Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Winchester - Vinci, Leonardo da - Vincke, Friedrich Ludvig Vilhelm Philip, Friherre af. — Ernst Friedrich Georg, Friherre af Vincke. — Karl Friedrich Gisbert, Friherre af Vincke. — Karl Friedrich Ludvig, Friherre af Vincke - Vinckebooms, David - Winckelmann, Johann Joachim - Vind (Strømning i Atmosfæren)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vinci
havde 90 Kirker og Kapeller samt mange Klostre.
I Kllthedrattirken findes den danfl-engelsie Konge
Knut den stores Grav.
Vinci (udt. Vintsji), Leonardo da, berMt
italiensk Kunstner, f. i Vinci ved Florens 1452,
d. 1519, fik Undervisning i Maler- og Billed
huggerkunsten as Verrocchio og samlede snart flere
fremragende Elever om sig. Samtidig som han
dyrkede Malerkunsten udfirte han ogfaa plastiste
og arkitektoniske Arbeider; saaledes forestod han
i to Aar Bygningen af Mailands Domkirke famt
ledede vigtige Ingeniiranlag. 1514 opholdt han
sig en kort Tid i Rom, men kaldtes til Frank
rige af Kong Frans og levede der sine sidste Aar.
Af hans Billeder, som alle anses for at vare
blandt de bedste af den aldre italienske Maler
stoles Frembringelser, kan navnes „Nadverden“ i
Kirken Santa Maria delle Grazie i Mailand,
„Mona Lisa“, „Den hellige Familie“ og „Johannes
den Døber“ i Paris.
Vincke, Friedrich Ludvig Vilhelm Philip,
Friherre af, preussisk Statsmand, f. 1774, d. 1844,
indehavde forskjellige høiere Embeder og blev 1815
Overprasident i Westfalen, hvor han udrettede
fcrrdeles meget til Gjennemfinlfen af ordnede
Tilstande og Landets Ophjelp i alle Henseender.
— Hans Søn Ernst Friedrich Georg,
Friherre af Vincke, f. 1811, d. 1875, blev 1847
Medlem llf den preussiste Landdag, hvor han fnart
indtog Førerpllldsen for det konstitutionelle Parti.
1867 valgtes han ttl Medlem af Rigsdagen. —
Hans Broder Karl Friedrich Gisbert,
Friherre af Vincke, f. 1813, har udmcerket sig forn
Digter og Novellist. Af hans Arbeider kan nav
nes „Sagen und Bilder aus Westfalen“, „Im
Bann der Jungfrau“, „Reisegeschichten“ og „Rose
und Distel“. — Et fjerde Medlem af famme
Slægt, Karl Friedrich Ludvig, Friherre
af Vincke, f. 1800, d. 1869, erhvervede sig
ligeledes et anset Navn baade som Politiker og
som stlltsikonomist og militcrr Forfatter.
Vinckebooms, David, hollandsk Maler, f. 1578,
d. 1629, fik den firste Undervisning af sin Fader,
som var Miniatuimlller, og uddannede sig senere
i Amsterdam. Han er blandt de sidste, fom slut
tede sig til den aldre hollandske Stoles Manér
og er tillige en af det moderne Landssabsmaleris
Bllnebrydere. De bedste af hans Arbeider er de.
forn fremstiller Scener af Folkelivet. Kunstsam
lingerne i Holland og Tystland eier et stort Antal
af hans Verker.
Winckelmann, Johann Joachim, berømt tyfl
Arkæolog og Kunstkjender, f. 1717, studerede The
ologi og de stjMne Videnstaber og blev 1743
Konnttor i Seehaufen, men gik fenere til Rom.
hvor han traadte i et ncrrt Forhold til Kardinal
Alexander Albani, i hvis berimte Villa han blev
Bibliothekar. 1763 fik han Overopfynet over alle
Oldsager i og om Rom. Han er den egentlige
Grundlcrgger llf den klassiske Arkcrologi og af Kunst
historien og har udrettet overordentlig meget til
disse Videnskabers Fremme. Det betydeligste af
hans Skrifter, som er udkomne i flere Oplag
og oversatte til flere Sprog, er „Geschichte der
Kunst des Alterthums“ (1764). Paa en Reise til
Tystland 1768 blev han myrdet i Triest.
Vind betegner enhver Strømning i vor
Atmosfære, fremkaldt derved, at Luften fra Egne
med stine Lufttryt Nyder hen til Egne med min
dre Tryk. Io stirre denne Forskjel i Lufttrykket
er, desto rasten foregaar Strimningen. d. e. desto
stine Styrke har Vinden. Vindstyrken kav
maales ved scrregne Instrumenter, som kaldes
Anemometre. Sjimcrndene udtrykker dens for
skjellige Grader som: Vindstille, Bris, frist Bris.
Bramseilskuling, Mersfeilsknling, Storm. Orkan.
Vindens Retning bestemmes ved den almin
delige Veirhane og henfins til den saakaldte Vind
rofe, hvis fire Hovedpunkter forn bekjendt er Nord,
Vst. Syd og Vest med Mellemretningerne Nord
ost. Sydost, Sydvest og Nordvest. Sjimcrndenes
Vindrose (i Kompasset, s. d.) har talt 32 Streger eller
Retninger, idet f. Ex. Rnmmet mellem Nord og
Nordost deles i filgende Streger: Nord til Ost,
Nordnordost, Nordost til Nord; ligeledes Rnmmet
mellem Nordost og Ost i: Nordost til Ost, Ost
nordost og Ost til Nord osv. hele Vindrosen rundt.
Eftersom de luftfortyndede Strcrkninger i At
mosfann (det saakaldte Trykminimum) har
stirre eller mindre Udbredning og efter Tryk
formindstelfens forstjellige Grad vil ogsaa de mod
dette Minimum bl??sende Luftstrimme snart kunne
optrcrde ganste lokalt, til andre Tider udbrede sig
over ganske betydelige Strakninger. Et Tryt
minimum tan opstllll pludfelig ifilge en start
loklll Opvarmning cif Luften samt stride fremad i
en bestemt Reming med det af famme betingede
System af Vinde af vexlende Styrke og Retning.
Retningsforandringen foregaar fom Regel i Over
ensstemmelse med Solens daglige Bevagelse (fra
Vst, gjennem Syd til Vest osv.). I tropiske
Egne optrader ofte faadanne fremadssridende Luft
hvirvler med stor Voldfomhed (Kykloner, Tornados
ofv.). Under visfe Betingelser kan Vinden optrcrde
med regelmassige periodiske Forandringer. Dette
er f. Ex. Tilfalde med de saakaldte Sjø- og
Landvinde, der navnlig om Sommeren op
trader med stor Regelmcrssighed i Kystegne. Om
Dagen opvarmes Landet startere end Havet; den
kolde og tunge Sjiluft strimmer derfor ind mod
Kysten; om Natten bliver omvendt det faste Land
hurtigere aftjMt, og den toldere Landluft blaser
derfor da ud mod Havet. Det mest storartede
Exempel paa stadige Luftstrimme har man i de
bekjendte i de tropiske Egne optrcrdende
Passatvinde (s. d.), der skyldes den i Ækvatoriælegnene
overordentlig starte Virkning llf Solvarmen i
Forbindelfe med Jordens Axeomdreining. Vin
denes Karakter afhcrnger af Bestaffenheden af
de Egne, over hvilke de stryger. — En Luft
strim, forn har pasfent en af Solen gjennem
glidet hed og tir Sandirken, optrader felv som
en varm og tir Vind, medens Strimninger,
der kommer fra Havet eller andre udstratte Vand
masser, medfinr en forfriskende fugtig KjMghed.
Iskold bliver Vinden, naar den blaser fra Braer
eller Gletschere. Om en Vind stal files forn
fugtig eller tM beror forresten ikke alene paa
Luftftrimmens absolutt Fugtighedsgehalt, men
ogsaa paa dens Temperatur, dens relative
Fugtighedsgrad, d. v. s. den Mangde Vcmddamp,
som Luften indeholder i Forhold til den ftirfte
Mangde Damp, som den kunde indeholde ved
den forhllandenvcrnnde Temperatur. Udbredte
Skovstrcrkninger besidder en magtig regulerende
Indvirkning paa den omgivende Lufts Temperatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
