Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ximenes, Augustin Marie, Marquis de - Ximenes, Francisco - Xingu (Jingu) - Xucar - Xullas eller Sulaøerne - Xylografi ell. Træsnit - Xylol, Dimethylbenzol - Y - Y (tidligere Bugt) - Yacht - Yachtræ - Yak - Yakub Khan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ximenes, Augustin Marie, Marquis de, fransk
Digter, f. 1726, d. 1817, traadte ind i Arméen,
men viede sig senere den literære Virksomhed. Af
hans Tragedier gjorde „Don Carlos“ betydelig
Lykke. Blandt hans øvrige Skrifter kan nævnes
Digtet „César au Sénat“, „Aux mânes de
Voltaire“ og „Lettres sur la Nouvelle Héloise de
Jean Jacques Rousseau“.
Ximenes, Francisco, spansk Statsmand og
Kardinal, f. 1436, d. 1517, studerede i Salamanca
og Rom og blev i en forholdsvis ung Alder
Storvikar hos Kardinal Mendoza. 1495 udnævntes
han til Erkebiskop i Toledo og viste sig som
saadan ivrig i at afskaffe Misbrug inden Kirken,
ligesom han ophjalp Videnskaberne, bl. a. ved
Grundlæggelsen af Universitetet i Alcala de
Henares samt ved Udgivelsen af den komplutensiske
Polyglotte (s. d.). Som Statsmand tog han
vigtig Del i de politiske Begivenheder og
udnævntes til Kardinal og Storinkvisitor af
Spanien. 1509 udrustede han en Hær og satte
over til Afrika for at bekrige Maurerne, og det
lykkedes ham at indtage Fæstningen Oran. Da
Ferdinand den katholske døde, blev Ximenes sat i
Spidsen for Styrelsen i Kastilien under Karl den
femtes Mindreaarighed; i denne Stilling regjerede
han med Kraft og Dygtighed og bragte bl. a.
Landets Finanser i Orden samt sørgede ypperlig
for Krigsmagtens Ordning. Men Karl
paaskjønnede ikke hans Fortjenester og lønnede ham med
Utak.
Xingu (Jingu), en af Amazonflodens Bielve.
udspringer i Provinsen Matto Grosso i
Mellembrasilien, gaar mod Nord og forener sig med
Hovedstrømmen strax ovenfor dens Udløb i
Atlanterhavet. Den optager flere Bifloder under sit
2,250 km. lange Løb.
Xucar, Flod i det østlige Spanien, udspringer
i Provinsen Cuença, gaar i en Bue mod Nordøst
og Øst og falder i Middelhavet nær Byen Alcira.
Dens Længde er 410 km.
Xullas eller Sulaøerne, en nærmest til
Molukkerne hørende Øgruppe i det Indiske Hav, øst
for Celebes. De største af Øerne er Taliabo,
Mangola og Bessei, den sidste med et hollandsk
Fort. Alle er høie og rige paa Skov.
Xylografi ell. Træsnit kaldes den Kunst paa
en Træplade at bortskjære de aabne Steder i en
Tegning for derved at gjøre denne ophøiet og
tjenlig til Trykning i Bogtrykkerpresse. Den Plade,
som benyttes hertil, er Endetræ af ren, feilfri
Buxbom, der i Regelen, efterat den er blankpoleret,
overtrækkes med en Hinde bestaaende af Zinkhvidt
og Gummi. Paa den udføres da Tegningen
med Blyant, ved Kalkering (s. d.) eller ad
fotografisk Vei. Xylograferne betjente sig
tidligere af Kniv, men bruger nu Gravstikke.
Kineserne har i umindelige Tider benyttet denne Kunst
til Trykning af Bøger; i Europa forekom den
først i Tyskland og Holland. Det første Træsnit
med Tidsangivelse er et Billede af den hellige
Kristoforus fra 1423. Det efterfulgtes af
Billeder med Text, navnlig Biblia pauperum (1429).
Allerede 1480 indtil Midten af det 16de Aarh.
blomstrede Træskjærerkunsten i Tyskland,
fornemmelig i Nürnberg (Albrecht Dürer, Lukas Cranach
o. a.) og var mest udbredt i det 16de Aarh.;
samtidig antog den ogsaa en mere kunstnerisk
Karakter i Italien. I det 17de Aarh. fortrængtes
den af Kobberstikket. I det 19de Aarh. førte
Træsnittets praktiske Fordele til Udgivelse af
talrige med Træsnit illustrerede Verker og Blade.
I England var det Bewick og i Tyskland Gubitz
og Unzelmann, som først leverede fortræffelige
Træsnit, og nu staar Xylografien i flere Lande paa
et høit Trin af Fuldkommenhed.
Xylol, Dimethylbenzol, et flydende
Kulvandstof af Stenkultjære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
