Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm den første, med Tilnavnet den yngre eller tause (Prins af Oranien). — Vilhelm den anden. — Vilhelm den tredie af Oranien. — Vilhelm den fjerde af Oranien. — Vilhelm den femte af Oranien - Vilhelm den første (Konge i Nederlandene) - Vilhelm den første, Friedrich Ludig (Keiser) - Vilhelm Erobreren - Wilhelmj, August Emil Daniel Ferdinand - Wilhelmshaven - Wilhelmshöhe - Wilken, Friedrich - Wilkes, Charles - Wilkes, John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vilhelm den fsrste Wiltes401
foregaaendes Sønnesøn, f. 1626, d. 1650, udnavntes
1647 til Neverlandenes Statholder og General
kllvtein. Aaret efter hans Regjeringstiltrcrdelse
blev Nederlllndenes Uafhangighed anerkjendt ved
Fredsstutningen i Westfalen. — Vilhelm den
tredie af Oranien, foregaaendes Sin, f. 1650,
d. 1702, blev 1672 valgt til Hollands General
tllptein og Statholder. Med Dygtighed og Kraft
firte han Krigen mod Frankriges erobringslyftne
Konge Ludvig den fjortende og var Sjelen i de
Koalitioner, forn ttl forstjellige Tider dannedes
for at stanse Frankriges Planer. Da hans Svi
gerfader, Jakob den anden af England, ved sine
vilkaarlige Handlinger truede Folkets Frihed og
religiife Tro. indkaldte Proteftanterne i England
Vilhelm, som med 500 Skibe og 15,000 Maud
Novbr. 1688 landede i Torbugten i Kanalen og
drog, efterat Jakob var flygtet, ind i London.
Parlamentet valgte ham derpaa Jan. 1689 til
Konge i England og Skotland. (Se forivr, under
England, 1 Bd., S. 442, 2den Sp.). — Vilhelm
den fjerde af Oranien, en 3Etling af Vilhelm den
første, var Statholder i Nederlandene 1747—51.
— Hans Søn Vilhelm den femte af Oranien,
f. 1748, d. 1806, blev ved Faderens Did udnavnt
til Statholder. Han deltog i Krigen mod Frank
rige, og da Pichegru 1795 besatte haus Land,
blev han nidt til llt nedlagge Regjeringen og
forlade Landet.
Vilhelm den første, Konge i Nederlandene,
Spn af Vilhelm den femte llf Oranien, f. 1772,
d. 1843, blev efter Napoleons Fald 1815 taaret
til Konge ide forenede Nederlande. 1840 ned
lagde han frivillig Regjeringen paa Grund af
Uenigheden mellem Holland og Belgien.
Vilhelm den første, Friedrich Ludvig, Keifer
af Tystland og Konge llf Preussen, f. 1797, SM
af Friedrich Vilhelm den tredie og Dronning
Luife (se disse), deltog som Yngling i Krigen
mod frankrige og 1814 i de Allieredes Indtog
i Paris. Ved Faderens Did 1840 erholdt han
som prasumtiv Tronf??lger Titel llf „Prins af
Preussen“ og udnavntes til Statholder i Pom
mern og General i Infanteriet. Ved Udbruddet
af Revolutionen i Berlin 1848 undertegnede han
som firste Medlem as Statsministeriet Forfatnings
patentet af 18de Marts og forlangte, at Opriret
stulde tues ved Vaabenmagt, og at der first dll
stulde gjires Alvor med det lonstitutionelle System.
Som Reprcrsentcmt for Militarismen i Preusfen
gjaldt han for en Reattioncrr og Abfolutist og
maatte i fuldt Maal erfare Folkets Uvillie. Efter
at vare vendt tilbage ttl Berlin efter et tre
Macmeders Ophold i London erhvervede han sig
efterhaanden Nationens Tillid. 1858 overtog han
Regentflabet under sin Broder Kong Friedrich Vil
helm den fjerdes Sindssygdom og besteg 1861
Tronen. Efterat Bismarck 1862 var traadt i
Spidsen for Regjeringen, begyndte en kraftig
Udenrigspolitik. det preussiste Hcervcrsen reorgani
seredes, og i Krigene med Danmark (1864). Vster
rige (1866) og Frankrige (1870) haudede de
Preussiste Vaaben under Moltkes udmarkede Ledelse
paa en glimrende Mllllde sin Overlegenhet??. I
Krigen mod Vsterrige firte Vilhelm Ooerbefalingen.
1867 blev han Prasident for det Nordtyske For
bund, overtog 1870 atter Ouerbefalingen over den
tysse Har, efter hvis feierrige Fnmtrcrngen ttl
Paris han fra ste Ottbr. 1870 ttl 7de Marts
1871 havde sit Hovedkvartér i Versailles. 18de
Jan. 1871 prottllmeredes her det tysse Rige, og
efter de tysse Fyrsters enstemmige Balg antog
Kong Vilhelm Titel af Keiser. 22de Marts 1887
feiredes hans 90aarige Fidselsdag med stor HM
tidelighed over hele Tystland.
Vilhelm Erobreren, Hertug af Norman
die., engelsk Konge, f. 1027, d. 1087, var uagte
SM af Robert den anden llf Normandiet (Ro
bert Djcrvel) og Herlotte eller Herleva, en Bundt
mllgers Datter. Da Faderen 1033 ttltraadte sin
Pilegrimsreise, blev den sexaarige Vilhelm ud
kllllret til hans Efterfilger, og blev ved Roberts
Did to Aar senen Hertug. De oprirsse Vasaller,
fom vilde benytte sig af hans Ungdom ttl at
gjire sig uafhangige, tvang han til Lydighed.
vistnok med Stitte af sin Lensherre, Henrik den
firste af Frankrige; desuden forenede han Grev
stadet Maine med Normandiet. Da hans Slcrgt
ning Edvard Konfesfor af England dide, gjorde
hcm Fordring paa den engelske Krone og samlede
en stine Har, hvormed han satte over til Eng
land. I Slaget ved Hastings 1066 stog han aldeles
Harald GodwinessM, som faldt i Slaget, kort efter
at denne havde befeiret sin Broder Toftig og den
norste Konge Harald haardraade ved Stcmdford
bro, og blev et Par Maaneder fenere kronet
fom Konge af England. Hans Regjering var i
Begyndelsen mild, men Angelsachsernes stadige
i Opstllndsforsig ledede til, at han fenere viste en
! vilkllllrlig Strenghet, mod den indfidte Befolkning.
Flere af de af ham udgivne Forordninger var
MMftre pllll den Tids Stcttsklogsscib, andre der
imod rentud barbariske. — Paa et Tog mod
Frankrige dide han ved at falde med Hesten.
Fra ham nedstammer Plantaqeneternes Konge
hus (s. d.).
Wilhelmj, August Emil Daniel Ferdinand,
anset tyfl Biolinist, f. 1845, uddannede stg under
Liszt og David og har fra 1865 gjort hyppige
Kunstreiser rundt om i Europa, ligefom han ogsaa
har besigt Amerika. Hans Spil udmarker sig
ved fuldendt Teknik og mesterlig Originalitet.
Wilhelmshaven, startt befastet preussist Or
logshavn, ved Jahdebugten i Oldenburg, med
11,000 Indb. og storartede Skibsverfter, Datter
og andre til Marinen hørende Etablissementer.
Wilhelmshöhe, tyss Lystslot i Narheden af
Kassel. Her fad Napoleon den tredie fangen fra
Septbr. 1870 til April 1871.
Wilken, Friedrich, tyfl Historiker, f. 1777,
d. 1840, blev 1817 Professor ved Universitetet i
Berlin. Han har strevet flere vigtige historiske
Verker, deriblandt et paa 7 Bind om Korstogene.
Wilkes (udt. Uillkis), Charles, nordamerikansk
Sjøofficér og Opdagelsesreisende. f. 1891, d. 1877,
var 1838—1842 Leder af Forskningsexpedittoner
t Sydishavet. 29de Decbr. 1839 forlod han
med 4 Skibe Sydney i Australien og fandt Jan.
og Febr. 1840 det efter ham opkaldte Wilkes Land
(s. d.). Senere udmarkede hlln stg i den -ameri
kanske Borgerkrig (1861—64) og udnævntes til
Viceadmiral.
Wilkes (udt. Uiltkis), John, engelsk Publicist,
f. 1727, d. 1797, bekjendt ved sine voldsomme
Angreb mod Regjeringen. 1754 valgtes han til
Medlem af Underhuset, men angreb Regjeringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
