsaa maa
vare forsynet med to Inddelinger. den ene f. Ex.
angivende Hektogram, den anden Kilogram
(Bismerens „Lilleside“ og „Storeside“).
Bismerens Inddelinger udfires erfaringsmassigt der
ved, at der i Lllstkrogen snkcessioe ophcrnges Mi??
llgtig justerede Lodder af forskjellig Vegt, idet man
for hvert falldcmt anbringer Marker paa de Steder
af Stangen, hvortil Bismerloddet maa forskyves
for at tilveiebringe Ligevegt.
Bismer-Brovegten er en Kombination af den ovennævnte
Brovegt-Konstruktion med Bismerprincipet. Vel
udført har den vist sig meget tjenlig, navnlig for
meget store Belastninger. 2) Fjervegte er
vistnok bekvemme, men lidet at stole paa. Det
er derfor ikke tilladt at bruge dem ved Kjøb og
Salg, men alene i saadanne Tilfælde, hvor der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
