Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vendôme (Grevskab). — Louis Josef, Hertug af Vendôme - Vendsyssel - Vene - Venedey, Jakob - Venedig (Provins). — Vendig, it. Venezia (Hovedstad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vendjyssel
Hertugen af Bourgogne, forn havde Overkom
mandoen, hvoraf Følgen blev, at Franskmændene
tabte Slaget ved Oudenaarde. 1710 kommandende
han i Spanien og seirede ved Villa Viciosa. Med
hans Broder Philipp de Vendôme uddøde Familien.
Vendsyssel, den Del af Jylland, som ligger
nordenfor Limfjorden.
Vene, Blodaare; Venerne fører Blodet fra
Legemets forstjellige Dele tilbage til Hjertets
Forkamre, fra Lungerne til venstre Forkammer
gjennem Lungeblodaarene og fra de øvrige Legemsdele
til høire Forkammer, i hvilket de store
Hovedstammer (øvre og nedre Hulaare) indmunder. (Se
forøvr. Art. Blod).
Venedey, Jakob, tysk Forfatter, f. 1805, d. 1871,
studerede Retsvidenskab og nedsatte sig som
Advokat i Köln, hvorfra han 1832 maatte flygte paa
Grund af Deltagelse i politiske Demonstrationer.
Han opholdt sig derpaa i Strasburg, Nancy og
Paris og vendte 1848 tilbage til Tyskland, hvor han
blev Medlem af Frantfurterparlamentet. Blandt
hans mange Skrifter kan nævnes „John
Hampdon“, „Irland“, „Das südliche Frankreich“,
„Geschichte des deutschen Volks“ (4 Bd.. ufuldendt),
Biografier af Washington, Franklin og Stein,
„Die deutschen Republikaner unter der
französischen Republik“ (1870).
Venedig, Provins i Norditalien, udgjør 2,198
km.² og tæller 348,000 Indb. Hovedstaden
Venedig (it. Venezia), en af Europas mærkeligste
Byer, ved Bunden af Adriaterhavet, har 130,000
Indb. Den ligger paa 118 smaa Øer i
Lagunerne, 3.5 km. fra Fastlandet, og er 12 km. i
Omfang. Af de 157 Kanaler, forn adstiller Øerne,
og som trader istedenfor Gader, er Canal Grande
den stirste; den er over 3 km. lang og 30—60 m.
bred, med Pladser paa begge Sider, og deler Byen
i to ulige store Dele; over Kanalerne gaar 378
Broer. Med Fastlandet forbindes Byen ved en
prcrgtig, 3,601 m. lang Jernbanebro. Byen er
startt befastet og har en talrig Rakke mindevcrrdige
Bygninger fra aldre Tider. Af de ca. 100 Kirker
maa farlig navnes Markuskirken, opført
976—1071, med et henved 100 m. høit Taarn. Kirken
er bygget i Korsform, er 76 m. lang, 62 m. bred
og indvendig og udvendig prydet med over 500
Søiler. Sagnet fortæller, at Evangelisten Markus
skal ligge begraven her. Af de andre Kirker kan
nævnes Sta. Maria gloriosa dei Frari med
Tizians og Canovas Gravmæler, Sta. Giovanni e
Paolo, hvor Venedigs Doger ligger begravne,
Sta. Giorgio maggiore, Sta. Saccutia [[** utydelig slutt, sjk kilde **]] m. fl.
Blandt de Mrige Bygninger indtager det storartede
Dogevlllllds en fremtr??dende Plads. Byen gje??’
nemstjcrres af et stort Antal Kanaler, hvor Gon
doler danner Forbindelsesleddet mellem de for
stjellige Bydele. Den er Sade for en Prcefett,
en Appellationsret, en katholss Prcelat og en ar
menisk Biflop. Af offentlige Anstalter for Kunst
og Videnssab kan navnes: Videnstabsinstitutet,
Generalarkivet, et af de stirste og rigeste i Europa,
Musikkonservatoriet. Akademiet for de ssjMne Kun
ster, hvis Malerifllmling er en llf de righoldigste
i Berden, en permanent Kunstudstilllng, et Han
delsatademi, en Navigations- og Industriskole med
Obsertorium, tre Gymnasier, en Maleri- og Mynt
sllmling m. fl. Byen har mange milde Stif
telser, deriblandt et stort SygehuS, Sindssyge-
Venedig
anstalter, Forsirgelfeshufe osv. Handelen og Skibs
farten er langtfra af den Betydning som tidligere,
men har i den sidste Tid havet sig. isar efterat
Venedig ved den lange Jernbanebru er blevet for
bundet med det ivre italienske Jernbanesystem, og
fornemmelig siden Aabningen af Suezkanalen. In
dustrien er derimod af megen Betydning og omfatter
ifar Tilvirkning af Glas- og Mosaikvarer,
Silketøier, Fløil, Sæbe, Møbler og kunstige Blomster.
De fornemste Handelsartikler er Korn, Olie, Hamp,
Bomuld, Raasilke, Vin og Petroleum. —
Venedig med omliggende Landstrakning beboedes i
Oldtiden llf Veneterne, der fllndfynligvis tilhirte
den illyriske Folkeftamme. hvis Hovedstad var
Aquileia (s. d.). 452 e. Kr. blev Byen idelagt af
Hunnerne under Attila, og en stor Del af Ve
neterne figte da Tilflugt pllll de i Lllgunerne
liggende Smaaper. forn kun beboedes llf Fisken
og Sjifott. Efterhaanden opstod pllll disse Ver
en By, som stadig tiltog i Foltemcrngde og Vel
stand og styredes af Tribuner, forn den tildels
felv valgte. Efter Omstyrtningen af det veftro
merste Rige 476 kom de venettanste Ver tillige
med det ivrige Italien first under Vftgoternes
Herredimme og derpaa under det iftromerste
Keiserdimme. Under Longobardernes Herjinger
sluttede Verne sig sammen til falles Forsvar, og
derved lagdes Grundvolden ttl den senere saa
magtige venetianste Republit. 697 valgtes en
Doge (s. d.) til at staa i Spidsen for Styrelsen, og
for at beskytte sin Handel og Skibsfart udrustede
Venetianerne en Orlogsflaade, forn ljcrmftede hel
dig, mod de nordllfrikcmsse SjirMere. Erobringer
gjordes i Istrien, og Dalmatiens Kystbyer gav sig
under Beskyttelse as Venedig, der snart blev den
dominerende Handelsmagt pllll Adriaterhavet og
de tilgrcrndsende Dele af Middelhavet. Endnu
bevande Reftubliken, vel Paa Grund af sine Han
delsinteresser, enstags Stin af Politisk Forbin
delse med det byzantinste Rige, men var i Virke
ligheden uafhcrngig. Korstogene gllv Venedigs
Handel et mcrgtigt Fremftid, idet Statens Borgere
tjente uhyre Summer ved at fragte Korsharenes
Deltagere ttl og fra Lilleasien og forfyne dem
med Levnetsmidler ofv. 1203 lod den 41de Doge
Enrico Dandolo den venetianste Flaade forene fig
med de fransse Korsriddere og erobrede fammen
med dem Konstantinopel, hvorved det byzantinste
Keiferdimme omstyrtedes. Venedig erholdt herved
store Lllndstrcrkninger langs Adriaterhavet samt
flere af de graste Ver, deriblandt Kcmdia. Repu
blilen sik imidlertid en magtig Rival i Genua,
forn fra 1261 efterhaanden fortrcrngte Venetianerne
ide graste Farvande. Mellem de to Medbeilere
fMes der langvarige og blodige Krige med af
vexlende Held, hvilke endte med Seier for Vene
tianerne (1381), efter at have varet i 130 Aar.
Imidlertid havde Venedig tilvendt sig den
indbringende Handel paa Alexandria. Den
demokratiske Forfatning var efterhaanden bleven
omdannet i fuldstændig aristokratisk Aand, idet
Befolkningen mistede sin statsborgerlige Valgret, som
gik over til det store Raad, hvortil
Besættelsesretten blev arvelig i visse Familier. Endelig
oprettedes et Timandsraad, som lidt efter lidt
tilrev sig den øverste Myndighed og endog havde
at byde og befale over Dogen. I det 15de
Aarh. fik Venedig store Landudvidelser, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
