- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
378

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Venedig (Provins). — Vendig, it. Venezia (Hovedstad) - Venerabel. — Veneration. — Venerabile - Venerisk Sygdom, se Syfilis - Venern - Venersborg - Veneter - Venezuela (Forenede Stater af)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Venerabel

efterhaanden Vicenza, Verona, Bassano, Feltre,
Belluno og Padua indlemmedes, ligesom de Ioniske
Øer og Cypern erhvervedes, og ved Slutningen
af dette Aarh. var Venetianerne et af den Tids
rigeste, mægtigste og mest ansete Kulturfolk. Men
denne Herlighed vande kun kort; flere
Begivenheder indtraf, som hurtig berivede Venedig dets
Betydning og Anfeelfe. Opdllgelfen llf SjMeien
til Ostindien gav den indbringende indiste Han
del en forandret Retning, Tyrkerne erobrede de
venetianste Besiddelser i Orienten, og derved fik
Venedigs Handel et Knak. som den aldrig for
vandt. Ved Udbruddet llf den franste Revolution
erklcrrede Venedig sig nenttlllt, men dll Befolk
ningen i dets Besiddelser pllll Fastlandet indtog
en fiendtlig Holdning ligeoverfor Franstmandene,
.rklærede Napoleon Republiken Krig. og i Freden
til Campoformio 17de Oktbr. 1797 blev Venedigs
Besiddelser delte mellem Frankrige, Vsterrige og
den cisalpinske Republik, det senere Kongerige
Italien. Dermed var Venedig bleven udslettet
af de selvstændige Staters Tal. Ved Freden i
Paris 1814 forenedes Venedig med Lombardiet
til det saakaldte Lombardisk-venetianske Kongerige
(se under Lombardiet) og indlemmedes i Østerrige.
Dettes Styrelse vakte imidlertid almindelig
Misnøie, og 1848 greb Befolkningen i Venedig til
Vaaben, fordrev Østerrigerne og oprettede
Republiken San-Marco. Men næste Aar blev Opstanden
kuet af Østerrigerne. Byen Venedig maatte ouer
giue Ng efter et heftigt Bombardement og erklce
redes i Beleiringstilstand. Hlldet til det Menigste
Aag forigedes herved endnu mere. og Itlllien til
bid forgjeves at ville afkjibe Vsterrige Landet, hvis
Befolkning enstemmig Mstede en Tilslutning til
Italien. Efter Vsterriges Nederlag ved Sadova
1866 llfstod det Venedig til Frankrige, forn kort
efter overlod det til Italien.

Venerabel, ærværdig, hæderlig. —
Veneration, Høiagtelse, Ærefrygt, Ærbødighed. —
Venerabile (det høiærværdige), i den romerske Kirke
den indviede Hostie.

Venerisk Sygdom, se Syfilis.

Venern, Sveriges og tillige Skandinaviens
største Indsjø, ligger i Landets sydvestlige Del,
mellem Dalsland, Vestergotland og Vermland.
Dens Langde fra Nordost mod Sydvest er 150
km., Breden 30—50 km. og Fladeindholdet 5,809
km.². Høiden over Havet er 44 m. og den største
Dybde 86 m. Ved det i Nord fremstikkende
Vermlandsnæs og Källandsöen i Syd deles Indsjien
i to Dele, nemlig den egentlige Venern, som ud
gjir den istlige og stine Del, og Dlllbosjon.
Den hnr fiere Ver fcunt talrige Bugter og mindre
Fjorde og er meget fisterig. Skibsfarten pall den
er ikke af liden Betydning, fornemmelig mellem
de ved dens Bredder liggende Byer Karlstad,
Krcsttnehamn, Mariestad, Lidköping, Venersborg
og Åmål. Ved Trollhätta-Kanalen staar den i
Forbindelse med Kattegat, ligesom den ogsaa ved
Götakanalen er forbunden med Vettern og Vster
fjien. Den optager stere betydelige Elve, der
iblandt Letelven, Lidan, Byelven, Nossan samt
den fra Norge kommende Klarelv m. fl.

Venersborg, By i Elfsborgs Län i Sverige,
ved den fydlige Ende af Venern, med 6,000 Indb
og livlig Handel og Skibsfart. Byen, som
tidligere var befastet, blev anlagt 1642. Under
Krigene med Danmark blev den afbrændt 1614
og 1676.

Veneter, i Oldtiden Navn paa tre
forskjellige Folkeslag, nemlig Beboerne af Adriaterhavets
Nordkyst (se Venedig), et gallisk Folk paa
Atlanterhavets Kyst, nord for Loires Munding, samt de
hos Plinius den ældre og Tacitus omtalte
Venedi eller Venedæ, Germanernes østlige Naboer,
d. e. Venderne (s. d.).

Venezuela (Forenede Stater af),
Konføderationsrepublik i det nordlige Sydamerika, grændser
mod Nord til det Karaibiske Hav, mod Vst til
Atlanterhavet og britisk Guyana, mod Syd til
Brasilien og mod Vest til Kolumbia. Landet har
et Fladeindhold af 1,137,615 km.² og en
Folkemængde af 2,200,000, af hvilke Halvdelen er
Blandingsracer og Fjerdedelen Hvide, foruden ca. 60,000
Negre og endel uafhængige civiliserede Indianere.
Kysten er flere Steder startt indstaaren af Havet
og omgives. af en Rakke Ver; den betydeligste
Havbugt er Veneznelabugten, forn fortfattes
i den store Saltvandssjø Maracaibo. Kystlandet
er dels bjergigl, dels stadt og sumpet, og Landets
indre Del bestaar afvexlende af Bjergkjeder og
udstrakte Sletter. Bjergkjederne gaar fordetmeste
parallele og deler sig i tre Systemer, hvoraf det
første danner to Udløbere fra Østkordilleraerne og
fra Kolumbia; den ene ender i det 1254 m. hiie
Sjerra de Perija, den anden udgjør en bred,
kompakt Masse, Benezuellls Alperegion, med det 4,580
m. høie Picacho de la Sjerra i Syd og det 4,230
m. høie Nevada de Mucuchies i Øst for Byen
Merida (s. d.). Det andet System, Kystbjergenes,
som er det vakreste og bedst dyrkede Strøg af
Landet, hænger sammen med det første og hæver
sig til en Høide af 2,630 m. Det tredie,
fuldstændig isolerede System er Parimebjergene
(Sierra Parime) i den sydøstlige store Provins
eller rettere Stat Guyana (s. d.). Hovedfloden
er Orinoco (s. d.), som fra begge Sider
modtager en Mængde Tilløb; Jordbunden er
fordetmeste særdeles frugtbar, og Klimatet i
Bjergegnene mildt og sundt, i de fladen Kystegne
derimod usundt og meget hedt. I det Indre
findes vældige Urskove, som leverer
Bygningstømmer og forstjellige andre kostbare Trasorter.
Skovene er rige paa Vildt af de i Amerikas
Tropelande sædvanlig forekommende Dyre- og
Fuglearter; derhos findes der talrige Hjorde af
halvvilde Heste og Hornkvæg. De vigtigste Kultur
vexter er Bomuld, Tobak, Sukker, Kakao, Kaffe,
Vanille og Indigo; desuden dyrkes Ris, Mais
og andre Kornsorter. Af Mineralier forekommer
Guld, Kobber, Sølv, Kviksølv og Tin; desuden
udvindes ved Kysten Salt og Natron. Som
overalt indenfor Troperne er der kun to
Aarstider, den tørre og Regntiden; sidstnævnte ledsages
ofte af voldsomme Orkaner, som anretter megen
Ødelæggelse. Forøvrigt hjemsøges Landet hyppig
af Jordskjelv. — Ifølge Forfatningen af 1864 er
Venezuela en af 20 særskilte Stater bestaaende
Føderativrepublik, af hvilke enhver selv forvalter
sine indre Anliggender. Foruden Staterne er der 3
Territorier samt Forbundsdistriktet. I Spidsen for
Fællesstyrelsen staar en paa 4 Aar valgt Præsident.
Den lovgivende Myndighed udøves af Kongressen,
som bestaar af 2 Kamre. Enhver skrive- og
læsekyndig Statsborger over 18 Aar er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:44:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free