Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Zuylen van Nyevelt, Hugo, Baron von - Zürich - Zürichersjø - Zütphen - Zweibrücken - Zvibel - Zwickau - Zwickauer-Profeterne - Zwingli, Huldreich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afbrød en Tidlang hans diplomatiske Løbebane.
Efter virksomt at have arbeidet for Hollands
Befrielse fra det franske Aag, blev han 1814 som
Generalkommissær sendt til de Allieredes Generaler i
Belgien; han kaldtes dog snart tilbage og blev s. A.
udnævnt til overordentlig Gesandt i Stockholm og
to Aar efter i Madrid. 1825 erholdt han
Gesandtskabsposten i Konstantinopel. Efter i 1829 at være
vendt tilbage til Haag udviklede han ved Belgiens
Løsrivelse fra Holland 1830 en overordentlig
Virksomhed. 1833 blev han Statsminister og senere
Kultusminister.
Zürich, Schweiz’s første Kanton, grændser i
Nord til Baden og Kantonen Schaffhausen, i Øst
til Thurgau og St. Gallen, i Syd til Schwyz
og Zug og i Vest til Aargau. Størrelsen er
1725 km.² og Indbyggerantallet 295,000. Landet
hæver sig fra Rhinens Bredder efterhaanden i
nordøstlig Retning, indtil Fjeldhøiderne naar
mellem 1200 og 1300 m. (Schnebelhorn 1295 m.);
mod Nord bliver Høidedragene lavere, og
Landet gaar over til bølgeformede Høisletter fra
hvilke hist og her brede, fordetmeste skovbevoxede
Sandstensrygge (Irchel 696 m.) stiger i Veiret.
Hele Kantonen hører til Rhingebetet. Klimatet
er temmelig mildt. Hovednæringsveiene er
Landbrug, Fædrift, Industri og Handel.
Frugt- og Vinavlen er af Betydning. Industrien
ernærer næsten Halvdelen af Befolkningen; den
omfatter fornemmelig Tilvirkning af
Bomulds- og Silketøier, desuden Maskiner, Papir,
Straafletning osv. Handelen lettes betydelig ved gode
og tidsmæssige Samfærdselsmidler. Størstedelen
af Befolkningen bekjender sig til den reformerte
Kirke. Forfatningen er demokratisk; den udøvende
Myndighed repræsenteres af et Regjeringsraad
paa 7 Medlemmer, og den lovgivende Magt er
hos Kantonsraadet, af hvis Medlemmer 1 vælges
for hver 1500 Indbyggere. Skolevæsenet er i
en udmærket Tilstand, og Finanserne i god
Orden. — Kanton Zürich kom sammen med det
øvrige Helvetien 58 f. Kr. under Romernes
Herredømme, og i Slutningen af det 3die Aarh. e.
Kr. bosatte Alemannerne sig her. 532
indlemmedes Landet i de frankiske Besiddelser og 843
kom det til det tyske Rige. 1351 tiltraadte
det Edsforbundet og blev snart en af dettes
Hovedkantoner, ligesom det var her, at Zwinglis
Reformationsbestræbelser havde sin væsentligste
Støtte. — Zürich, Hovedstad i Kantonen, 459 m.
over Havet, paa begge Sider af Floden Limmat,
med 57,000 Indb., har i den ældre Bydel trange,
uregelmæssige Gader og uanselige Huse,
hvorimod de nyere Bydele er tidsmæssig bebyggede.
Af dens offentlige Bygninger bør nævnes
Grossmünsterkirken fra det 12te og 13de Aarh. med
to Taarne, Peterskirken, Raadhuset, Polyteknikum,
Kantonshospitalet samt Nordostjernbanens Gaard, en
af de skjønneste i Europa. Byen har et Universitet
(stiftet 1833) samt flere andre høiere
Undervisningsanstalter og videnskabelige Indretninger,
deriblandt et Bibliothek paa 100,000 Bind og 3000
Manuskripter. Den er Midtpunktet for Schweiz’s
Industri og har en særdeles livlig Handel. —
Zürich tilhørte en Tid Hertugerne af Zähringen
og blev 1218 en fri Rigsstad. Under Kantonernes
indbyrdes Rivninger indtog den en fremskudt
Stilling, især efterat Zwinglis Reformationsverk var
begyndt. Ved Zürich stod 25de og 26de Septbr.
1799 det blodige Slag, i hvilket Franskmændene
under Massena seirede over Russerne under
Korsakoff, og 10de Novbr. 1859 sluttedes her Fred
paa Grundlag af Præliminarierne i Villafranca
(s. d.) mellem Østerrige og Frankrige, mellem
Frankrige og Sardinien og mellem Østerrige og
Sardinien.
Zürichersjø, Indsjø i Kanton Zürich, ligger
409 m. over Havet og har en Størrelse af 88 km.²
Zütphen, By i den hollandske Provins
Geldern, ved Floden Yssel, over hvilken der gaar en
prægtig Jernbanebru, med 16,000 Indb. og
Skibsfart samt Handel med Træprodukter. Byen
omtales allerede i det 10de Aarh. og hørte senere til
Hansaen.
Zweibrücken, By i det baierske Rhinpfalz,
med 10,000 Indb. og livlig Industri bl. a. i
Maskiner. Den var tidligere Hovedstad i et eget
Grevskab, som 1394 forenedes med Pfalz. 1410
ophøiedes det til selvstændigt Hertugdømme,
tilfaldt 1654 Sverige og var 1795—1814 forenet
med Frankrige. I literær Henseende er Byen
mærkelig ved en siden 1779 af et Selskab af
Lærde udgiven Række korrekte og elegante græske,
romerske og franske Klassikere.
Zvibel kaldes i Botaniken en Knop paa en
meget forkortet skive- eller kegleformet Stilk med
kjødagtige, tætsluttende Bladskeder og Rodtrevler,
som fra Stilkens Underdel skyder nedad. Zviblerne
opelskes til Prydplanter i Værelser om Vinteren
og forekommer i mange forskjellige Farver.
Zwickau, By i Kongeriget Sachsen, paa venstre
Bred af Floden Zwickauer Mulde, med 32,000
Indb. Af Byens offentlige Bygninger kan
nævnes det forhenværende Slot, nu indrettet til
Strafanstalt, Mariekirken (bygget 1453—1536)
med et 85 m. høit Taarn, Katharinekirken med
et Altermaleri af den ældre Cranach,
Regjeringsbygningen og Theatret; Banegaarden er den største
i Tyskland. Af høiere Læreanstalter har Byen et
Gymnasium, en Realskole m. m. Industrien er
livlig og omfatter bl. a. Tilvirkning af Porcellæn
og Maskiner. Ogsaa Handelen er betydelig, især
med Landbrugsartikler og Stenkul, hvoraf mægtige
Leier findes i Omegnen.
Zwickauer-Profeterne, tre religiøse
Sværmere fra Zwickau paa Luthers Tid, ved Navn
Nikolaus Storch, Thomas Marx og Marcus
Stübner, blev ved Reformationens Fremgang
grebne af den religiøse Bevægelse, men forfaldt
snart til Udskeielser og troede at være
umiddelbart inspirerede af Gud. De kom i et fortroligt
Forhold til Thomas Münzer (s. d.), som
opmuntrede deres Fanatisme, og vakte saadant Røre, at
de blev fordrevne fra Byen. De drog da til
Wittenberg, hvor de i den Grad forvildede
Befolkningen, at Luther, som da befandt sig paa
Wartburg, fandt det nødvendigt at reise did og
modarbeide dem, uagtet han derved satte sit Liv i
Fare. Ved i syv Dage at prædike mod Fanatikerne
fik han Bevægelsen dæmpet, og Urostifterne blev
nødt til at forlade Byen.
Zwingli, Huldreich ell. Ulrich, schweizisk
Kirkereformator, f. 1484, d. 1531, studerede i Bern,
Wien og Basel og blev 1506 Prest i Kanton
Glarus. Som saadan studerede han i
Begyndelsen med stor Iver de latinske Klassikere og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>