Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verdensutstillinger - Werder, August Karl Friedrich Vilhelm Leopold, Greve af - Verdi, Giuseppe - Verdikt, en Jurys Kjendelse (se Art. Jury) - Verdun - Werenskiold, Erik Theodor - Werff eller Werft, Adrian van der - Verft - Wergeland, Henrik Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Initiativ af Dronning Victorias Gemal, Prins
Albert, og fra 1ste Mai til 15de Oktbr. 1851
afholdtes den første i London. Flere større Byer
i Udlandet har senere fulgt Exemplet; saaledes har
internationale Udstillinger været afholdte i Paris,
Berlin, Filadelfia, Wien, Melbourne o. fl. St.,
i Paris gjentagne Gange. (Se forøvr. Artikl.
Industriudstillinger samt Kunstudstillinger under
Art. Kunst).
Werder, August Karl Friedrich Vilhelm
Leopold, Greve af, preussisk General, f. 1808, traadte
1825 ind i Arméen som Løitnant ved Garden.
1842—43 deltog han i det russiske Felttog i
Kaukasus, blev 1846 Kaptein i den store
Generalstab og avancerede efterhaanden til de høiere
Grader. I Krigen med Østerrige 1866 førte han en
Division og udmærkede sig ved Königgrätz, førte
under den fransk-tyske Krig Kommandoen over et
Armékorps, tvang Strasburg til Overgivelse og
slog 15de—17de Jan. 1871 Bourbati ved Velfort.
Efter Krigen blev han General og Chef for det
badenske Armékorps.
Verdi, Giuseppe, fremragende italiensk
Komponist, f. 1814, studerede Tonekunsten i Mailand
under Lavigna og fik 1839 sin første Opera „Oberto,
conte di San-Bonifazio“ antagen til Opførelse.
Af hans øvrige Kompositioner, som har skaffet
ham et verdensberømt Ry, kan nævnes Operaerne
„Nabuccodonosor“, „Ernani“, „Il trovatore“,
„La traviata“ og „Aïda“, i hvilken sidste han
tildels er stærkt paavirket af den Wagnerske Retning.
Verdikt, en Jurys Kjendelse (se Art. Jury).
Verdun, befæstet By i Departementet Meuse
i det nordøstlige Frankrige, med 16,000 Indb.
Byen er Sæde for en Biskop og har livlig Handel
og Industri, hvilken sidste fornemmelig omfatter
Korn- og Oliemøller, Garverier, Tilvirkning af
Possementmagerarbeider, Sukkerraffinaderier osv.
I Verdun sluttedes 843 det Forlig, i hvilket det
frankiske Rige deltes mellem Ludvig den frommes
Sønner. Byen var i Middelalderen tysk
Rigsstad og kom 1572 til Frankrige. I den tysk-franske
Krig kapitulende Verdun 8de Novbr. 1870.
Werenskiold, Erik Theodor, norsk Maler, f. 11te
Febr. 1855 i Vinger, Hedemarkens Amt, blev
Student 1872 og tog 1873 Andenexamen. Hans
kunstneriske Begavelse gjorde imidlertid, at han
opgav den studerende Bane for udelukkende at
ofre sig for Malerkunsten. Vintrene 1876—80
opholdt han sig i München, hvor han studerede
under Loefftz og Wilh. Lindenschmidt; derpaa gik
han til Paris, hvor han var Vintrene 1881 til
83, og bosatte sig sidstnævnte Aar i Norge. Blandt
hans Arbeider kan nævnes: Illustrationer til
Asbjørnsens Eventyr og af Malerier „Aften i
Putteaux“, „Thelemarksjente“, Portræt af Professor
Helland (erholdt 3die Medalje paa den
internationale Udstilling i Antwerpen) og „En
Bondebegravelse“ (Mention honorable i Berlin 1886),
som eies af Nationalgalleriet i Kristiania.
Werenskiolds Illustrationer udmærker sig ved en yderst
karakteristisk og træffende Skildring af norske Typer
og Situationer, forenet med en Stemningsrigdom,
der raader over en stor Skala ligefra det
mystisk-eventyrlige til det gemytlig-humoristiske. Ogsaa
hans Malerier hører ved kraftig Natursandhed og
en fin Følelse for Farvestemningernes Poesi til
det bedste, vor yngre Kunstnergeneration har
frembragt.
Werff eller Werft, Adrian van der, hollandsk
Maler, f. 1659, d. 1722, studerede under Picolet
m. fl. og bosatte sig i Rotterdam. Han var en
af sin Tids betydeligste Kunstnere og udmærkede
sig baade som Portrætmaler og paa Genrens og
Historiemaleriets Omraade, men hans Verker er
altfor penslede og slikkede.
Verft, en ved en Havn eller seilbar Elv
beliggende Plads for Bygning og Reparation af
Skibe. Man skjelner mellem Orlogsverfter og
Privatverfter; de første er vedkommende Stat
tilhørende Etablissementer for Statens
Marinemateriel og bestaar foruden af de et almindelig Verft
tilhørende Anlæg tillige af tekniske og mekaniske
Anstalter. Et af de største Privatverfter er
„Thames Iron Works“ ved London.
Wergeland, Henrik Arnold, fremragende norsk
Digter, f. i Kristianssand den 17de Juni 1808 af
Forældrene daværende Adjunkt Nikolai Wergeland
(s. d.) og Hustru Mette Dorothea, f. Thaulow,
d. i Kristiania 12te Aug. 1845, kom i en Alder af
9 Aar til Eidsvold, hvor Faderen da var bleven
Sogneprest. Først fik han Undervisning af en
Huslærer og kom derefter (1819) paa Latinskolen
i Kristiania. Allerede som Skolegut begyndte han
at skrive Vers, fornemmelig Satirer over Skolens
Lærere, og i Juleferierne, naar han var hjemme,
skrev han Lystspil, som blev opførte i hans
Forældres Hus. Da han var 13 Aar gammel,
forfattede han en Novelle, som blev optagen i
„Morgenbladet“. Forøvrigt tegnede han Karikaturer,
af hvilke der endnu existerer et Hefte, og skrev
forskjellige Komedier, hvoraf „Moses i Tønden“,
„Øllegaard Frøken“, „Hun fik dog en lang Næse“,
„De heldige og uheldige Friere“ og „Indtoget“
endnu er i Behold. 1825 tog han Examen Artium
med bedste Karakter og 4 Aar senere theologisk
Embedsexamen. I disse Aar forfattede han en
Mængde lyriske Digte, Romancer, Farcer,
Skuespil osv., skrev ofte i Aviserne og udarbeidede
desuden en temmelig omfangsrig Verdenshistorie.
Blandt de Arbeider, som i denne Tid tildels
under Pseudonymet „Siful Sifadda“, hvilket han
ofte senere benyttede, flød ligesom i ustanselig Fart
fra hans rastløse Pen, kan nævnes Farcerne „Ah“,
„Irreparabile tempus“, Skuespillene „Sinclairs
Død“, „Opium“, „Digte, 1ste Ring“ og
„Fantasmer“. Aaret efter udkom hans Hovedverk,
„Skabelsen, Mennesket og Messias“. Dette
kolossale Digt, der vrimler af poetiske Skjønheder og
eier en overvældende Rigdom af dybe Tanker,
var imidlertid i sin oprindelige Form saa
smagløst udarbeidet og saa kaotisk i sin Fremstilling,
at det vakte en sand Storm af Uvillie.
Wergelands Samtidige, J. Welhaven, skrev en knusende
Kritik over Digtet, og dette gav Anledning til en
Pennefeide mellem disse to Mænd og deres
Tilhængere, hvilken fortsattes i flere Aar og førtes
bittert og skaanselløst fra begge Sider. Vildt og
utæmmet som Wergelands Digtning var ogsaa hans
Liv i Studenteraarene; han deltog af Hjertens
Lyst i de Excesser, som dengang en stor Del af
de Studerende hengav sig til, og dette bidrog
ogsaa til at vække Forargelse blandt de mere
sindige af hans Medstuderende. Som alle
letbevægelige Naturer blev han snart forelsket, og de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
