Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wicliff, Wycliffe ell. Wiclef, John - Vico, Giovanni Battista - Vicogneuld ell. Vicunauld - Vicomte, eng. Viscount - Victor (Paver). — Victor den første. — Victor den anden. — Victor den tredie. — Victor den fjerde - Victor Emanuel den anden - Victor-Perrin, Claude - Victoria (Planetoïde) - Victoria (Seier) - Victoria (Koloni i Australien)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vico
Punkter af hans Lære forn kjætterske og fordrede
hans Fanqfling. Han blev forhirt to Gange, i
1377 og 78, men uden Resultat. 1378 optraadte
Wicliff langt mere dristig og bestemt mod nogle
af Kirkens Lcrrdomme. Han bestred det pavelige
Supnmllti, CMbcttet, Vriders og Vinens For
vandling i Nadverden, det prestelige Nigleembede
og det hemmelige Slriftemaals Nidvendighed,
tort, han fordrede Gjennemfirelfen af den rene
Kristentare paa den hellige Skrifts Grund. Disfe
Fordringer fandt felv Oxfords Universitet, forn
hidtil havde beskyttet Wicliff, at gaa for vidt, og
det lyttedes ogsaa at indgyde den unge Kong
Rikard den anden Mistanke om, at Wicliff var
medskyldig i Wat Tylers (s. d.) Bondeopstand.
1382 fordimte en Forsamling i London hans
Lan, flere af hans Tilhangere blev tvungne til
at gjenkalde eller lastede i Fcrngfel og Wicliff
felv forvist fra Oxford til sit Prestekall?? i
Lutterworth. Pave Urban den sjette stevnede ham til
at svare for sig i Rom, men han var da ude af
Stand til at mide. Wicliffs talrige Skrifter er
for Stirstedelen uttykte. Efter hans Did voxede
Antallet af HanS Tilhangere, navnlig blandt de
hiiere Stander. Massen viste sig imidlertid ilke
moden for en Kirteforbedring, og det lyttedes
Klerus ved Hjelp af den verdslige Arm efter
haanden ved Ild og Svard at udrydde Wicliffs
Lan. Nogle Udlcrndinge bragte den til Tystland
og Bøhmen, hvor Johannes Hufs (f d.) ved den
valtes for sine Reformationsbestrabelser. Kirke
midet i Konstllns fordimte paany 45 Scrtninger
af hans Skrifter og befalede, at hans Ben stulde
opgraves og adfpredes.
Vico, Giovanni Battista, italiensk Filosof, f. 1668,
d. 1744, blev Professor i Neapel og Historiograf.
Han var en fremragende Lcrrd og har ifar ved
sit Hovedverk: „Principi di una scienza nuova
d’intorno alla commune natura delle nazioni“
lagt Grunden til Historiens Filosofi. Han var en
skarpsindig og dyb Tanter og frugtbar paa store
og dristige Ideer.
Vicogneuld ell. Vicunauld, en
overordentlig fin og blød Uld, som erholdes af den i
Sydamerika levende Faarekamel. Den benyttes til de
finere UldtMr famt i Hattemagerierne.
Vicomte (udt. Vikaangt), eng. Viscount, i
Frankrige en Adelstitel, som i Rang lommer naft
efter Grevetitelen.
Victor, Navn paa tre Paver. — Victor den
første, Pave 193—203, fMe Strid med de
kristne Menigheder i Lilleasien om Tiden for Paa
ffens Helligholdelse. Han stal have lidt Martyr
diden under SePttmiuS Severus og blev fenere
erllcrret for Helgen. — Victor den anden
(1055—57) ivrede forn Pave mod Presternes
Ægteskab og mod den dll i Svang gaaende Simoni
(s. d.). — Victor den tredie (1086—87) blev
Gregor den fyvendes Efterfilger og traadte under
sin lorte Regjeringstid i dennes Fodspor. —
Victor den fjerde kaldte to Modpaver sig i det
12te Aarh. (mod Innocens den anden og
Alexander den tredie).
Victor Emanuel den anden, Konge af
Italien, f. 1820, d. 1878, besteg 1849 den sar
dinste Trone efter sin Fader Karl Albert. Som
Hngling uddannede han sig for den militare Stand
gg deltog i Krigen mod Vsterrige 1848—49, i
hvilken han udviste stor Tapperhed. Ved fin Tron
bestigelse underskrev han villig den af Faderen
givne frie Forfatning og erhvervede sig derved sit
Folks Agtelse og Tillid. Heldigvis fil han den
dygtige Statsmand Cavour til Minister, hvis
frisindede Reformer baade paa Statens og Kirkens
Omraade han billigede, uagtet han derved paa
drog sig Pavens Mishag og Bcmscrttelse. Under
Krimkrigen sluttede han sig til Vestmagterne og
vandt derfor disfe for sin Plan om et samlet
Italien. Herved kom han i et spendt Forhold
til Vsterrige, hvilket 1859 firte til Krig. De
forenede franst-italienske Hare stog Vsterrigerne,
og ved Fredsslutningen i Villafranca 11te Juli
erholdt han Lombardiet af Vsterrige. Det filgende
Aar blev Hertugdimmet Toskana og Guverne
mentet Emilill forenede med Sardinien, 1861
ligeledes Neapel og Sicilien, efterat Gllribaldi
hllvde fordrevet Kong Frans den anden, og Vic
tor Emanuel antog da Titel llf Konge llf Ita
lien. 1866 sluttede han sig til Preussen mod
Vsterrige og erholdt derved Venetien. Ved Ud
bruddet af den fransttysse Krig 1870 var det
hans Hensigt at t??ge Frankriges Parti, men Keiser
Napoleon vilde itle trakke de fransse Tropper
tilbage fra Kirkestaten og heller ikte give Aftald
pllll at indblllnde sig i Italiens Anliggender;
Forhandlinger med PiuS den niende blev ligeledes
frugteslife. De afgjirende Slag i den tyst-fransse
Krig 1870 firte endelig til Bescrttelsen af Kirke
staten, efterat de sidste fransse Tropper var dragne
bort. Den 20de Septbr. 1870 trcrngle de italienske
Tropper ind i Rom, og den 31te Decbr. holdt
Victor Emanuel under almindelig Jubel sit Indtog
i denne By. Faa Konger har varet faa almin
delig afholdte af sit Foll forn Victor Emanuel,
og denne Popularitet erhvervede han sig ei alene
ved sin lloge og kraftige Styrelse, men ogsaa ved
sit elssvardige, ligefnmme Vasen. Den l7de Jan.
1878 blev hcm bisat i Pcmtheon, og 1886 afsti
redes et prcrgtigt Monument for ham i Rom.
Victor-Perrin, Claude, Hertug af Belluno,
franst Marstal, f. 1764, d. 1841, blev i en Alder
af 17 Aar Tambur ved et Artilleriregiment. To
Nar fenere traadte han ind i en Bataljon Fri
villige og udmarkede sig faaledes, at han snart
steg til Bcttllljoiischef. Derefter kjcrmpede han
under Bonaparte i Italien og blev 1797 Divi
fionsgeneral. Han gav ved enhver Leilighed utvil
somme Bevifer paa et sjeldent Felthenetalent og
blev derfor af Napoleon betroet stere vigtige Hverv.
1807 blev han Marstal, kjcrmpede derpaa i Spa
nien og stog 1809 den fpanste Har under Cuesta,
men blev lort efter af Wellington tvungen til at
tratte sig tilbage. Under Toget til Rusland firte
han et Armelorps og kjcrmpede med i Slaget ved
Leipzig. Efter Napoleons Fald sluttede han sig
til Ludvig den attende og fulgte ham, da han
under de 100 Dage opholdt sig i Gent. 1821—23
var han Krigsminister.
Victoria, en af Planetoiderne.
Victoria, Seier, Triumf.
Victoria, engelsk Koloni i det sydlige
Australien, 229,062 km.² stor, med ca. 1 Mill. Indb.
Landet er tildels bjergfuldt og har især i den
sydlige Del udstratte frugtbare Hiistetter. Hoved
ncrringsveien er Kvcrgavl, ifar Faareavl, som
drives i det store. De vigtigste Udfirfelsartitler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
