- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
398

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vienne (Flod) - Vienne (Departementer). — Vienne. — Haute Vienne - Vienne, kaldtes af Romerne Vienna (By) - Wier, ogsaa kaldet Weier, Johan - Vierlande - Viersen - Viertel - Wiertz, Anton Joseph - Vierwaldstättersjøen - Vierzon - Wiesbaden - Wiese, Ludvig - Wieselburg - Wieselgren, Pehr - Vieta, Franciskus - Vieuxtemps, Henri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vienne

Vienne (udt. Viænn), Flod i Frankrige, ud
fpringer i Departementet Consze, gaar mod Nord
vest og falder i Loire nar Tours. Dens Langde
er 372 km., hvoraf den nedre Del (74 km.) er
feilbar.

Vienne (udt. Viænn), to Departementer i
Frankrige. Det egentlige Vienne begrcrndses af
Departementerne Haute Vienne, Channte,
Deux-Sèvres, Maine et Loire og Indre, er 6,970 km.²
stort og har 332,000 Indb. Landet er faagodtsom
en eneste Slette, af og til afbrudt af lavere HMe
drag; det er for Stirstedelen frugtbart, dog gives
der enkelte Sand- og Hedestrcrkninger. Departe
mentet gjennemstjcrreS llf flere Floder, deriblandt
af Creuse og Claire, forn begge er seilbare. Kvæg-,
Korn-, Frugt- og Vinavl er Hovednaringsveiene.
Af Mineralier forekommer Jern, Bly og flere
nyttige Stenarter. Industrien omfatter Mann
fatturvllnr, Lader og Stivelfe. Hovedstad
Poitiers. — Haute Vienne ligger i Sydost for
det foran navnte og omgives af dette famt af
Departementerne Channte. Dordogne, Corrèze,
Creufe og Indre. StMrelfen er 5,517 km.² og
Foltemangden 338,000. Landet er bjergfuldt med
tildels trange Dale og paa nogle Steder stovbe
uoxet. Vienne med dens Tillsb er Hovedftoden
Kornavlen er ikke tilstrcrttelig til Befolkningens
eget Behov, hvorimod Kvcrgavlen er af stor Be
tydning. Af Mineralier forekommer Jern, Bly,
Kobber, Antimon. Granit og Porcellcrnjord. Indu
strien omfatter Tilvirkning af Metalvarer, Por
eellan, Papir og TMr. Hovedstad Limoges.

Vienne (udt. Viænn), By i det franske
Departement Isère, ved Rhoneflodens venstre Bred, med
27,000 Indb. Byen, som aj Romerne kaldtes
Vienna, har flere mcrrkelige Bygninger, hvor
iblandt en prcrgtig Kathedrallirle. samt betydelige
Oldtidslevninger. Handelen og Industrien er sar
deles livlig; den sidste omfatter Farverier, Svin
derier, Maskinverksteder m. m. De vigtigste Ud
firselsartitler er Korn, Uld og Metalvarer.

Wier, ogsaa kaldet Weier, Johan, en as
Hexeprocessernes ihcrrdigste Modstllnden i det 16de
Aarh., f. i Brabcmt 1515, d. 1588, studerede Me
dicin og var en Tid Livlcrge hos Hertug Vilhelm
den fjerde af Jülich, Cleve og Berg. HexeforfM
gelserne var dll almindelige over hele Europa.
Tusender af ulykkelige Kvinder, uden Forskjel i
Stand og Alder, mllcute bestige Baulet, og de Af
flyeligheder, som udMedes mod dem, der mis
tcrnttes for Hexeri, overgcmr al Beskrivelse. Wier
optraadte med Kraft og Dygtighed mod Uvcrfenet,
og hans Skrift herom: „De præstigiis dæmonum
et incantationibus ac veneficiis“
fit stor Udbre
delse. Hcm oplevede dog itte selv at seFrugterne
af sine mennestetjarlige Bestrcrbelfer, men hans
Kamp mod Hexeblllllene blev fortfat af hans Ef
terfilgere, Spee. Thomasius (se disse) m. fl. og
firte tilsidst til Seier.

Vierlande, en frugtbar Landstrakning ved El
bens nedre LM, nar Hamburg, bekjendt for fin
storartede Frugtavl. Indbyggerne, forn i Skikke
og Kladedragt afviger fra Omegnens Beboere,
antages at vare indvandnde fra Holland.

Viersen, By i Rhinprensfen, med 20,000
Indb., er bekjendt for sin betydelige Industri i
TMr. Dens Fabritanlag beskjeftiger 10,000 Ar
beidere.

Viertel, aldre tyfl Lcrngdemaal, Martmaal og
Hulmlllll af yderst forskjellig Vardi i de forskjellige
tysse (og tildels andre) Lande.

Wiertz, Anton Joseph, belgisk Historiemaler,
f. 1806, d. 1865, erholdt sin firfte Undervisning
i Antwerpen og studerede 1832—37 i Rom. Af
hans Arbeider, forn alle vidner om fremragende
Talent og kunstnerisk Dygtighed, men isar ud
marker sig ved de bizarre Motiver, kan nævnes
„Kampen om Patroklos’s Lig“, „Englenes
Oprør“, „Den hellige Dionysios’s Død“ og „Kristus
i Graven“. I Bryssel er paa offentlig Bekostning
bygget et eget Museum for hans Billeder.

Vierwaldstättersjøen, Indsjø i Schweiz,
mellem Kllntonerne Schwyz, Uri, Unterwalden og
Luzern, er berimt for sin storartede NcuurstjMhed.
Dens Stirrelse er 113 km.², stirste Dybde 205 m.
og Middelhiiden over Havet 437 m. Den befares
af flere Damft- og Seilfartiier, men Farten paa
den er paa Grund af heftige Kastevinde forbun
den med adskillig Fare.

Vierzon (udt. Vjærsong), By i det franske De
partement Cher, med 9,000 Indb.

Wiesbaden, By i den preussiste Provins
Hessen-Nassau, med 44,000 Indb., er et as Tysk
lands mest bespgte Badesteder og er fcrrdeles smutt
bebygget, navnlig udmarker sig det kongelige Pala,
den evangeliske og den katholste Kirke samt det
prcrgtige Kurhus med store Parkanlcrg. Byen har
et cmseligt naturhistorisk Muséum, en Malerisam
ling og et Bibliothek paa 70,000 Bind. DenS
Sundhedslilder er tildels saa varme, at de maa
llftjiles, fir de lan benyttes. Antallet af de Bade
gjester, som aarlig befiger Byen, gaar op til
60—70,000.

Wiese, Ludvig, tysk Padagog, f. 1806, blev
1838 Professor i Berlin. Senere blev han af
Regjeringen overdraget Ordningen af det HMn
Stolevcrfen i Preussen. Han har strevet flere
ypperlige Afhandlinger om Slolevcrsenet.

Wieselburg, Komitat i Ungarn, paa Vstsiden
af Donau, 1945 km.² stort, med 77,000 Indb.

Wieselgren, Pehr, fvenst Geistlig, f. 1800,
d. 1877, blev 1833 Sogneprest i Wetterftad og
1857 Domprovst i Göteborg. Som Nfholdsprcr
ditant har han indlagt sig betydelige Fortjenester,
og har desuden erhvervet sig et anset Navn som
Forfatter af „Sveriges sköna literaturs historia“.
Han var en af Sveriges stirste Talere.

Vieta, Franciskus, fransk Mathematiker, f. 1540,
d. 1603, er Skaberen ai Algebraen, idet han
benyttede Bogstaver til at betegne itte alene, som
man undertiden før havde gjort, nbekjendte, men
ogsaa bekjendte Størrelser. Han var i det hele
sin Tids stirste Mathematiker og den firste, forn
med Held forfigte at gjenovdage Indholdet af
tabte Verter af de gamle Grækere. Han var
Protestant.

Vieuxtemps (udt. Vjøtang), Henri, belgisk
Violinvirtuos, f. 1820, d. 1881, vakte allerede
som 8aarig Gnt Opmærksomhed ved sin
ualmindelige Færdighed som Violinspiller. Derefter
uddannede han sig under Beriots og Reichas
Veiledning og gik 1838 paa Koncertreiser, paa hvilke
han besøgte de fleste af Europas større Byer og
høstede overalt storartet Bifald. Han gjorde
desuden tre Reiser til Amerika, hvor han ligeledes
vandt Ry som en af Verdens første Violinister.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:44:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0400.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free