Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Voigtel, Karl Edvard Richard - Voigts-Rhetz, Konstantin Bernhard von - Voiron - Voit, Karl von - Voiture - Voivod - Vokal - Vokalmusik - Vokation - Vokativ - Volapük - Vold, Fæstningsvold - Volden - Voldgift. — Voldgiftskjendelse. — Voldgiftsmænd - Wolf, Christian, Friherre af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Voigts-Rhetz
fiere vigtige offentlige Bygningsarbeider. 1862—80
fuldfirte han Kolns Domkirke, forn er et af de be
tydeligste arkitektoniske Mesterverker (se under Köln).
Voigts-Rhetz, Konstantin Bernhard von,
preussifl General, f. 1809, d. 1877, blev 1829
SekondlMnant og tjenstgjorde derefter ved KrigS
fiolen og Generalstaben. Han steg efterhaanden
til Generalliitnant, var under den prenssist-
Menigste Krig 1866 Chef for Generalstaben ved
Prins Friedrich Karls Armé og havde forn faadan
en vcrfentlig Andel i Preussernes Seire. I den
fransk-tyske Krig 1870—71 udmarkede han sig som
Chef for 10de Armékorps i Slagene ved Metz og
i Felttoget til Loire, men isar ved Beaune-la-
Rolande 28de Novbr. 1870, hvilken Seier vcrsent
lig maa tilskrives ham. Ester Fredsslutningen
traadte han pllll Grund af Sygelighed ud af
Tjenesten.
Voiron (udt. Voarong), By i Departementet
Ifsre i det fYdMlige Frankrige, med 12,000 Indb.
Voit, Karl von, tyfl Fysiolog, f. 1831, stu
berede Medicin og Kemi og blev 1863 Professor
i München. Han har udgivet flere vcrrdifulde
fysiologiske Skrifter, deriblandt om Ernaringen
og Stoffliftet, om Kogsaltets og Kaffens Virk
ninger m. fl.
Voiture (udt. Voatyr), Vogn, Kjøretøi, Karét.
Voivod (slavisk), Hærfører; fenere Titel for de
regjerende valgbare Fyrster hos de slaviske Folk.
Vokal, i Modfcrtning til en Konsonant den
Sproglyd, som lan danne en Stavelse alene, hvor
for den ogfaa kaldes Selvlyd (a, e, i, o, u, y, æ, ø.).
Vokalmusik, Sang, den Musik, forn udfires
af den menneskelige Sangstemme; smlgn. Instru
mentlllmusik under Art. Instrument.
Vokation, Beskikkelse til Embede; Opfordring,
Indbydelse.
Vokativ, Tiltale-Forholdsformen ; Subftan
tivernes Tiltalekasus, se Kasus.
Volapük (af det eng. world, Verden, og speak,
tale), et nyt Verdensfprog, opfundet eller rettere
konstruere. 1878 af den katholsse Prest Johannes
Schleyer, er dannet af sex forstjellige Sprog —
tyst, italiensk, franst, engelst, russist og fpcmst —
og stal kunne lans i ganske tort Tid, idet Gram
matiten er yderst enkel. Det bestaar af 28 Bog
staver, af hvilke h udtales som ch, j som sch og
c som tsch; Bogstaverne h og r anvendes sjelden.
Hvert Tegn har tun én Lyd, hver Lyd lun ét
Tegn og hvert Ord tun én Betydning. Detlina
tionen bestaar i Tilfiielse af a, e, i og o; i Flertal
af s. Sarstilt KjM mangler, og for at udtrytte
det naturlige KjM sattes ji foran Ordet. Saaledes
heder t. Ex. Kvinde: jimand (Schimand). Kom
parationen ster ved at tilfM Slavelserne um og
ün. Konjugationen er ligesaa enkel: man lagger til
Substantivet en af Stavelferne ob, ol, om, of
eller os (jeg, du, han, vi, det), og saa er Verbet
fcrrdigt. Forfijelligt Tempus betegnes ved For
bogstllverne a, e, i, o og u (t. Ex. apükob).
Volapük bestaar af 13,000 Ord, og i dem alle
falder Eftertryttet pall sidste Stavelse. Det har
allerede talrige Tilhangere faavel i Europa og
Amerika forn i Asien ; Antallet angives til 200,000.
Grammatiker i det nye Verdensfprog er udgivne
paa ilke mindre end 18 Sprog, og eiendommeligt
er det, llt de romanske Foll har vist stine Sym
pati end de germaniste for det nye Tungemaal.
Wolf
I Frankrige og Spanien har flere Handelsfirmaer
antaget Bolaput som Korrespondancesprog, og i
Paris har det store Forretningshus Magazins du
printemps endog ladet male paa Dinne til sit
Lokale Ordene: On parle Volapük. — Praktiss
Betydning, et Verdenssprog i egentlig Forstand,
kan Volapük first blive, naar alle Nationer har
indfet NMvendigheden af et faadant Sprog og
Paa en Kongres, hvor alle Kulturfolk er reprcr
fenterede, har fattet den store Beslutning: En
Menneskehed, et Sprog! For Tankeren og Skalden
egner det stg itte. I en Overscrttelse af Heines
„Loreley“ er Strofen „Ich weiss nicht, was soll
es bedeuten, dass ich so traurig bin“ gjengivet
faaledes: Nolob no kelosi ga malos, das so
binob legügik. Og „Die schönste Jungfrau sitzet
dort oben wunderbar“: Of yunel jönikün siedof
milagiko löpo. „Und singt ein Lied dabei“: e
läs kaniti lilon. „Und das hat mit ihrem Singen
die Loreley gethan“: Kanit atosi emekom
Loreleya kanitöl. I uforandret Form vil SchleyerS
Volapük neppe blive et virteligt Verdenssprog,
stjint det kan vare, at ved hans Forsig et stort
Stridt er gjort henimod Maalet. Engelst vilde
heller med sin simplificerede Form og sine faa
Endelser egne sig mere dertil.
Vold, Fastningsvold, oventil forfynet
med et Brystværn, gjires stormfri enten
ved udvendig Bekladning med Murverk,
Rentementsmur, eller ved en foranliggende vaad
Grav.
Volden, Prestegjeld i Søndre Søndmøre,
Romsdals Amt, bestaar af Sognene Volden og Ørsten.
Voldgift, Afgjirelse af en Retstvist ved Kjen
delse (Voldgiftskjendelse), som affiges af en
eller flere af de stridende Parter opncevnte Mand
(Voldgiftsmænd). Disfe maa anfees som
Parternes Fuldmcrgtige, og naar de itte har
overskredet sine Fuldmagter, faar Voldgiftskjen
delfen Gyldighed forn en Kontrakt mellem Par
terne. Jfr. Kompromis.
Wolf, Christian, Friherre af, fremragende tyss
Filosof, f. 1679, d. 1754, studerede Theologi, Mathe
mati! og Filosofi og nedsatte sig 1703 i Leipzig, hvor
hcm holdt talrigt befigte mathematisse og filofo
fiste Forelasninger. 1707 blev han Profesfor i
Halle, hvor en stor Del Studerende flokkedes om
hans Larestol. Samtidig valte hans mathematiske
Skrifter stor Opmartsomhed ved sin logiske Nare
Fremstillingsmaade. Men hans frie Synsm aader
gjorde ham mistcrnkt hos de pietistiske Theologer,
som beskyldte ham for Vrangtare. Anledningen
var narmest en ved en Universitetsfest holdt og
fenere udgiven Tale „De Senarum philosophia
practica“, og Filgen var for det firfte, llt han llf
den Preussiste Konge Fredrik Vilhelm den firfte
blev paalagt inden to DMn llt forlade Landet,
hvis han ilte vilde di i Galgen. Kort efter blev
han cmsllt fom Profesfor i Marburg, og da Fredrik
den anden kom paa Tronen, vendte Wolf paa
Kongens indftcrndige Begjcrring tilbage til Halle og
udnavntes til Geheimeraad og Kansler ved Uni
versttetet. For det filofofiste Studium var Wolfs
Virksomhed af stor og vidtraNende Betydning, idet
han fatte det i System og skjelnede mellem den
theoretiste og den praktiske Filosofi. Ved sin Kamp
mod Mysticismen bidrog han vistnok ttl at styrke
Rationalismen uden selv at ville det, men hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
