- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / S-Ø /
452

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æ - Æakos - Æbler - Ædelkoral - Ædelstene - Ædelstenen - Ædiler - Æduer - Æg - Ægadiske Øer - Æggehvidestof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Æ.

Æ, det 27de Bogstav i det norske Alfabet, er
en Vokal, hvis Lyd, svarer til det svenske og tyske
ä og det græske ai. I Latinen udtrykkes
fordetmeste Lyden ved ae.

Æakos, i den græske Mythologi Konge paa
Ægina, blev efter sin Død en af Underverdenens
tre Dommere. Hans Sønner, Æakiderne, var
Telamon og Peleus, hvilken sidste var Fader til
Akhilleos.

Æbler, Frugterne af det over en stor Del
af Jordkloden dyrkede Æbletræ (Pyrus Malus).
Træet har spredte Blade og talrige Grene samt
hvide Blomster; det forekommer i en Mængde
Varieteter og har siden umindelige Tider været
Gjenstand for Kultur. I Norge dyrkes det til
65° n. Br. Æblerne er en af de mere vigtige
Handelsartikler og forsendes især i betydelige
Mængder fra Tyskland, Frankrige og Nordamerika.
Foruden at nydes som en behagelig og nærende
Frugt, anvendes de ogsaa til Syltetøi samt til
Fremstilling af Æblevin eller Cider. Selve Træet
er fast og varigt og anvendes af Snedkerne og
Kunstdreierne til finere Arbeider. Norge indførte
1886 af Æbler og Pærer 518,882 kg.Æbleolie,
et valeriansurt Amyl, som anvendes i Parfumerierne
og af Konditorerne. — Æblesyre, en fast,
farveløs Syre, som udvindes af Æbler og andre syrlige
Frugter (Ribs, Kirsebær m. fl.). Den krystalliserer
i hvide, naallignende Krystaller og indgaar
vigtige Forbindelser med flere Metalsalte; den
anvendes bl. a. i Medicinen.

Ædelkoral, se Koraldyr.

Ædelstene, Fællesnavn for saadanne Stene,
som udmærker sig ved sin Haardhed, Glans eller
Farve. De inddeles sædvanlig i egentlige
Ædelstene
(Diamant, Korund, Rubin, Safir m. fl.)
og Halvædelstene (Karneol, Agat, Opal osv.).
Til førstnævnte regnes alle de, hvis
Haardhedsgrad er over 7. De største og sjeldneste
Ædelstene staar i en fabelagtig høi Pris og kan
repræsentere hele Formuer. I usleben (raa) Tilstand
er de af betydelig ringere Værdi, og det er først
ved Slibning eller Skjæring, at de stiger i Pris.
De fleste og kostbareste Ædelstene kommer fra
Ostindien, Afrika og Sydamerika. I den senere
Tid har man begyndt at forfærdige kunstige
Ædelstene, af hvilke mange har en skuffende Lighed
med de ægte.

Ædelstenen (Gemma), Stjerne af anden
Størrelse i Stjernebilledet Kronen paa den nordlige
Himmel.

Ædiler, Navn paa de Magistrater i Rom,
under hvem Politimyndigheden sorterede.

Æduer, i Oldtiden et Folk i Gallien, mellem
Floderne Loire og Saône, stod i Venskabsforhold
til Romerne.

Æg, hos Dyr og Planter det kvindelige
Kjønsstof, som efter at være blevet befrugtet af det
mandlige Kjøn voxer og danner det nye Afkom.
De menneskelige Æg indesluttes i de saakaldte
Æggestokke, som hos Kvinden har sin Plads ved
Siden af Livmoderen; fra denne fører to trange
Rør hen til dem, og ved hver Menstruation føres
et af Æggene, sjeldnere flere, ind i Livmoderen,
hvor det, ifald det bliver befrugtet, udvikler sig til
Foster; i modsat Fald gaar det tilgrunde. Hos
Mennesket og Pattedyrene udvikles Fosteret af
Ægget fuldt ud i Moderens Liv og kommer til
Verden som levende Væsen. Hos Fuglene og de
lavere Dyr fødes derimod Ægget, inden Fosteret
er dannet. Fuglenes Æg er udvendig forsynede
med et kalkagtigt Skal, og indenfor denne
befinder sig en slimet eller geléagtig Substans,
Æggehviden, som igjen omslutter Blommen. Naar
Moderfuglen har lagt Æggene, ligger den paa
dem og varmer dem, og derved udklækkes
Afkommet (Smlgn. Art. Rugning). Fiskenes Æg
(Rogn) bliver først befrugtede naar Gydningen
foregaar, idet Han- og Hunfiskene samtidig
indfinder sig paa Legepladsene, ved hvilken den gydte
Rogn da blandes med og befrugtes af Hannens
Melke. De fleste Fiske bckymrer sig derefter ikke
mere om sit Afkom, som efter en vis Tids Forløb
selv bryder ud af Ægget og begynder at føre sin
Tilværelse paa egen Haand. Flere af Krybdyrene
graver sine Æg ned i Sandet og overlader det
til Solvarmen at besørge Udrugningen. — Da
fornemmelig Fuglenes Æg indeholder en stor
Mængde Næringsstof, er især Hønseæg, som kan
produceres i størst Mængde, blevne en vigtig
Handelsartikel. I flere Lande drives nu Ægavlen
i det store, og ved skjønsomt Valg af Avlsdyr og
hensigtsmæssig Pleie er denne Binæring mange
steds bleven af adskillig Betydning. Desuden
benyttes Æggehviden meget i Industrien, da
Albuminet, hvoraf den for en væsentlig Del bestaar,
anvendes paa forskjellige Maader. — I Europa
er Frankrige et af de Lande, hvor den største
Ægproduktion foregaar, og Værdien af dets
Ægavl anslaaes til over 400 Millioner Kroner
aarlig. Norge indførte 1886 608,700 kg. Æg
af Værdi 487,000 Kr.

Ægadiske Øer, en Øgruppe i Middelhavet
ved Siciliens Vestkyst, bestaar af de større Øer
Levanzo, med 5000 Indb., Favignana, 220 km.²
stor, med 6000 Indb., og Maritimo samt nogle
mindre.

Æggehvidestof (Albumin) findes i alle
Safter af Dyre- og Plantelegemer og udgjør
den væsentligste Bestanddel af almindelig
Æggehvide og overhoved af alle Dyrs Æg. I muligst
ren Tilstand er den en bleg, bernstenfarvet
gjennemsigtig Masse, uden Lugt og Smag,
opløselig i Vand, men ikke i Alkohol eller Æther.
Ophedes en Opløsning i Vand, bliver
Æggehvidestoffet uopløseligt (coagulerer) og udskiller
sig fra en svag Opløsning (som indeholder meget
Vand og lidet Æggehvide) i Form af Flokke;
ved en stærk koncentreret Opløsning indeslutter
det Vandet i sine Porer og danner med det en
fast Masse, f. Ex. ved haardkogte Æg. Det
sammenløbne Æggehvidestof er uopløseligt i Vand,
men opløseligt i Edikke og Fosforsyre, ligesaa i
Alkalier. Æggehvidestoffet indeholder Svovl, som
ved indtrædende Raaddenhed forbinder sig med
Vandstoffet til Svovlvandstof, hvilket giver raadne
Æg en modbydelig Lugt; det udgjør en


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:44:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/3/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free