Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Zirkon - Ziska, Johan - Zittau - Zitteraal - Zitterrokken - Znaim - Zobel - Zodiakallyset - Zoëga, Georg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Zirkon, et sædvanlig brunt Mineral, som
bestaar af Kiselsyre og Zirkonjord og forekommer i
Syenit, bl. a. St. ogsaa i Norge. Den røde
Zirkon kaldes Hyacinth (s. d.). — Zirkonium
(Ir) er et Grundstof, som findes i Zirkon og enkelte
andre Mineralier; det opdagedes 1789 og blev
første Gang fremstillet 1824 af Svensken Berzelius.
Ziska, Johan, bøhmisk Adelsmand, f. 1360,
d. 1424, har gjort sit Navn berømt som
Hussiternes kloge og kjække Anfører. Som Gut mistede
han det høire Øie. Han kom som Page til Keiser
Venzels Hof i Prag, gik derefter som Frivillig i
den tyske Ordens Krigstjeneste og deltog i Slaget
ved Tannenberg. Senere var han i den engelske
Hærs Tjeneste og kjæmpede mod Franskmændene
i Slaget ved Azincourt 1415. Da Striden mod
Hussiterne udbrød, stillede han sig strax paa disses
Side og blev snart Fører for det videstgaaende
Parti blandt dem. I kort Tid havde han af
de udisciplinerede og slet bevæbnede Skarer dannet
en kampfærdig og veludrustet Hær, hvis fanatiske
Tapperhed grændsede til det utrolige, og ved sine
overordentlig hurtige Marscher forstod han at
overraske sine Fiender, naar og hvor de mindst ventede
ham. Keiser Sigismund rykkede 1420 mod ham
med en mange Gange overlegen Hær, men blev
totalt slaaet paa Ziskabjerget. Samme Aar slog
han Keiseren ved Pankratz, og Dagen efter
erobrede han Bjergfæstningen Wyschehrad ved Prag,
hvorved de fire første Kanoner siden Krudtets
Opfindelse faldt i hans Hænder. Ved Beleiringen af
Slottet Raby mistede han ved et Pileskud ogsaa
sit andet Øie og kjørte fra nu af i Fegtningerne
paa en Kjærre, saa alle kunde se ham; efter
Beskrivelsen, man gav ham af Egnen, ordnede han
da Hærens Stilling. Den 8de Jan. 1422 slog
han ved Deutschbrod en betydelig Hær, som Keiser
Sigismund paany sendte mod ham, og trængte
samme Aar endog ind i Mähren og Østerrige.
Da Pragerne ikke vilde lystre hans Villie,
ydmygede den blinde Hærfyrste dem ved flere Nederlag
og tvang Byen 1424 til at underkaste sig. Keiser
Sigismund tilbød ham Statholderskabet i Bøhmen,
dersom han vilde erklære sig for ham. Kort efter
døde han imidlertid af en pestagtig Sygdom.
Under hans Anførsel begik vistnok Hussiterne mange
Grusomheder, men hans Fiender har gjort ham
meget værre end han var. Ialt seirede han i 13
større Slag og i over 100 mindre Fegtninger.
Zittau, By i Kongeriget Sachsen, ved Floden
Mandaus Udløb i Neisse, med 24,000 Indb., er
smukt bebygget og har flere Pragtbygninger,
deriblandt Raadhuset, opført 1844, St.
Johanneskirken og Turnhallen. Handelen og Industrien er
livlig; den sidste omfatter især Tøitilvirkning.
Zitteraal (Gymnotus electricus), Fisk af
Aaleslægten, med langstrakt Krop, uden Rygfinne og
rødbrun af Farve. Den bliver indtil 1½ m. lang
og opholder sig i Sydamerikas Floder og Strømme.
Langs Halens Underside har den et elektrisk
Organ, som ved Berøring uddeler saa kraftige Slag,
at de kan bedøve større Dyr. Styrken af disse
Slag taber sig imidlertid ved at de gjentages
hyppig, og Fisken bliver derved saa udmattet, at
den let kan fanges.
Zitterrokken (Torpedo), Fisk af Rokkefamilien,
med glat, næsten kredsrund Krop og lang Hale,
forekommer især i Middelhavet. Dens elektriske
Organ ligger mellem Øinene og Bugfinnen og
ser ud som Voxkagen i en Bikube. Den kan
langtfra uddele saa kraftige Slag som
Zitteraalen, men kan dog dræbe mindre Dyr dermed.
Znaim, By i det østerrigske Markgrevskab
Mæhren, med 13.000 Indb., var tidligere
Residens for de mæhriske Markgrever. Her seirede
12te Juli 1809 Franskmændene under Marmont
over Østerrigerne, hvilket førte til Vaabenstilstand
og til Fredsslutningen i Wien 14de Oktober s. A.
Zobel, (Mustela Zibellina), Pattedyr af
Maarslægten, hører hjemme i Sibirien og det
nordlige Amerika. Den forekommer helst i skovrige
Bjergegne, og dens Skind ansees for det smukkeste
og kostbareste Pelsverk. Den er 45 cm. lang,
30 cm. høi, og Halen er af samme Længde som
Kroppen. Farven er kastaniebrun, og Haarene
lange og silkeglinsende, meget bløde samt tætte ved
Grunden og sorte i Spidsen; de lader sig stryge
til alle Sider, uden at komme i Urede. De
mørkeste Skind, især de, hvis Farve har et blaaligt
Skjær, er de kostbareste. Det østlige Sibirien leverer
de vakreste Zobelskind. I Sibirien er
Zobeljagten en af den russiske Regjerings Monopoler.
Prisen for de middelsgode Skind er 20—25
Sølvrubler (58—72 Kroner); de bedste, ganske sorte,
ofte med hvide Spidser (Sølvzobel), koster 60
Rubler (173 Kr.) og endnu mere. Hannernes
Skind er i Regelen de værdifuldeste. I nogle
Egne af Sibirien er det paalagt de dertil
deporterede Forbrydere aarlig at indsende et vist Antal
Zobelskind. Jagten foregaar om Vinteren, fra
November til Februar, da Skindene paa den
varmere Aarstid er af liden Værdi. I Amerika er
det fornemmelig Landene ved Hudsonsbugten, som
leverer den bedste Vare, men de amerikanske Skind
staar dog betydelig tilbage for de sibiriske.
Omkring 200,000 Zobelskind bringes aarlig i
Handelen.
Zodiakallyset (Dyrekredslyset), en svagt lysende
tilspidset Stribe paa Himlen, som strækker sig fra
Horizonten et Stykke opover langs Ekliptiken.
Naar Himlen er tilstrækkelig mørk, ses det i Norge
i den anden Halvdel af Vinteren (bedst i Februar
og Marts) om Aftenen i Vest, i den første
Halvdel af Vinteren (bedst i Oktober og November)
om Morgenen i Øst. Der har været opstillet
forskjellige Hypotheser angaaende Zodiakallyset. Nogle
antager, at det bestaar i den ved Solens Nærhed
fortættede Æther, andre, at det er Kometstof, som
ved Perihelium afsættes til Solen, andre igjen,
at det er en meget fladtrykt Ring af dunstagtig
Materie, som svæver frit i Rummet mellem Venus
og Marsbanerne. Rimeligvis skyldes Zodiakallyset
det reflekterede Lys fra de utallige Meteoriter,
som omkredser Solen i meget aflange Baner.
Zoëga, Georg, fremragende dansk Oldforsker, f. i
Jylland 1755, d. 1809, studerede i Göttingen og
gik 1777 til Kjøbenhavn, hvor han i Ministeren
Guldberg fandt en Velynder. Han foretog flere
Reiser til Italien, og da han paa Tilbageveien
fra den sidste 1782 fik høre, at Guldberg var udtraadt
af Ministeriet, vendte han om igjen og bosatte
sig i Rom, hvor han næste Aar gik over til
Katholicismen. Han lagde sig med Iver efter
Oldforskningen, og ved sit Skrift <i>„De origine et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
