Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Winge, Mårten Eskil - Vingefrugter - Vingeløse - Vinger (Flyveredskaber) - Vinger (Prestegjeld) - Vingesnegle - Vingolf - Vingulmark - Vinje - Vinje, Aasmund Olafsen - Vinkel. — lige, ret, konvex, konkav, Stump, spids. — Bøiningsvinkel - Winkelried, Arnold Struth von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vingefrugter
hirer „Loke och Sigyn“, „Olav Tryggvessøn och
Sigrid Storraade“, „Hjalmar och OrvarOdd“ [[** sic **]] m. fl.
Vingefrugter kaldes de Plantefrugter, hvis
Nid har en hindeagtig Udvidning til Siderne
f. Ex. Birk- og Lønfrø.
Vingeløse (Aptera), Orden af Leddyrene, til
hvilken hører Loppen, Lusene, Børstehalerne m. fl.
Vinger, Fuglenes og de flyvende Insekters
Flyveredstllber. Hos Fuglene trader Vingerne
istedenfor Forlemmerne hos Pattedyrene, hvor
imod Insetternes Vinger er uafhcrngige as Lem
merne. Flaggermusene har istedenfor Vinger en
Mgen Flyvehud, forn fpendes ud mellem For- og
Baglemmerne.
Vinger, Prestegjeld i Solør, Hedemarkens
Amt, bestaar af Sognene Vinger og Østmarken
samt Byen Kongsvinger, som udgjir et eget
Annexsogn.
Vingesnegle, Orden af Bliddyrene, med eller
uden Hus. Sit Navn har de faaet af to fra
Kroppens forreste Del udgaaende vingelignende
Udvexter, der tjener dem som SvMmeredstaber.
Vingolf, i den nordifle Gudelcrre Gudindernes
Tempel paa Idasletten.
Vingulmark, det oldnorste Navn paa Kyst
strakningen fra Svinesund langs Kristianiafjoiden
ttl Lier ved Drammen, udgjir nu en Del af Smaa
lenenes og Akershus Amter.
Vinje, Prestegjeld i Øvre Thelemarken,
Bratsberg Amt, bestaar af Sognene Vinje, Næsland
og Grungedal.
Vinje, Aasmund Olafsen, norfl Digter og
Publicist, f. i Vinje Prestegjeld i Thelemarken den
6te April 1818, d. 1870, var Sin af fattige
Almuesfolk. Efter i en lort Tid at have besigt
Seminarie, i Hvideseid blev han i sit 17de Aar
Omgllngsfiolelcrrer i sin Hjembygd, hvilken Stil
ling han indehavde i 5 Aar. Derefter fik han
en Lllnrpost ved Borgerskolen i Mandal. 1848
blev denne Skole omreguleret, og fljMt han havde
Udsigt til at blive Andenlcrrer, drog han i en
Alder llf 30 Aar til Kristiania for at studere, faa
godtsom blottet for Midler dertil. Under sin Larer
virksomhed havde han lagt sig efter fremmede
Sprog, Tyst, Franst, Latin og Grast. Fra han
begyndte at studere og til hau 1856 tog juridisk
Embedsexamen levede han nasten udeluttende af
at skrive Artikler til Bladene, fornemmelig Kor
refpondancer til en udenbys Avis. hvilke alle
udmarkede sig ved en eiendommelig Rasthed i
Stilen og en Mangde kvitte Indfald, hvad der
bidede paa den Mangel paa Grundighet??, forn ikle
tjelden lom tilfyne i disse Vieblittets Fostre.
Allerede tidlig lastede han sig ind i Politilen.
men den Ugenerthed, hvormed han lod fit spillende
Lune uddele Slag til begge Sider, gjorde, at han
itte blev rigtig tilvens med nogen af Partierne.
En Kopistpost, han havde erholdt i lustits-Depar
tementet, maatte han paa Grund af sit hensyns
l??se Skriveri i Bladene forlade. Det var forn
Maalmllnd, Vinje vakte mest Opmcrrksomhed hos
sin Samtid. Han begyndte tidlig at benytte thele
mllrtfie Ord og Bøininger; fenere strev han et
„Maal“, der vel narmest har de thelemarkste
Mundarter til Grundlag. om det end i de fleste
stytter stuller sig til det Aafensse Landsmcml, uden
dog llt bestdde dettes Fasthet?? og Konsekvens. 1851
stiftede han sammen med H. Ibsen og P. Botten-
Winlelried
Hansen et nyt Blad, „Andhrimner“, men da det
ingen Udbredelse fik, git det kort efter ind. 1858
begyndte hcm paa egen Haand Udgivelfen af Bladet
„Dølen“ i sit thelemarkste Landsmaal (hvori han
fra Tid til anden gjorde mange LEndringer), hvilket
med forstjellige Afbrydelfer fortfattes til hans Did.
I dette Blad strev han om alt muligt: Politik,
Kunst, Literatur, Lcmdboforhold, Dagsbegivenheder
osv., og om end hans Udtalelser hyppig rMer
Mangel paa grundig. Kjendstab ttl de virkelige
Forhold, saa indeholder de dog saa mange kvikke
og aandfulde Bemcrrkninger, at de i denne Ret
ning staar uopnaaede i vor nyere Literatur. Over
hovedet var han i Besiddelse af de fleste af de
Egenskaber, som staber den aandfulde Essayist, og
med sit eiendommelige folkelige Greb paa Tin
gene minder han derfor itte ganske sjelden om
Holberg i hans Epistler. I nar Sammenhang
hermed staar hans Begavelse som Folketaler, navn
lig ved „Fesjaa“ eller „Nautemøter“, som han
kaldte det (Dyrskuer), hvor han altid bragte Liv
og Lystighed med sig. Vinje var en sjelden be
gavet Natur, men hans mange Evner og Anlcrg
blev aldrig fuldt fammenfveitfede. Dette viser sig
ogsaa i hans Digming; Dele as denne staar paa
Hside med det bedste i vor Literatur; men hyppig
sftrcrnger han som Wergeland alle Baand, og det
endelige Indtryk bliver uroligt og sMderrevet.
Blandt hans stine Digtninger bir navnes
„Storegut“ og „Staale“, forn oprindelig stod i „Dølen“.
Den firfte er senere flere Gange udtommen far
flitt. Endvidere maa omtales hans „Ferdaminni“,
en Beretning om en Reise, Forfatteren gjorde til
Trondhjem, fnld af sprudlende Skildringer og
llllndrige Reflexioner. Af hans mindre Digte eier
mange en stor lyrisk Styrke og Inderlighet,. Vinjes
Skrifter udgives for Tiden (1887) i Udvalg paa
Foranstaltning af „Det norske Samlag“. Om
Vinjes Sprog se „Morgenbladet“ 2den og 4de
Juni 1886 (Prof. Joh. Storms Artikler om
„Landsmaalet“).
Vinkel, i Geometrien Maalet for Forskjellen
mellem to fra famme Punkt (Toppunktet) udgaa
ende rette Liniers (Benenes) Retninger. Vinkelen
tankes at ligge i de to Liniers Plan og at frem
komme derved, llt den ene Linie har dreiet sig om
Toppunktet fra den anden af forn Udgangsstilling,
indtil den indtager sin egen Stilling. Den siges
under denne Omdreining llt voxe. Er den bevcr
gelige Linie dreiet indtil den falder i den faste
Limes Forlcengelfe, kaldes Vinkelen lige. Er den
kun dreiet halvt faameget, kaldes Vinkelen ret.
Dreies Linien mer end en lige Vinkel, erholdes
en konvex Vinkel; en Vinkel, fom er mindre
end en lige Vinkel, kaldes konkav. Stump
kaldes en konkav Vinkel, fom er stirre, spids
en, forn er mindre end en ret. En Vinkel ud??
mllllles ved Sammenligning med en ret Vinkel
(R). En lige Vinkel er saaledes 2 R. Man deler
den lige Vinkel i 90 lige store Dele, som kaldes
Grader (°). hver Grad i 60 Minuter (′), hvert
Minut i 60 Sekunder (″) (se Art. Grad). Ved
to Planers Bøiningsvinkel forstaaes Vinkelen
mellem to Perpenditulcrrer, en i hvert Plan, op
reist paa Skjcrringslinien i et og famme Puntt
af denne.
Winkelried, Arnold Struth von, en Schweizer
fra Kanton Unterwalden, skal ifølge Beretningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
