Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verres, Gajus - Verrius Flaccus, Marcus - Verricchio, Andrea del - Vers - Versailles - Versalier ell. Versalbogstaver - Versastil. — Versatilitet - Versecz eller Verschetz - Versere - Versi sciolti eller versi liberi - Version - Verst - Werth eller Werdt, Johann von, ogsaa kaldet Jean de Weert - Vertikal - Werwicq - Verviers - Vesalius, André - Wesel - Weser - Vesete - Veslefjeld - Wesley, John - Vesoul - Vespasianus, Titus Flavois
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Verrius Flaccns
formelig uplyndrede. Ved Ciceros Foranstaltninger
blev han sat under Tiltale, hvis Følger han
unddrog sig ved at flygte, efter at have bragt sit Rov
i Sikkerhed.
Verrius Flaccus, Marcus, romerfl Gram
matiker, levede paa Kristi Tid i Rom. Af hans
omfllngsrige Verk „De verborum significatione“
er, foruden enkelte Brudstykker, kun en stor Del af
et Udtog deraf opbevarede.
Verrocchio, Andrea del, florentinfl Billed
hugger, f. 1435, d. 1488, leverede en Ratte frem
ragende Kunstverker, dels i Bronce, dels i Marmor.
Blandt hans berimteste Arbeider er „Kristus og
den vantroe Thomas“ (i Florens) samt en Rytter
statue af B. Colleoni (i Venedig), begge udfirte i
Bronce. Han var ogsaa Maler og som saadan
Leonardo da Vincis og Peruginos Lærer.
Vers, Linie i et Digt; et Afsnit bestaaende
af flere Verslinier; ogsaa et Afsnit af et Kapitel
i Bibelen.
Versailles (udt. Versai), By i det franske
Departement Seine-Oise, 18 km. sydvest for
Paris, med 50,000 Indb. Byen er prægtigt
bebygget og har bl. a. en storartet Park med et
berømt Slot. Handelen er af liden Betydning, men
Industrien er livlig, fornemmelig i Metallarbeider.
— Versailles var endnu i Slutningen af det 16de
Aarh. en ??betydelig Landsby, omgiven af Skov,
hvori Kong Henrik den fjerde undertiden pleiede at
jage. Ludvig den trettende opfirte et lagtslot pllll
Stedet, og hans Efterfilger Ludvig den fjortende
byggede et pragtfuldt Residensstot og flyttede did
1672. Herved steg Byens Befolkning hurtigt i
Antal. Ogfaa under Ludvig den femtende og
Ludvig den fextende florende Byen, men efter
Revolutionen blev Slottet vrisgivet til Forfald,
og Foltemangden aftog. Napoleon lod Slottet
nogenlunde istandsatte, men dets egentlige Re
ftauration blev first foretagen af Ludvig Filip.
I Berfailles afstuttedes 1783 den Fred, hvorved
de Forenede Staters Uafhangighed blev anertjendt
af England. Under Paris’s Beleiring 1871 havde
det tyste Hovedkvarter sit Sade i Byen, og efter
Kommuneopstandens Undertrykkelse blev Byen Sade
for den republikanske Regjering og for National
forfamlingen indtil 1879.
Versalier ell. Versalbogstaver, store Bog
staver, Begyndelsesbogstaver.
Versatil, bevægelig, foranderlig, vaklende,
behændig. — Versatilitet, Vaklen, Ubestandighed;
Evne til at kunne sno sig.
Versecz eller Verschetz, By i det ungarske
Komitat Temes, med 21,500 Indb. Byen er
Sade for en Biskop og har betydelig Silleinduftri.
Versere, omgaaes med noget, give sig af med;
dreie sig om, bero paa; vare i OmlM (f. Ex. et
Rygte). En Sag, forn er indcmket til Rettens
Nfgjinlse, siges at versere for Retten.
Versi sciolti eller versi liberi, ubundne,
rimfrie Vers.
Version, Vending; Maaden at berette eller
udlcrgge noget paa, Fortolkning; Oversættelse til
et andet Sprog.
Verst, den russiske Mil = 1066.79 m.
Werth eller Werdt, Johann von, ogsaa kaldet
Jean de Weert, en af Trediveaarskrigens
Generaler, f. 1602, d. 1652, var Søn af en belgisk
Bonde, git 1622 som menig Rytter ind i Spinolas
Hær, men traadte senere i Kurfyrsten af Baierns
Tjeneste og tjente sig efterhaanden op til General.
Som faadan deltog han i Slaget ved Nordlingen
og bidrog i vcrsentlig Glad til Svensternes Neder
lag, hvorfor Keiser Ferdinand udncevnte ham til
Friherre. Derefter vendte han sig mod Frankrige
og var heldig i sine Foretagender, men ved
Rheinfelden blev han 1638 flagen af Hertug Bernhard
af Weimar og t??gen til Fange. Efter sire Aars
Forlib udvexledes han mod Gustav Horn, stog
Franstmandene flere Gange og bleu ophiiet til tyss
Rigsgnve famt forlenedes med et Gods i Bihmen.
Vertikal, lodret.
Werwicq, By i Provinsen Vestflandern i Bel
gien, med 8,000 Indb.
Verviers (udt. Vervie), By i den belgiske
Provins Lüttich, med 40,000 Indb. og storartet
Industri i TMr.
Vesalius, André, Grundlaggeren af den nyere
Anatomi, f. i Brysfel 1514, d. 1564, studerede i
Lowen og Paris og blev i en Alder af 23 Aar
llnfat forn Profesfor i Anatomi og Kirurgi ved
Universitetet i Padua. Hans berimte Berk
„Corporis humani fabrica“ frembragte en
epokegjørende Omvaltning i det anatomiske Studium og
vatte en livlig Strid inden den medicinste Ber
den. Keiser Karl den femte udncrunte ham til
sin firste Livlcege, og efter Karls Tronfrasigelse
blev han Livlage hos Filip den anden af Hpanien.
Men her paadrog han sig en Anklage og dimtes
af Intvisitionen til Diden, hvilket dog forandredes
til en Reife til den hellige Grav i Jerusalem. Paa
Tilbllgeveien led han Stibbrud ued Ven Zante
og dide der af Hungersnid.
Wesel, befæstet By i den preussiske
Rhinprovins, ved Floden Lippes UdlM i Rhinen, med
20,000 Indb. og livlig Handel og Skibsfart samt
betydelig Fabritoirtsomhed. Byen tilhirte tidligere
Hllnseforbundet.
Weser, en af Tysklands Hovedfloder, opstaar
ved Werras og Fuldas Forening i Westfalen, gaar
mod Nordvest og falder i Nordsjøen nedenfor
Bremerhafen, mellem Elbmundingen og lahde
bugten i Provinsen Hannover. Dens Langde er
428 km., hvoraf ca. 350 km. er seilbare.
Vesete, en mægtig Jarl paa Bornholm i det
10de Aarh., var Fader til de bekjendte
Jomsvikinger Bue Digre og Sigurd Kaabe (s. d.).
Veslefjeld, en af Jotunfjeldenes Tinder, 1250
m. høi.
Wesley (udt. Uæsli), John, Stifteren af
Methodisternes Samfund (s. d.), f. 1703 i det engelske
Grevssab Lincoln, d. 1791, studerede i Oxford og
grundede her en Forening af Studerende, forn stulde
beflitte sig paa Lcrsning af den Hellige Strift og
en streng kristelig Vandel, hvorfor de paadrog sig
Spottenavnet Methodifter. 1735 gil han med sin
Broder Charles til Amerika for at virke forn
Missionar blandt Indianerne. Efter tre Aars
Forlib vendte han tilbage til England, hvor han
stiftede et selvstcrndigt Religionsparti og drog ivrig
om og praditede samt fit stor Tilslutning. 1774
udtom hans Prcrdikener og religiise Skrifter i 32
Bind, i 1873 i 14 Bd.
Vesoul (udt. Vesul), By i det franske
Depariement Øvre Saone, med 10,000 Indb.
Vespasianus, Titus Flavius, romersk Keiser,
f. 9 e. Kr., d. 79, blev 51 Konsul og derefter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
