Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wrangel, Carl Gustav, Greve af - Wrangel, Friedrich Heinrich Ernst, Greve af - Wrangell, Ferdinand, Baron af - Wrath - Wrede, Karl Filip - Wren, Christpher - Wrexham - Vries, Adrian - Vres, Matthias de - Vrietorn, d. s. s. Troldhæg (s. d.) - Wriezen - Wright, Thomas - Vulcan, hos Grækerne Hefaistos, se Gudelære, den græske - Vulgata
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wrangel 426 Bulglltll
gjorde han Toget med til Holsten (se Art.
Kristian den fjerde og Lennart Torftenfon). Her
fit han 1643 Overbefalingen over den svenske
Flaade og stog 13de Ottbr. 1644 de Danske ved
Femern. Efter Freden ttl Brimfebro git Wrangel
atter til Tystland, hvor han, efterat Torftenfon
1646 var traudt tilbage, fik Overkommandoen over
den fvenste Har. Kort efter forenede han sig med
den fransse Arme under Turenne, og begge tvang
Kurfyrsten af Baiern til at indgaa Vaabenftilftand
i Ulm (14de Marts 1647). Den 17de Mai 1648
stog de to Hare den forenede keiferlige og baiersse
Arme. Wrangel besatte nu Baiern, som han
behandlede haardt, indtil den westfalfle Fred gjorde
Ende paa Krigen. 1655 ledsagede han Karl Gu
ftav paa Toget til Polen og var med i Tredages
slaget ved Warschau (18de—20de Juli 1856). I
den derpaa filgende Krig med Danmark beleirede
han Kronborg Fastning, fom 1658 maatte over
give sig. Han fik nu Overbefalingen over den
fvenste Flaade, fom stulde angribe Kjibenhavn;
men Dansterne havde havt Tid til at fatte Byen
i Forfvarsstand, en hollcmdst Flaade kom den til
Undfatning, og Angrebet maatte opgives. 1674
faldt Wrangel med en 16,000 Mand start Har
ind i Brandenburg for at stitte Frankrige i en
Krig med Tystland, men blev herunder syg. ned
lagde sin Kommando og dide Aaret efter paa sit
Gods paa Ven Rügen.
Wrangel, Friedrich Heinrich Ernst, Greve af,
preussifl Generalfeltmarskal, f. 1784, d. 1877, ind
traadte 1796 forn Fanejunker i el Dragonregi
ment og blev to Aar senere Liitnant. Han ud
markede sig i Krigene med Frankrige som en
fcrrdeles tapper og dygtig Officér, og udnavntes
1815 til Oberst, 1823 til Generalmajor og 1838
til Generalliitnant. I den stesvigste Krig 1848
havde han Overbefalingen over den preussifle
Armé, seirede 23de April ved Slesvig og trcrngte
ind i Jylland, men tabte kort efter Fegtningen
ved DybbM Bed hans 60aars lubilaum forn
Militar udnavntes han til Generalfeltmarstlll.
1864 var han ligeledes Chef for den preussifle
Hcrrafdeling i Krigen med Danmark og deltog
ogsllll i den preussist-istenigste Krig 1866, dog
uden at have nogen selvstandig Kommando.
Wrangell, Ferdinand, Baron af, russist Vice
admiral, f. 1796, d. 1870, indtraadte forn ung i
Marinen og fulgte med Kaptein Golovnins Ex-
Pedition paa hans Jordomseiling 1817—19. Fra
det filgende Aar indtil 1824 foretog han en Under
figelfesreise ved Nordkysten af Sibirien, og kart
lagde Kysten samt gjorde flere vigtige Opdagelser,
bl. a. den, at der selv om Vinteren er et smalt
aabent Vand fra de nysibirifle Ver til Berings
strcrdet. 1825—27 var han Chef for en ny Jord
??mfeilings-Expedition og 1829—34 Guvernir i
russist Amerika, i hvilken Stilling han stiftede
meget godt bl. a. ved at befordre Potetesdyrk
ningen. hvorhos han famlede HM vcrrdifulde
geografiske og ethnografisie Notifer. 1847 udnavn
tes han til Vicelldmiral. Efter 1849 llt have
trukket sig tilbage fra Statstjenesten, blev han
Direttir for det russist-llmeritllnfie Hllndelskom
pagni.
Wrath, Skotlands nordvestlige Forbjerg.
Wrede, Karl Filip, Fyrste af Ellingen, baierst
Feltmarssal, f. 1767, d. 1838. var first Civil-
embedsmcmd, men git 1799 over i Militcrretaten,
og kjcrmpede som Generalmajor med Dygtighed i
Slaget ved Hohenlinden. 1805 erholdt han Oven
befalingen over den baiersse Har og havde en
vcrfentlig Del i Udfaldet af Slagene ved Abens
berg og Landshut. 1812 var han Mer for det
baiersse Troppekorps under Napoleons Tog ttl
Rusland, og ncrste Aar, da Baiern sluttede sig
! til Forbundet mod Frankrige, cmfirte han en
bllierst-isterrigst Har. men tabte Slaget ved Harma
(30te—31te Ottbr. 1813), hvor han blev haardt
saaret. 1814 udnavntes han ttl Feltmarssal og
ophMdes til Fyrste og deltog f. A. i de Allieredes
Tog mod Paris. Han flog Marmont ved Rosny,
trcrngte Oudinot tilbage ved Donnemaire, dat.
lede den store H??rs Tilbagetog fra Troyes og
afgjoide Seiren ved Bar-sur-Aube. Han dellog ’i
Wienerlongressen, og da Krigen udbrid igjen 1815,
firte hcm den baiersse Har til Frankrige. Senere
anvendtes han i diplomatiske Anliggender.
Wren (udt. Vrenn), Sir Christopher, berimt
engelst Bygmester, f. 1632, d. 1723, studerede
Mathemlltik og blev 1657 Lcerer i Astronomi ved
Gnshciln-College i London. 1860—65 indehavde
han et Professorat ved Universitetet i Oxford,
men studerede derefter Bygningskunsten, og efter
den store Brand i London 1666 opfirtes under
hans Ledelfe et stort Antal offentlige Bygninger,
deriblandt over 60 Kirker. Hans Hovedverk, St.
Pllulskirten i London, blev itte fcrrdiq inden
hans Did.
Wrexham (udt. Rexæm), By i det engelske
Grevskab Denbigh, med 8,000 Indb. og livlig
Metalindustri samt Flanelvcrverier.
Vries (udt. Fris), Adrian, hollandsk Billed
hugger, f. 1560, uddannede sig i Italien og ud
markede sig som en talentfull, og begavet Kunstner.
Hans fornemste Arbeider er Rudolf den andens
Rytterftcttue (i Prag) samt de berMte Spring
vande i Augsburg.
Vries (udt. Fris), Matthias de, hollandsk
Sprogforsser, f. 1820, bleu 1846 Larer i neder
landss Sprog og Literatur ved Gymnasiet i Leiden,
1849 Profesfor i Groeningen og 1853 i Leiden.
Af hans Skrifter kan navnes „De heerschappij
over de taal, het beginsel der welsprekendheid“
og „Woordenboek der Nederlandsche Taal“,
som er hans Hovedverk.
Vrietorn, d. s. s. Troldhæg (s. d.).
Wriezen, By i den preussiske Provins
Brandenburg, ved Floden Oder, med 8,000 Indb.
Wright (udt. Reit), Thomas, en af Englands
lcrrdeste Oldforssere og frugtbar Forfatter, f. 1810,
d. 1877, blev Profesfor i Cambridge, i hvilken
Stilling han i mange Aar udviklede en fortjenft
fuld Virksomhed for at bringe den gamle engelske
Literaturs Skatte for Lyfet og staffe et fastere
Grundlllg for dette Sprogs Grammatik. Blandt
hans mange Skrifter kan navnes „Essays on the
literature, superstitions and history of England
in the middle ages“ (2 Bd.) og „Biographia
Britannica literaria“ (2 Bd.), hvilke omfatter den
llngelfllchsiste og den llnglo-normanfle Periode.
Vulcan, hos Grækerne Hefaistos, se Gudelære,
den græske.
Vulgata (d. e. den almindelig udbredte) kaldes
den latinske Bibeloversættelse, som af den romerst
katholsse Kirke betragtes forn den authentiste. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
