Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinterdragt - Winterfeldt, Hans Karl von - Vintergjæk, se Sneklokke - Vintergrønt - Winterhalter, Frans Xaver - Vinterhaver - Winter-Hjelm, Otto - Vinterkarse - Vintersøvn. — Sommersøvn - Winterthur - Winther, Rasmus Villads Christian Ferdinand - Wintzingerrode, Ferdinand, Friherre af - Viol (Viola), se Fiol - Viola di braccio, almindelig kaldet Bratsch eller Altviolin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vinterdrllgt
Vinterdragt kaldes hos visse nordiske Patte
dyr og Fugle den Haar- eller Fjerdrcigt. som de
snar om Histen, og som lldstiller sig fra Sommer
dillgten ved at den er tatten og llf en anden
Farve. Dette er f. Ex. Tilfaldet med Haren,
Riskatten og Rypen.
Winterfeldt, Hans Karl von, preussisk Ge
neral, f. 1709, d. 1757, traadte ung ind i Garden
og blev fnart Kronprinsens, den senere Fredrik
den stores Ven og Fortrolige. Som Chef for en
Grenaderblltllljon udmarkede han sig 1741 i
Kampene ved Glogau, Mollwitz og Rothschloss og
llvcmcende til Oberst. 1745 tog hlln ligeledes
hcederlig Del i Slaget ved Hohenfriedberg, blev
ved Syvllllrskrigens Udbrud GenerllllMnllitt og
erhvervede sig nye Lllurbcrr som tapper og ind
sigtsfuld Harfinr. I Kampen ved Görlitz 7de
Septbr. 1757 fik han et Stud i Brystet og dide
Dagen efter.
Vintergjæk, se Sneklokke.
Vintergrønt (Pyrolaceæ), en med Lyngfami
lien bestcrgtet fierllnrig Skovplante, med altid
grMne, glinsende Blade, llasestillede Blomster og
femdelt Bæger. I Norge forekommer flere Arter
af Slægten Pyrola.
Winterhalter, Frans Xaver, tyst Portratt
maler, f. 1805. d. 1873, erholdt sin firste Under
visning i Miinchen og gil derefter til Paris, hvor
han opholdt sig indtil 1871. da han flyttede til
Karlsruhe. Han har leveret et stort Antal vellyk
kede Portrcrter af fyrstelige Personer, deriblandt
af Storhertug Leopold, Kongen og Dronningen
af Belgien, Dronning Victoria m. fl. Af hans
punge Arbeider kan navnes hans „Dolce far
niente“ (en neapolitllnst Fiskerfamilie under VinlM),
„Neapolitanerinden ved Brønden“ og „Pigen fra
Ariccia med Tamburinen“.
Vinterhaver, enstags stirre Drivhuse med
Tag og Vagge af Glas til Fremdrivning af
Prydplanter under den tolde Aarstid. De holdes
stadig opvarmede, og der sirges for, at Tempera
turen til enhver Tid er jevn. Saadanne Vinter
haver findes i stere af de stirre europaiste Byer,
saaledes i Petersburg, Paris, London, Köln,
Frankfurt am Main m. st. St.
Winter-Hjelm, Otto, norst Musiker og Kom
ponist, f. 1837, blev Student 1855 og modtog
famtidig Musitundervisning llf H. Kjerulf. Efter
to Aars Forlpb opgllv han Studeringerne for
gllnsse at ofre sig for Mufiken og gik til Leipzig,
hvor hcm 1857—58 var Elev ved Konservatoriet.
Derpaa tilbragte han nogen Tid i Hjemmet, og
da han erholdt offentligt Stipendium, gik han
1861 til Berlin, hvor han studerede under Pro
fesfor Knllak og Musikdirettir Wiierst. Efter sin
Hjemkomst overtog han Dirigentposten ved det
filharmoniske Selskabs Koncerter; da dette Sel
ssab oplistes, gav han egne Symfonikoncerter, og
oprettede sammen med Grieg en Mustkstole, som
dog snart gik ind. 1874 ansattes han som Orga
nist ved Tnfoldighedstliken i Kristiania. Af hans
Kompositioner kan navnes to Symfonier, forn
begge har varet opfirte i Kristiania, endel Klaver
stykker, Sange med Pianoforte-Attompagnement
famt firstemmiqe Mcmdssange.
Vinterkarse (Barbarea), Plante llf de Kors
blomstredes Familie, med lureformede, finnede
Blade og gule Blomster. To Arter voxer i Norge,
nemlig: Almindelig Vinterkarse (B.
vulgaris) og Randskulpet Vinterkarse (B.
stricta).
Vintersøvn, en dvalelignende Tilstand, hvori
enkelte Dyr i visse Perioder af Aaret befinder sig
i de toldere Lande om Vinteren. Under denne
SMn tager Dyrene ingen Raring til sig, og
deres Livsfunttioner er faagodtsom ophirte eller
ialfald betydelig formindstede. Blandt Pattedyrene
pleier Bjirnen, Flaggermusen. Gravlingen, Pind
fvinet m. fl. at sove ViutersMn; det samme er
Tilfaldet med flere Infekter og alle Krybdyr. I
de varme lordftrig findes enkelte Krybdyr og Fiste,
fom under den varme Aarstid, da Floder og Ind
sjier er udtirnde, ligger i enstags
Sommersøvn. Naar Regntiden indtrcrder, vaagner de
igjen af Dvalen.
Winterthur, By i Kanton Zürich i Schweiz.
med 12,000 Indb. og livlig Handel og Industri.
Udenfor Byen findes store Bomuldsfpinderier.
lernstMerier og mekaniske Verksteder. Winterthur
er en af Schweiz’s skjønneste Byer, omgiven af
Binbjerge og Promenader; den er historisk bekjendt
ved Hertug Burkhard af Schwabens Seier over
Kong Rudolf den anden af Burgund 919.
Winther, Rasmus Villads Christian
Ferdinand, danst Digter, f. 1796, d. 1876, blev af fin
Stedfader, Biskop Møller, sat til at studere og tog
1824 theologist Embedsexamen. Kort efter ud
kom hans fsrste Digtsamling, som overalt fik en
glimrende Modtagelse og forskaffede sin Forfatter
Ry for en af de mest lovende unge danste Dig
tere. 1830—31 foretog han en Reise til Italien.
hvor har lagde sig ester dette Lands Sprog og
Literatur. Derefter vendte han tilbage til Kji
benhavn, hvor han tog fast Bopcrl, udeluttende
ofrende sig for sit Digtertald, uden at modtage
nogen Embedscmfcrttelfe. Han dide under et Op
hold i Paris, og hans Lig blev paa offentlig
Bekostning hjembragt til Danmark. Som Digtec
var Winther scrrdeles produktiv, og hans Arbeider
udmarker sig ved fin Udfirelfe, stemningsfuld
Lyrik og tiltalende Billeder. Blandt dem kan
nævnes „Digtninger“, „Sang og Sagn“,
„Brogede Blade“, „Haandtegninger“ samt „Femogtyve
Fabler“. 1860 udgav han sine indtil da udkomne
Digte i 10 Bind.
Wintzingerode, Ferdinand, Friherre af,
russisk General, f. 1770, d. 1818, tilhirte en tyst
Familie og var first i Menigst Tjeneste, men
indtraadte 1797 som Major i den russisse Har.
1805 gik han som Keiser Alexanders Gesandt i et
diplomatisk LErinde til Berlin og Wien og af
stuttede Alliancen mellem Rusland og Vsterrige.
I Slaget ved Aspern 1809 fit han fin ene
Fod knust og blev paa Slagmarken udnavnt til
Feltmarskalløitnant. 1812—14 deltog han med
Udmarkelse i Krigene mod Napoleon, navnlig i
Slagene ved Lützen, Dennewitz og Leipzig, og
ved at storme og indtage Soissons frelste han
den Preussifle Har under Blücher fra Overgivelse.
1815 udnavntes han til Chef for et russist
Armékorps.
Viol (Viola), se Fiol.
Viola di braccio, almindelig kaldet Bratsch
eller Altviolin, et Instrument af famme Form,
men noget stirre end Biolinen og har forn denne
sire Strenge, hvoraf de to dybeste er overspundne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
