Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vind (Strømning i Atmosfæren) - Vind (Adelsfamilie). — Jørgen Vind - Vindbøsse - Vindel (Planteslægt). — Agervindel eller Snerle - Vindelicia - Vindeltrappe (Snegleslægt) - Vindfang, se Regulator - Windham, William - Vindhya - Vindikation - Vinding, August - Vinding, Rasmus - Windischgrätz, Alfred Candidus Ferdinand, Fyrste af - Vindmaaler, se Anemometer under Anemologi - Vindmølle, se Mølle - Vindrose, se Art. Vind og Kompas - Windscheid, Bernhard Josef Hubert - Windsor - Windthorst, Ludvig - Winer, Georg Benedict - Vinet, Alexander Rodolfe - Vineta, d. s. s. Jóm, Jumne, Jomsborg (s. d.) - Winge, Mårten Eskil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
WingeVind 407
og Fugtighed, og derigjennem ogfaa paa Ka
rakteren af de paa Stedet herstende Vinde. Ud
bredte Vdelcrggelfer llf Skovene virker ogfaa i
denne Henseende yderst uheldigt.
Vind, en danst Adelsfamilie, forn allerede nav
nes i det 13de Aarh. Den navnkundigste af
Slcrgten er Rigsadmiral Jørgen Vind, f. 1593,
d. 1644. Han udmarkede sig first i Landhcrnn
under Danmarks Krige med Sverige, traadte der
paa ind i Marinen og avancende efterhaanden
til Admiral. Som faadan kommanderede han en
Afdeling af den danske Flaade i Slaget paa Kol
bergheide. hvor han saandes og dide lort efter.
Vindbøsse, enstags Skydevaaben, hvor Driv
kraften er fammenpresfet Luft.
Vindel (Convolvulaceæ), Planteslægt af de
Sambladedes Orden, med pilformede Blade, tragt
lignende Kroner og hvide eller blegrøde Kronblade.
I Norge forekommer to Arter, nemlig
Agervindel eller Snerle (C. arvensis), som er
temmelig almindelig vildtvoxende ved Kysten mellem
Kristianssand og Kristiania, og Strandvindel
(C. septum).
Vindelicia, tidligere Navnet paa den
Landstrækning i Tystland, forn begrcrndses af Floderne
Lech. Donau og Inn samt as Alperne, udgjir nu
den sydlige Del af Baiern. Landet, forn oprindelig
beboedes af en keltisk Folkeftamme, de faakaldte
Vindeliker. blev Aar 15 f. Kr. erobret af
Romerne og forenet med Rhætien.
Vindeltrappe (Scalaria), Sneglestagt af de
Kamgjellede, har et taarnformet, skinnende hvidt
Skal med mange Omdreininger. Herhen hirende
Arter forekommer baade i de nordlige og i de
varme Have.
Vindfang, se Regulator.
Windham (udt. Uindæm), William, engelst
Statsmand, f. 1750, d. 1810, studerede i Oxford
oq blev 1782 Medlem af Parlamentet. Under
Pitt var han 1794—1801 og 1806 Chef for
Krigsministeriet og foretog forn faadan vigtige
Reformer i Militarvcrfenet.
Vindhya, Fjeldstrækning i Forindien, mellem
Dekan og Hindostan, naar en Høide af 760 m.
Vindikation, en Eiers Tilbagesøgning af den
ham tilhsrende Ting, lan efter norst (og danst)
Ret finde Sted mod enhver Trediemand, hvem
Eieren ilke selv har indrpmmet en endnu vedva
rende Besiddelsesret. Det samme gjaldt efter den
gamle norste Ret. Efter mange fremmede Lov
givninger tan derimod den Eier, forn selv har f. Ex.
lllllnt eller leiet LMire til en anden, enten alde
les ikke eller kun mod Erstatning tilbagefige (vin
dicere) Tingen fra en Trediemand, til hvem Laan
eller Leietageren fvigagtig maatte have solgt den,
(derimod lan Eieren selvfilgelig Kave Erstatning
af den Skyldige). Penge og Gjeldsbnve,fom ly
der pllll Ihcrndehllvenn, lan heller ille efter norst
Ret vindiceres fra godtroende Trediemand.
Vinding, August, dansk Pianist og Komponist,
f. 1835, uddannede sig under Reinecke, Gade og
Rée og studerede senere i Leipzig og Prag. Han
er en as Danmarks mest begavede nulevende Pm
nister og har komponent vardifulde Mufitftytter
for Ortefter, Piano og Kammermusit.
Vinding, Rasmus, dansk Jurist, f. 1615, d. 1684,
blev 1648 Professor i Kjibenhavn og 1661 HM
ftentsllssessor sammesteds. Nogle Aar senere sit
hcm sammen med endel andre det Hverv at ud
arbeide en ny danst Lovbog, og han er den egent
lige Koncipift af den faakaldte Kristian den femtes
danske Lov.
Windischgrätz, Alfred Candidus Ferdinand,
Fyrste af, østerrigsk Feltmarssal, f. 1787, d. 1862,
blev 1804 Kavaleriløitnant og udmarkede sig i
Krigene mod Frankrige, faa at han ved Napoleons
Fald var rykket op til Oberst. Under OprMt
i Wien 1848 firte han forn FelttnarflalliiMant
Kommandoen over de Tropper, som sendtes mod
Byen, indtog den og tugtede Oprinrne med
Strenghed. Mod Ungarerne var han derimod
mindre heldig; han maatte rMme Landet og blev
derfor fjernet fra sin Kommando; fenere var han
en Tid Guvernir i Mainz.
Vindmaaler, se Anemometer under
Anemologi.
Vindmølle, se Mølle.
Vindrose, se Art. Vind og Kompas.
Windscheid, Bernhard Josef Hubert, tysk
Jurist, f. 1817, studerede i Bonn og Berlin og blev
1847 Professor i Basel, hvilken Stilling han
fenere har indehavt i Greifswald, München,
Heidelberg og siden 1874 Leipzig. Han har strevet
flere vcrrdifulde Verker om Romerretten.
Windsor, By i det engelske Grevskab Berks,
ved Themsens fydlige Bred ovenfor London, med
12,000 Indb. og et Pragtigt Slot. som i lang
Tid har varet de engelske Regenters Sommer
residens.
Windthorst, Ludvig, tyst Politiker, f. 1812.
studerede Retsvidenstaben og blev 1849 Medlem llf
Hllnnovers Andetkllmmer og kort ester dets Pra
sident. 1851 var hlln hllnnoveranst Indenrigs
minister og 1862—65 Justitsminister. Ved
Hannovers Indlemmelse i Preussen indvalgtes hcm i
Rigsdllgen samt i den preussifle Landdag og har
som saadan varet Fører for det saakaldte katholste
Centrumsparti.
Winer, Georg Benedict, tyfl protestantisk Theo
log. f. 1789, d. 1858, blev 1823 Professor i Er
langen og 1832 i Leipzig. Han erhvervede sig
stor Anseelse ved sine exegetiste og grammatiske
Arbeider samt ved sine Studier af det Gamle
Testamentes Grundsprog. Af hans Skrifter bir
navnes „Grammatik des biblischen und
targumischen Chaldäismus“, „Chaldäisches Lesebuch“ og
„Biblisches Realwörterbuch“. Hans Hovedverk er
„Grammatik des neutestamentlichen Sprachidioms“
(7de Oplag 1867).
Vinet (udt. Vine), Alexander Rodolfe, schweizisk
protestantisk Theolog, f. 1797, d. 1847, bleu 1837
Professor i Lausanne. Han har ogsaa erhverve.
sig et Navn som Litercttnrhiftoriker og har udgi
vet flere betydelige Skrifter, deriblandt
„Chrestomathie française“, „Histoire de la littérature
française au 18e siècle“, „Etudes évangeliques“
og „Théologie pastorale“.
Vineta, d. s. s. Jóm, Jumne, Jomsborg (s. d.).
Winge, Mårten Eskil, svensk Maler, f. 1825,
var ansat ved Postvæsenet før han fik Plads ved
Stockholms Kunstakademi. Senere studerede han
i Paris og Rom og blev kort efter sin Hjemkomst
Professor og Lærer i Tegning ved Akademiet.
Foruden endel Alterbilleder har han især lagt sig
efter at fremstille den nordiske Gudelære og
ældre Historie, og til hans Arbeider i denne Genre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
