Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vitebsk - Vitellius, Aulus - Viter eller Varder - Viterbo - Vitet, Louis - Vitiøerne, d. s. s. Fidsjiøerne (s. d.) - Vitiøs. — Vitiøsitet - Vitrescere. — Vitrifikation. — Vitrøs. — Vitrometer - Vitriol - Vitruvius, Pollio - Vitry le François - Witt, Jan de. — Kornelis de Witt - Witte, Karl - Wittekind eller Widukind - Witten - Wittenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vitellius
Hovednæringsveien, hvorhos Skovdriften er af megen Vigtighed.
Hovedstaden Vitebsk ligger paa begge Sider af
Düna, er befastet og har 32,000 Indb. famt livlig
Industri og Handel.
Vitellius, Aulus, romerfl Keiser, f. 15 e. Kr.,
var Caligulas, Claudius’s og Neros Yndling og
fik af Galba Kommandoen over en Legion i
Germanien. Her ndraabte hans Soldater ham 2den
Jan. 69 til Keiser, hvorpaa hans to Legater
Cacina og Valens, efterat Galba var bleven
myrde. 15de Jan., stog hans Modkeiser Otho
ved Cremona, og Vitellius drog derefter ind i
Nom. Men da hans Har vnr flanet af Vespa
sinns Felthene Mucicmus, blev han under et
Oprir i Rom drabt famme Aar (69).
Viter eller Varder, i ældre Tider i Norge
enstags Signaler, som benyttedes til at varsle
om, naar Fienden hjemsigte Landet. De bestod i
Trcrstabler, reist paa Fjeldene i saadan Afstand, at
mar lunde fe fra den ene til den anden. Saa
snart en Fiende landede, cmtcrndtes den ncrrmeste
Vite, derpaa den ncrste osv., og dette var Tegn
til at Krigsbudstitten stulde gaa. Skikken ind
firtes as Haakon Adelsstensfostre, som tillige fast
satte store Bider for den, der ved at antcrnde Bi
terne i Utide foraarfagede blind Allarm.
Viterbo, By i den italienske Provins Rom,
ved Foden af den udbrcrndte Vulkan Monte
Cimino, med 21,000 Indb. og berMte Svovlbade.
I Omegnen findes talrige etrurisse Oldtidslev
ninger.
Vitet (udt. Vite), Louis, fransk Forfatter og
Statsmand, f. 1802, d. 1873, blev 1824 Med
arbeider af Bladet „Globe“ og erholdt efter Juli
revolutionen Inspektirposten for de historiske Min
desmcrrker. 1836 indvalgtes han i Statsraadet,
blev senere Medlem af Nationalforfamlingen og
stittede som saadan Guizots Politik. Mod Napo
leons Stcttstup protefterede han og trat sig til
bage fra det offentlige Liv. 1871 blev han paany
Medlem af Nationalforfamlingen og dens Vice
vrcrsident, og var forn Monarkist med at styrce
Thiers 1873. Af hans Skrifter kan navnes Dra
maerne „La journée des barricades“, “La mort
de Guise Blois“ og „La mort de Henri III“
samt hans „Histoire de la ville Dieppe“.
Vitiøerne, d. s. s. Fidsjiøerne (s. d.).
Vitiøs, feilagtig, urigtig; lastefuld, fordærvet.
— Vitiøsitet, Feilagtighed; Lastefuldhed.
Vitrescere, forglasse, forvandle til Glas. —
Vitrifikation, Forglasning. — Vitrøs,
glasagtig. — Vitrometer, Glasmaaler; Redskab
til at maale Straalebrydningen.
Vitriol, Navn paa forstjellige vandholdige
svovlsure Metalsalte. De hlli fit Navn efter det
Metal. af hvis Oxyd de er fremftillede, forn
Jernvitriol, Kobbervitriol og Zinkvitriol. Se
under Art. Jern, Kobber og Zink.
Vitruvius, Pollio, romerfl Arkitekt, fungerede
forn Krigsingeniir under Augustus og Tiberius.
Hans Skrift „De architectura“ (10 Bøger)
omhandler paa en udfirlig Maade Oldtidens Byg
ningskunst.
Vitry le François (udt. Vitri lø Frangsoa),
By i Departementet Marne i Nordfrankrige, med
8,000 Indb.
Witt, Jan de, berømt hollandsk Statsmand,
f. 1625, d. 1672 [[** komma mgl ?? **]] var Sin af Borgermester Jakob
de Witt, der som Modstander af Hufet Oranieu i
langere Tid holdtes fangstet af Vilhelm den anden.
Jan, som havde arvet sin Faders Had til de orcmiste
Prinser, blev 1653 udncront ttl Raadspensionar
og blev snart det republikanske Partis Firer,
hvilket havde bevirket Statholderssabets Ophcrvelse.
Snart blev hans Indflydelfe den afgjirende inden
Hollands Regjering, og han styrede med Kloqssab
og Kraft. Han flottede Danmark i dets Strid
med Karl Gustav af Sverige og firte Krig med
England. 1668 sluttede han med England og
Sverige den saakaldte Tripelalliance for at mod
arbeide den fransse Konge Ludvig den fjortendes
Erobringsplllner, hvorhos Witt sik sat igjennem, at
Statholder- og Generalkavteinembedet itte maatte
bellades af en og samme Mand. Men Vilhelm
den tredie as Oranien var imidlertid bleven voxen,
og da Holland 1672 fik Krig med Frankrige, blev
de to navnte Embeder overdragne Vilhelm, som
derved fik den Merste Myndighed. Stemningen
vendte sig nu mod Witt. som beskyldtes for at have
ladet Forsvarsvasenet forfalde, og han maatte fra
tr??de sin Stilling som Raadspensionar. Samtidig
blev hans Broder, Kornelis de Witt, f. 1623,
llnsat som Borgermester i Dordrecht, fangstet
fom mistcrnkt for at have strcrbt Vilhelm efter
Livet; men uagtet han lagdes paa Pinebcrnken,
fik man ingen Tilstaaelfc af ham. Jan reiste til
Haag for at hjelpe sin Broder, men 20de Aug.
1672 blev de begge myrdede under et FolkeoftlM,
og dens Lig mishandlede af Pibelen, uden at
Vurigheden stred ind.
Witte, Karl, tysk Retslærd, f. 1800, blev 1829
Profesfor i Breslau og forflyttedes 1834 i samme
Egenstab til Halle. Han har isar gjort sig bekjendt
som en heldig Ooerscrtter af italienske Klassikere,
deriblandt af Dantes „Divinæ Commediæ“ og
Boccaccios „Decamerone“. Han strev ogfaa „Das
preuss. Intestaterbrecht“ tilligemed andre juridiske
Verker.
Wittekind eller Widukind, berømt sachsisk
Hærfører i Slutningen af det 8de Aarh., flygtede,
da Sllchserne 777 maatte underkaste sig Karl den
store, til Kong Sigfried af Jylland, vendte ncrste
Aar tilbage og gjorde et herjende Indfald i det
frankiste Rhinland. I 7 Aar firte han nu en for
bittet Kamp mod Keiseren, og first 785 lyttedes
det denne at kue ham. Wittekind bleu tvungen
til at gaa over til Kristendommen, og om haus
fenere Skjebne vides kun, at han beholdt sine
Eiendomme i Engern, og llt fiere fornemme
Slcrgter nedstammede fra ham.
Witten, By i den preussiste Provins West
falen, ved Floden Ruhr, med 19,000 Indb. og
betydelig Fabrikdrift, ifar i Metalvarer, Vaa
ben ofv.
Wittenberg, By i Distriktet Merseburg i
den preussiste Provins Sachsen, paa høire Side
af Elben, over hvilken der fra Byen fører en
276 m. lang Stenbro. Byen, der har 13,000
Indb., var tidligere befastet og en lang Tid
Kurfyrsterne af Sachsens Restdensstad. Af dens
Bygninger kan mærkes Slottet, som for en stor
Del ødelagdes under Bombardementet 1760,
Slotskirken med Luthers og Melanchtons Grave samt
Augustinerklostret, hvor Luther boede. Paa det
Sted, hvor Luther 1520 lod opbrænde den
pavelige Banbulle, er plantet en Eg, den saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
