Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vegt. — Et Legemes Vegt (Tyngde). — Veieredskaber, Vegte. — ligearmede Skaalvegt, ogsaa kaldet Balance. — Præcisionsvegt. — Arretér-Indretning. — Tafelvegten. — Multiplikationsvegte. — Decimalvegte. — Centesimalvegte. — Brovegte. — Bismeren. — Bismer-Brovegten. — Fjervegte - Vegø - Vehikel - Wehl, egentlig von Wehlen, Feodor - Vehse, Karl Eduard - Veibred eller Groblad, se Kjæmpe - Weichsel - Weidenhaupt, Andreas - Veieredskaber, se Vegt - Weigand, Friedrich Ludvig Karl - Weigel, Karl Kristian Leberecht - Weigel, Valentin. — Weigelianerne - Weil, Gustav - Veile - Weilen, Joseph von - Weiller, Kajetan von - Weimar - Weinholdt, Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vegs
itte tilsigtes nogen synderlig stor Niiagtighed, f. Ex.
ved Godsexpedition paa Dampstibs- og Jernbane
stationer, til Pakkepost- Expedition, til Brug i Kjik
kenet osv. De kan vare konstruerede paa forskjellig
Vis ; den vcrfentlige Bestanddel i dem er forn Re
gel en kortere eller langere Spiral af Staaltraad,
efter Omstcrndighederne med stirre eller mindre
Stivhet??. Ved forstjellige mekaniske Indretninger
bringes Lasten til at virke paa Spiralen; jo tun
gen da Lasten er, desto men vil Spiralen klem
mes fammen; formindstes Lasten, udvider den sig
atter. Spiralens Bevagelse overfores atter paa
en Vifer, forn enten glider langs med en Skala,
eller forn dreier sig foran en i Randen inddelt
cirkelrund Skive, idet i begge Tilfalde den Dele
streg hvorved Viferen bliver staaende, direkte an
giver Lastens Vegt. Inddelingen bliver her (lige
som ved Bismeren) udfirt empirist, d. e. ved An
vendelse af justende Lodder forn Belastning.
Vegø, Prestegjeld i Nordlands Amt.
Vehikel, Kjøretøi, Befordringsmiddel, Hjelpe
middel, f. Ex. til at staffe en Sandhed Indgang.
Wehl, egentlig von Wehlen, Feodor, tyst
Novellist, f. 1821, var i langere Tid Bladredattir
i Hamburg og Dresden og ansattes 1869 som
artistisk Leder og Intendant ved Hoftheatret i Stutt
gart. Foruden sine yndede Noveller
(„Herzensgeschichten“, „Am sausenden Webstuhl der Zeit“
o. fl.) har han ogsaa leveret Theaterstytter samt
en vcerdifuld Literctturhistorie.
Vehse, Karl Eduard, tyst Historiker, f. 1802,
d. 1870, studerede i Göttingen og cmfattes 1833
forn Arkivar i Dresden. Han har udgivet sten
historiske Arbeider, deriblandt det storartede Verk
„Geschichte der deutschen Höfe seit der
Reformation“ (48 Bind), hvilket gav Anledning til. at
hcm forvistes fra Preusfen, og han tog da Op
hold i Schweiz. HMen 1857 reiste han til Italien
og forblev der til 1862. Senere opholdt han sig
tre Aar i Florens.
Veibred eller Groblad, se Kjæmpe.
Weichsel, Polens og Preussens vigtigste Flod,
udfpringer i Menigst Schlesien, gaar first mod
Nordost og danner Grcrndsen mellem Polen og
Galizien, fvinger derpaa i en stor Bue ind i Polen,
tager ved Warfchan Retning mod Vest, derefter
mod Nordvest og Nord og falder i Vsterfjien
ved Danzig. Dens famlede Langde er 1069 km.
Under sit LM optager den en Mangde Bifloder,
af hvilke Dunajec, Sau, Bug, Drewenz, Pilitza
Brahe, Schwarzwasser, Ferse, Mottlcm og Radaune
er de vigtigste. Fra Krakau er den feilbar eller
i nasten hele sin Langde.
Weidenhaupt, Andreas, danst Billedhugger,
f. 1738, d. 1805, studerede first ved K??benhavns
Kunstakademi, hvor hans Arbeider gjentagne Gange
prisbelMnedes, reiste 1762 udenlands og opholdt
sig dels i Paris, dels i Italien. 1791 blev han
Direttir ved Kjibenhavns Akademi, efterat han
nogle Aar iforveien var bleven udnavnt til Pro
fesfor i Anatomi ved Kunstakademiet. Hans be
tydeligste Arbeide er Agerdyrkningens Statue ved
Frihedsstitten i Kjibenhavn.
Veieredskaber, se Vegt.
Weigand, Friedrich Ludvig Karl, tyst Ger
manist, f. 1804, d. 1878, studerede Theologi og
blev 1851 Profesfor i Giessen. Han har udgivet
flere almiudeligt benyttede LarebMer i Moders-
maalet, deriblandt en Sproglcrre for Skolerne og
en Ordbog over tyste Synonymer. Fra 1863
fortsatte han sammen med R. Hildebrand
Brødrene Grimms „Deutsches Wörterbuch“.
Weigel, Karl Kristian Leberecht, tyfl Lage.
f. 1769. d. 1845, har isar gjort sig bekjendt ved
sine lcrgevidenstabelige Skrifter, af hvilke kan nav
nes „De pulmonum inflammatione“ og „Ueber den
Pellagra“.
Weigel, Valentin, Stifter af en mystiss-nli
giis Sekt, f. 1533, d. 1588, studerede Theologi
og blev ansllt som Prest i Zschopau,i Sachsen.
Han afstyede de ufrugtbare dogmatiske Stridig
heder paa hnns Tid og vendte sig til den tysse
Mystik. Vel bevandret i Videnstaben holdt han
sig ganske fri for dens Udvexter hos Paracelsns
(s. d.) og hans Tilhangere; han var nidljcrr i
Opfyldelsen as sine Embedspligter, udtlllte sig med
Forsigtighed i sine Prcrdikener og underskrev Kon
loroieformelen (f. d.). Hans Tilhangere,
Weigelianerne, blev senere erllande for Kjcrttere
og forfulgte, og hans Skrifter fiere Gange brcrndte.
Weil, Gustav, tyss Orientalist og Historiker,
f. 1808, studerede i Heidelberg og opholdt fig 5
Aar indtil 1836 i Orienten for at studere arien
talste Sprog. 1838 blev han Universitetsbiblio
thekar i Heidelberg og 1848 Professor i orientalske
Sprog sammesteds. Af hans betydeligste Skrifter
tan navnes „Die poetische Literatur der Araber“,
„Mohammed der Prophet, sein Leben und seine
Lehre“ og „Geschichte der Khalifen“.
Veile, By i den sydøstlige Del af Jylland,
ved Veilefjordens Bund, med 8.000 Indb. og
livlig Skibsfart samt Udfirfel af Korn, Smir og
Mursten m. m.
Weilen, Joseph von, østerrigsk Digter, f. 1828,
har siden 1852 varet Profesfor i Historie og
Geografi ved stere militcrre Lareanstalter og ud
navntes 1861 til Professor ved Generalstabs
stolen i Wien. Som Forfatter debutende?? han
1860 med Tragedien „Tristan“, der vandt meget
Bifald. Senere har han udgivet stere dramatiske
Verker, deriblandt „Heinrich von der Aue“,
„Drahomira“, „Rosamunde“, „Dolores“, samt et Par
Digtsamlinger.
Weiller, Kajetan von, tyss Pædagog, f. 1762,
d. 1826, blev 1792 Larer i Mllthematik, Historie
og Religion ved Realskolen i Munchen og 1799
Professor i praktiss Filosofi ved Lycéet fammesteds.
Blandt hans Skrifter kan navnes: „Versuch eines
Lehrgebäudes der Erziehungskunde“,
„Grundlegung der Psychologie“ og „Ueber die religiöse
Aufgabe unserer Zeit“.
Weimar, Hovedstad i det tyste Storhertug
dimme Sachsen-Weimar-Eisenach, ved Floden Ilm,
har 18,000 Indb. Blandt Byens fornemste Byg
ninger kan navnes det storhertugelige Slot,
Muséet og Hoftheatret. Andre mcrrlelige Bygninger
er Lukas Cranachs, Goethes, SchillerS og Wie
lands Privathuse. Byen har flere hiiere Under
visningsanstalter samt et Bibliothek, det saakaldte
storhertugelige, paa 150,000 Bind.
Weinhold, Karl, tysk Germanist, f. 1823,
studerede i Breslau og Berlin og blev 1851
Professor i Gratz, hvorfra han 1861 forflyttedes
til Kiel og 1876 til Breslau. Han har indlagt
sig stor Fortjeneste ved sine Forskninger af de
oldgermaniske Sprog og Mindesmærker, og har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
